Politikere kritiserer Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen har ikke gjort det godt nok. Sådan lyder det samstemmende fra politikerne fra begge sider af Folketingssalen omkring styrelsens overvågning af kræftbehandlingen. Dansk Folkeparti og Konservative mener, at styrelsen har et forklaringsproblem.

I Altinget kunne man i går læse, at tre hospitaler mere end 80 gange i 2011 og 2012 indrapporterede, at den forventede ventetid til operation på bugspytkirtelkræft var længere end de to uger, som ifølge loven er den maksimale ventetid.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Dorte Thrige, forklarede her, at Sundhedsstyrelsen ikke kunnet have reageret før, fordi det ifølge loven er regionernes opgave at kontakte styrelsen, hvis der er problemer med at sikre rettidig kræftbehandling.

K: Dårlig undskyldning i topklasse
Konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær, er stærkt kritisk over for styrelsens rolle i sagen. De svar, Sundhedsstyrelsens direktør kommer med til Altinget, mener hun, sætter et endnu mere kritisk lys på styrelsen.

De siger til Rigsrevisionen, at de holder øje med ventetiderne på venteinfo.dk, og at de kontakter regionerne, hvis der er problemer. Til Altinget forklarer styrelsen det modsatte.

Benedikte Kiær
Sundhedsordfører (K)

"De siger til Rigsrevisionen, at de holder øje med ventetiderne på venteinfo.dk, og at de kontakter regionerne, hvis der er problemer. Til Altinget forklarer styrelsen det modsatte: At man ikke kan bruge venteinfo.dk til at overvåge ventetiderne med," siger Benedikte Kiær og fortsætter:

"Og når styrelsen i artiklen så bliver konfronteret med de to totalt modstridende forklaringer, så kommer de med et svar, der måske kan komme med i årets topti over dårlige undskyldninger. Noget med, at de ikke screener på bestemte datoer," siger Benedikte Kiær.

Hun hæfter sig ligesom Kræftens Bekæmpelse ved, at Altingets opgørelse af indberetninger på venteinfo.dk viser, at hospitalerne blot for bugspyt-kirtelkræft mindst 80 gange i 2011 og 2012 rapporterede om for lange forventede ventetider på operation.

Ligesom Kræftens Bekæmpelse mener hun, at styrelsen ikke kan fastholde, at de ingen chance havde for at opdage problemerne, før sagen eksploderede i medierne lige før jul.

DF: Vi er ikke færdige
Benedikte Kiær vil umiddelbart ikke foretage sig mere i sagen. Hun afventer, at styrelsen kommer med et oplæg til, hvordan overvågningen af ventetiderne kan blive mere præcis.

"Styrelsen må internt finde ud af, hvem der har kvajet sig. Jeg vil bare have, at vi får et system, der fungerer, så man kan nå at reagere, inden ventetiderne bliver for lange," siger Benedikte Kiær.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører er dog langt fra færdig med sagen. Også hun finder styrelsens forklaringer usammenhængende.

"Sundhedsstyrelsen modsiger sig selv i artiklen. Samtidig siger regionerne andre steder, at de via den såkaldte Taskforce på Kræftområdet løbende advarede Sundhedsstyrelsen om problemerne. Jeg har derfor søgt aktindsigt i de dokumenter, som regionerne har sendt til styrelsen i sagen. Og er der noget, som springer i øjnene, så kalder jeg ministeren i samråd," siger Liselott Blixt.

EL og SF: Sket er sket 
Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix, mener heller ikke, styrelsen har gjort sit arbejde ordentligt.

"Der er meget, som tyder på, at det har sejlet med overvågning af ventetiderne for kræftbehandlingen. Det er også mystisk, at man har holdt så mange møder i task-forcen på kræftområdet, uden at man opdagede problemerne," siger Stine Brix. Hun vil ikke umiddelbart foretage sig mere i sagen.

Hun noterer sig, at Sundhedsstyrelsen og regionerne i begyndelsen af januar meldte ud, at de vil stramme op på overvågningen af ventetiderne for kræftbehandling, så man hurtigere kan reagere, hvis ventetiderne bliver for lange.

"Men vi skal helt klart se på området om et halvt til et helt år for at sikre, at der er blevet taget hånd om problemerne med overvågningen af ventetiderne og kapacitetsproblemerne," siger Stine Brix.

SF's ordfører mener heller ikke, at styrelsen har gjort sit arbejde godt nok.

"Der har helt klart været nogle problemer på området. Men jeg har også forstået, at regionerne har taget deres del af ansvaret, og at styrelsen siger, at den vil gøre en række ting anderledes fremover," siger Jonas Dahl, der derfor ikke mener, at der umiddelbart skal ske mere i sagen.