Politikernes bud: Sådan får vi færre dræbte i trafikken

DØDSULYKKER: Der er endnu lang vej til at nå målsætningen om at mindske antallet af trafikdræbte i 2020. Politikere og eksperter har vidt forskellige bud på, hvad der skal til.

Foto: /ritzau/Kenneth Meyer
Peter Pagh-Schlegel

181 menneskeliv gik tabt i den danske trafik i 2017. Selvom det er pæne tal sammenlignet med for ti år siden, er udviklingen de seneste fem år gået langsomt i den forkerte retning. I 2012 var antallet af trafikofre således nede på 164.

I 2013 fastsatte Færdselssikkerhedskommissionen en målsætning om maksimalt 120 trafikdræbte i 2020.

Altinget har stillet det samme åbne spørgsmål til en række transportordførere og en ekspert: Hvor skal vi gøre en ekstra indsats for at nå målsætningen om færre trafikdrab i 2020?

V: Hårdere indsats mod narko og snapchat
I Venstre har man ikke opgivet målet om maksimalt 120 dræbte i 2020. Men ifølge partiets ordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) er det ikke køretøjernes hastighed, der er den største udfordring.

Med denne her udvikling bliver det mere og mere umuligt at nå målet om maksimum 120 trafikofre i 2020

Henning Hyllested
Transportordfører, Enhedslisten

”Vi har virkelig en udfordring med at få bugt med narkobilister, som er dødsensfarlige. Det er et vigtigt indsatsområde, vi bør kigge på,” siger Kristian Pihl Lorentzen og peger på tal fra Midt- og Vestjyllands Politi, der viser, at antallet af dømte narkobilister overstiger antallet af spritbilister.

Derudover er befolkningens andet narkotika – mobiltelefonen og de sociale medier – også et alvorligt problem, der kræver en større indsats, mener han.

”Jeg ønsker en drøftelse i færdselssikkerhedskommissionen af, hvordan vi kan lave yderligere tiltag. I dag får du kun en bøde, hvis du sms’er under kørsel. Her burde man overveje, om det ikke også skulle give et klip i kørekortet,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

S: Kampagner og efteruddannelse
Stiller man samme spørgsmål til Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, er nøgleordene kampagner og efteruddannelse.

”Vi skal gøre det mere attraktivt at tage køreefteruddannelser. Her så jeg gerne, at forsikringsselskaber eller arbejdsgivere gik mere aktivt ind i at få erfarne bilister i efteruddannelse,” siger han og fortsætter:

”Der er mange, der har taget et kørekort, som ikke har fået ny køreuddannelse i 20-30 år. Og bilerne ser jo meget anderledes ud i dag,” forklarer Rasmus Prehn.

Debat om igangværende tiltag
De seneste år har politikerne foretaget en række tiltag for at øge trafiksikkerheden. Blandt andet gjorde Venstre-regeringen i 2016 det muligt for 17-årige at tage kørekort, hvis de det første år har en erfaren bilist med sig i bilen.

Forslaget blev dengang kritiseret af Dansk Kørelærer-Union, der ikke mente, at det ville øge sikkerheden. Men både Venstre og Socialdemokratiet tror stadig, at det vil have en positiv effekt og peger på succesfulde resultater fra lignende ordninger i blandt andet Tyskland.

Derudover fik den socialdemokratisk ledede regering i sin tid indført fotovogne til fartkontrol. Men disse fotovogne er regeringen allerede i færd med at udfase til fordel for flere stationære stærekasser.

”Man kan godt få det indtryk, at vores fartfælder er til for at få flest muligt penge i statskassen. Jeg mener, at vi fremover skal satse på permanente kameraer, der stilles op de farlige steder i trafikken, ledsaget af et tydeligt skilt. Det giver ikke penge i statskassen, men det redder menneskeliv,” siger Kristian Pihl Lorentzen.

EL: Skærpet fartkontrol er løsningen
Her er Enhedslisten ikke enig. Partiets transportordfører nævner kontrolindsatsen som den afgørende faktor, hvis vi skal nå målsætningen om maksimalt 120 trafikofre i 2020.

”Da vi anskaffede fotovognene, faldt farten. Derfor er det også dybt beklageligt, at man vælger at udfase dem igen,” siger transportordfører Henning Hyllested (EL) og uddyber:

”Overraskelsesmomentet er nødvendigt. Når bilister kører hjemmefra, skal de vide, at risikoen for at blive snuppet kan være rundt om hjørnet. Det lægger en dæmper på farten. Der er ikke noget i vejen med stærekasser, men de kan ikke stå alene,” siger han.

DF foreslår vejpoliti
Dansk Folkeparti foreslog 30. december indførelsen af et såkaldt vejpoliti, der med en kortere uddannelse end normale politibetjente fokuserede på fartkontrol. Venstre fandt forslaget interessant, mens Politiforbundet var skeptisk.

Enhedslisten kalder forslaget for en ”dårlig undskyldning” for at partiet samtidig lægger stemmer til at udfase fartkontrollen og desuden hæve fartgrænserne på visse strækninger.

”Det er et paradoks, og jeg kan kun undre mig over det. Lige nøjagtigt fotovognene var faktisk bemandet af civilt personale. Med denne her udvikling bliver det mere og mere umuligt at nå målet om maksimum 120 trafikofre i 2020,” siger Henning Hyllested.

Forsker: Der findes en nemmere løsning
Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet, mener også, at den vigtigste indsats er at se på hastigheden og fartkontrollen.

Han kalder det ”usmart”, at regeringen vil udfase fotovognene.

”Stærekasserne får kun folk til at sætte hastigheden ned på bestemte steder. Men da vi har 70.000 km vej, er det svært at få stærekasser op alle de steder, hvor der er risiko for, at du kører galt,” siger Harry Lahrmann.

Han mener dog, at der findes en endnu nemmere løsning.

”Bilerne skal laves, så de ikke kan køre hurtigere end hastighedsgrænserne. Det er et forholdsvist nemt indgreb, hvis man har viljen til det. Sammenlignet med, at vi tror, vi kan have selvkørende biler, så er det jo piece of cake at installere en lovpligtig GPS med en fartbremse i bilen. Og så vil man hurtigt få mellem en tredjedel og halvt så mange dræbte i trafikken,” siger trafikforsker Harry Lahrmann.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Harry Lahrmann

Lektor, Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet
cand.polyt. (DTU 1978)

Henning Hyllested

Fhv. MF (EL), transportordfører, landdistrikts- og øordfører, turismeordfører
Havnearbejder (Esbjerg Havn)

Kristian Pihl Lorentzen

Stedfortrædende MF (V) for Mads Fuglede (16/4-24), næstformand for Færdselssikkerhedskommissionen, major
videregående officersuddannelse (Forsvarsakademiet og Hærens Officersskole 1990)

0:000:00