Ny præsident for Højesteret: Den ordentlige arbejdshest

Thomas Rørdam har hjemme i juraen.  

Han er vokset op med den, har gjort karriere inden for den, og snart bliver han en af dens ypperste repræsentanter. 

1. februar næste år indtager han en plads, som formentlig ikke fås mere prestigefyldt inden for det juridiske hierarki i Danmark. Her afløser Thomas Rørdam nemlig Poul Søgaard som højesteretspræsident.

Og hvorfor bliver det så netop ham, som skal sidde her?

Han har haft mange sager med megen omtale og polemik, men det er nok snarere fordi svære sager har det med at søge hen til folk, som kan håndtere dem. Det kan han.

Ven og tidligere samarbejdspartner
Om Thomas Rørdam

Først og fremmest fordi han er en fantastisk dygtig jurist, lyder det fra dem, som kender ham. Men i endnu højere grad, tilføjes det, fordi han har villet det lidt mere end de fleste.

Fordi han har evnerne og kræfterne til at gå ét skridt længere, arbejde én time mere og kæmpe en tand hårdere end de fleste.

Som da den unge og ukendte forsvarsadvokat Thomas Rørdam sagde ja til sager, få andre kunne magte. Eller som når højesteretsdommeren Thomas Rørdam, der ellers ville trappe ned på arbejdsmængden, alligevel er hovedredaktør på Karnovs Lovsamling og underviser på diverse efteruddannelseskurser.

Plejebo, Blekingegade og Erik Clausen mod Jønke
Thomas Rørdam er formentlig en af de mest kendte advokater i nyere dansk historie. Og han er ganske givet ikke ked af, at genkendelsen primært skyldes hans professionelle virke.

Selvom han ved få lejligheder har stillet op til medieoptrædener af mere uformel karakter, så ser han ikke den store grund til bidrage til interessen for privatpersonen Thomas Rørdam.

At han bor på Amager, kan lide at cykle, stå på ski, bestige bjerge og dykke, og at han ikke har nogen børn, er forholdsvis bredt rapporteret, men så heller ikke mere.

Thomas Rørdams navn har siden starten af 1990’erne i stedet været uløseligt forbundet med rollen som forsvarsadvokat i en række meget omtalte retssager.

I de år dukker han ofte op i kameravinklerne foran retsbygninger på sin cykel – gerne uhøjtideligt klædt i en praktisk vindjakke og en klassisk skoletaske på ryggen.

I et årti, hvor retssagen mod den amerikanske filmstjerne og tidligere fodboldsspiller O.J. Simpson sætter nye standarder for retssager som mainstream-underholdning, smitter opmærksomeden også af på forsvarsadvokaten Thomas Rørdam.

Danskerne bliver i 1990’erne vant til at se det drengede ansigt med det røde hår stå bag en sigtet i landets mest omtalte retssager.

Thomas Rørdam med den sigtede i Plejebo-sagen, plejehjemsassistent Dorte Gramkow, i oktober 1999. (Foto: Kristian Linnemann/Scanpix)

Én af de centrale sager i hans karriere er som forsvarer for plejehjemsassistenten Dorte Gramkow, som i oktober 1997 sigtedes for 22 drab på plejehjemmet Plejebo i København.

Thomas Rørdams arbejde i mediestormene er dog ikke et udtryk for et aktiv tilvalg, vurderer en tidligere samarbejdspartner og ven igennem mere end 30 år, som ønsker at være anonym.

”Han har haft mange sager med megen omtale og polemik, men det er nok snarere fordi svære sager har det med at søge hen til folk, som kan håndtere dem. Det kan han. Det er utvivlsomt, at han var en ekstremt dygtig og engageret advokat,” siger han.

Selvom det måske ikke er tilfældigt, at Thomas Rørdam er blevet en stjerne inden for sit fag, så blev han det i første omgang efter et afbud.

Da en kollega i 1991 bliver syg, får Thomas Rørdam et tilbud, som med hans egne ord får stor betydning: Han skal forsvare Niels Jørgensen fra Blekingegadebanden.

”Jeg var dengang en ganske ukendt advokat, så det var en kæmpe chance at få en af de største straffesager i Danmark. Men den massive omtale af sagen gjorde mig kendt og fik stor betydning for min karriere,” sagde han i 2002 til Ekstra Bladet.

Blandt hans mere kuriøse sager er også den om filminstruktøren Erik Clausen og Hells Angels-rockeren Jørgen ”Jønke” Nielsen.

I 1998 og 1999 står Thomas Rørdam på Erik Clausens side under to retssager, hvor den farverige filmmand er anklaget for at krænke Jønkes ære.

Jønke vil have 50.000 kroner i erstatning, fordi Erik Clausen blandt andet har kaldt rockerens bøger for "fulde af løgn”.

Jønke ender i stedet med at skulle afholde alle sagsomkostninger.

Man lyttede til Rørdam
Selvom det ikke oprindelig lå i kortene, at Thomas Rørdam skulle være jurist – han læser først matematik på universitetet – virker det i tilbageblik alligevel ikke helt overraskende.

Hans farfar, Kjeld Rørdam, var højesteretssagfører, og faderen, Peter Rørdam, var landsdommer ved Vestre Landsret. Thomas Rørdams mor, Karin Rørdam, nåede blandt andet at sidde i byrådet for Konservative, og det sociale engagement har derfor altid været stort, fortæller han selv til Ekstra Bladet i 2002.

”Mine forældre har et stærkt socialt engagement. Min far var landsdommer og min mor medlem af byrådet for de Konservative, så der blev diskuteret en del om samfundsforhold ved middagsbordet,” siger han i interviewet, som handler sjældent meget om personen Thomas Rørdam.

Selvom han må en kort omvej rundt om matematikken, før han ender på jurastudiet, viser han sig fra starten af som et talent inden for faget.

”Han har altid fremstået som en af dem, der var særligt dygtig til at forstå juridiske problemstillinger. Det tror jeg stod klart for de fleste, som omgikkes med ham fra starten af,” siger hans – anonyme – mangeårige ven og tilføjer:

”Jeg tænkte ikke nødvendigvis, at han ville blive højesteretspræsident, første gang jeg så ham, men det har altid været klart, at når han talte om noget sagligt og fagligt, så lyttede man. Sådan er det også i dag.”

Thomas Rørdam får første gang mulighed for at vise sine kvaliteter, da han efter studiet i 1977 ansættes som fuldmægtig i Justitsministeriets Lovafdeling.

Her er han del af en talentfuld stab, som senere kommer til at spille store roller i det offentlige Danmark.

Til firmajulefrokosterne kan Thomas Rørdam i starten 1980’erne således drikke snaps med navne som tidligere politidirektør i København Johan Reimann, tidligere rigsadvokat Asbjørn Jensen og de nuværende højesteretsdommere Marianne Højgaard Pedersen og Lene Pagter Kristensen.

Erik Clausen i Østre Landsret torsdag 19. august 1999 efter frifindelse i en injuriesag anlagt af "Jønke". (Foto: Bent Midstrup/Scanpix).

Ekstremsport og ekstremarbejde
Da Thomas Rørdam fylder 60 år i oktober 2012, beskriver Berlingske, hvordan kollegaerne kun sjældent cykler en tur med ham.

”De andre kan alligevel ikke følge med fødselaren,” står der i omtalen.

På flere måder går fritidens karakteristika igen hos arbejdsmennesket Rørdam. Få kan lægge de samme timer og den samme indsats som han kan.

Arbejdsnarkomanien er derfor også en betegnelse, som går igen, når det handler om Thomas Rørdam.

"Jeg kan få et meget tæt forhold til klienterne, og nogle bliver jeg som en far for. Det kan kræve en bred ryg, men jeg kan lide menneske-kontakten," forklarer han selv om sit høje engagement i Jyllands-Posten i 1997.

Men når han så endelig slapper af og lægger arbejdet fra sig, skal der også være fart på. Thomas Rørdam skal højt op i luften, ned under havoverfladen eller ud på bjergskråningerne. Han kan lide sportsgrene, hvor det handler om råhed og udholdenhed, har han tidligere forklaret.

Den ordentlige mand
Thomas Rørdam omtales flere steder som både løssluppen og uhøjtidelig.

En dommer beskriver ham i 2012 over for Politiken som en ”humørspreder, gadedreng og flab".

Alligevel er ingen i tvivl om, at han er seriøs og alvorlig omkring sit arbejde. Ordentlighed er et ord, som går igen i forhold til Thomas Rørdam.

”Hvis han oplever, at noget er ved at gå galt i en sag, så bliver han meget engageret,” siger hans mangeårige ven. ”Det gælder især fra tiden som forsvarsadvokat, hvor han i dag er meget optaget af, at selve systemet skal være velfungerende.”

Selvom han på nogle punkter bryder med billedet af en højesteretsdommer – eksempelvis med sin rolle som Bill Gates i den danske komediefilm Baby Doom fra 1998 – så er hans absolutte hjemmebane det faglige.

”Han er ikke god, fordi han er en blændende performer i retten, en karismatisk personlighed, der bevæbnet med humor, sarkasme, oratorisk begavelse, menneskelige anekdoter med indbyggede psykologiske overraskelser og andre farverige elementer fra den amerikanske tv-virkelighed spidder sine modstandere, gennemhuller hans vidner og får nævninge og domsmænd til at ligge for sine fødder,” skriver den daværende Berlingske Tidende-journalist Olav Hergel om ham i 1998.

”Han er god, fordi han er begavet, flittig, kan sin jura og sin retspraksis,” lyder den rammende tilføjelse.

Det faglige arsenal, engagementet og den indgroede retfærdighedssans tager han med sig ind i embedet som højesteretspræsident.

Endelig – men ikke mindst – tager han en grundlæggende ordentlighed med sig.

En ordentlighed, som trods utallige højtprofilerede sager i karrierens løb, har betydet, at de fleste kun har positive ting at sige om Thomas Rørdam.

”Der kan selvfølgelig falde nogle knubbede ord imellem forsvarer og anklager, men hvis man i øvrigt opfører sig ordentligt, så er det glemt igen, når sagen er slut. Og Thomas Rørdam opfører sig altid ordentligt,” siger den gamle ven og samarbejdspartner.