Portræt: Slideren i Statsministeriet

PORTRÆT: Statsministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, er landets mest magtfulde embedsmand. Men hvem er han? Altinget tegner et portræt.

Det begyndte med et afbud.

Året var 1991, og i Finansministeriet havde Finn Lauritzen søgt efter en ny fuldmægtig. Men den udvalgte kandidat takkede nej. I stedet gik jobbet til den næste på listen. Nummer 2 var Christian Kettel Thomsen, som på denne måde begyndte sin karriere i Finansministeriets røde bygning.

“Han var ikke en lysende stjerne, hvor jeg tænkte, at han bliver departementschef en dag. Han var en lidt stille og introvert type, men det viste sig jo, at han kunne sit kram,” husker Finn Lauritzen, som dengang var kontorchef i ministeriet.

Men Kettel blev departementschef.

Først i Finansministeriet. Og så i 2010 i Statsministeriet, hvor han blev departementschefernes chef og statsministerens sparringspartner. Nummer 1 blandt embedsmænd. Men hvem er den 56-årige pressesky Christian Kettel Thomsen egentlig? Og hvordan gik det til, at skibskokken fra Køge endte som landets mest magtfulde embedsmand?

Karrieremanden
Kursen var på ingen måde sat mod Statsministeriet, da en skoletræt Christian Kettel Thomsen som 16-årig drog til søs som skibsdreng for rederiet A.P. Møller i 1976. Her avancerede han til skibskok og siden hovmester, inden han i 1985 lagde sømandslivet helt på hylden.

Først som 31-årig kunne han i 1991 kalde sig økonom efter at have afsluttet en uddannelse som cand.polit. ved Københavns Universitet. Samme år blev han ansat i Finansministeriet, hvor han hurtigt arbejdede sig op. Cheferne opdagede, at Kettel havde en særlig evne til at løse svære problemstillinger.

“Der var et par gange, hvor vi gav en sag til Christian, som de fleste regnede som umulig, men på en eller anden måde gjorde hans enorme vedholdenhed, at han mod alle odds fandt en løsning,” fortæller Anders Eldrup, der var chef for Kettel i Finansministeriet.

Knap 20 år efter sin ansættelse klatrede Kettel for seks år siden op på det øverste trin i statens karrierestige som departementschef i Statsministeriet.

Håndværkeren
Altinget har til dette portræt talt med en lang række kilder med kendskab til Kettel. De er ikke i tvivl, om hvilke egenskaber der har lagt grunden til hans karriere: knusende faglig dygtighed, ekstrem arbejdsomhed og en formidabel analytisk kraft. Dertil skal lægges en gigantisk viden om politik og økonomi.

Tiden i Finans- og Statsministerierne betyder, at Kettel i næsten to årtier har haft fingrene i stribevis af de centrale velfærdsreformer. Han har været en af hovedarkitekterne bag Nyrup-regeringens efterlønsreform i 1999, Løkke-regeringens genopretningsplan fra 2010 og tilbagetrækningsreformen fra 2011. Han spillede også en central rolle som departementschef i Finansministeriet under finanskrisen, hvor regeringen med statsgarantier i al hast lagde den danske banksektor i respirator for at undgå et totalt kollaps.

Selv når den politiske puls rammer sit maks., lader Kettel sig dog ikke slå ud af kurs.

“Han er en af de mest pres-stærke personer, jeg har mødt i min karriere. Vi bliver alle sammen febrilske på et tidspunkt, men han går simpelthen ikke i panik,” fortæller Kristian Wendelboe, der er direktør for KL, og som i snart 20 år har arbejdet tæt sammen med Kettel.

Kettel betegnes desuden som driftssikkerheden selv. Derfor kan det virke paradoksalt, at han har stået i spidsen for centraladministrationen i en tid, hvor en stribe sager har stillet embedsmænd i et kritisk lys.

De fleste af Altingets kilder mener imidlertid, at man ikke kan bebrejde Kettel for de dårlige sager. Kettel er tværtimod berømt og berygtet for sin grundighed. Han graver sig ned i sagerne med en arkæologs akkuratesse.

I Finansministeriet husker medarbejdere, hvordan Christian Kettel Thomsen i forhandlingsforløb bestilte et utal af notater for at være forberedt på alle tænkelige scenarier.

Skattesagskommissionen hørte vidneudsagn fra en lang række centrale embedsmænd. Også Statsministeriets departementschef måtte redegøre for sin viden i sagen (foto: Scanpix).

Slideren
Kettel har høje forventninger til medarbejderne. Og høje krav til sig selv. Han tager for eksempel altid sin telefon. Også når Lars Løkke Rasmussen ringer klokken et om natten og har fået en ide, han vil tale om.

Og i Finansministeriet fortæller man, om hvordan Kettel i en juleferie brækkede en låst dør op for at kunne komme på arbejde i ministeriet. Men grundigheden har en bagside. Det slider på medarbejderne.

Det fortæller blandt andre David Hellemann, der både har arbejdet tæt sammen med Kettel, mens Kettel var departementschef i Statsministeriet og Finansministeriet. David Hellemann roser sin tidligere chef for sin enorme viden og dygtighed i jobbet som faglig og politisk rådgiver. Han betegner Kettel som en god læremester, sparringspartner og et helt igennem behageligt og hæderligt menneske.

Men fra tiden i Finansministeriet husker David Hellemann, hvordan han i en periode hver fredag eftermiddag og aften forberedte sagerne til Økonomiudvalgets møder og sendte det til Kettel. Når hustruen søndag aften så dramaserie på DR1, talte David Hellemann i telefon med sin chef i Finansministeriet.

“Han ringede klokken 20 og forventede, at jeg kunne svare på detaljen i note syv på side 34, så det brugte jeg hver søndag eftermiddag på at forberede mig til. Kunne jeg ikke svare fyldestgørende, så var forventningen, at jeg samme aften tog fat i den relevante kontorchef og fik helt styr på det,” fortæller David Hellemann.

Og arbejdspresset var en af mange årsager til, at Hellemann, der i 2007 havde helt små børn, skiftede fra stillingen som afdelingschef i Finansministeriet til økonomidirektør i DR.

Også politikerne får Christian Kettel Thomsens grundighed at mærke. Under Fogh-regeringen udstyrede Kettel eksempelvis finansminister Claus Hjort Frederiksen med 5,5 kilo papirer op til påske, som han gerne lige måtte læse igennem til efter ferien.

Og der er ikke noget, der hedder flakkende øjne under læsningen. Kettel læser selv hver eneste side.

“Christian har en evne som en stor kraftfuld dieselmotor til at konsumere det hele i et slavisk tempo,” som en kilde udtrykker det.

Christian Kettel Thomsen har ifølge Altingets kilder arbejdet glimrende sammen med både Helle Thorning- Schmidt og Lars Løkke. Kettel var også departementschef for Løkke Rasmussen i Finansministeriet, så deres samarbejde går langt tilbage. (Foto: Scanpix)

Kommunikatøren
Lige så skarp Christian Kettel Thomsen er fagligt, lige så uskarp er han ofte, når han taler. Blandt embedsmænd og centrale politikere er han kendt for at være en mester i at mumle og tale i halve sætninger.

Nogle lærer hurtigt at afkode ham, andre ikke. De sidstnævnte kan føle, at Kettel er svær at blive klog på, og at de ikke kan gennemskue udfaldet af samtalerne. Sådan har Lars Løkke Rasmussen det ikke. Han skulle efter sigende kommunikere ualmindeligt godt med sin højre hånd.

“Mange tænker ‘Hvad snakker Kettel dog om’, men Lars forstår ham. Jeg har oplevet nogle gange, hvor Løkke og Kettel har talt helt hen over hovederne på folk,” siger en tidligere medarbejder i Statsministeriet.

Mens Lars Løkke er flittig på de sociale medier, er det ikke noget, som optager departementschefen synderligt. En af Kettels svage sider er at omsætte politik til god kommunikation. “Han har ikke en original idé til at lave en smart vending eller et godt navn til et politisk tiltag, men det foregiver han heller ikke at forstå sig på,” som en kilde udtrykker det.

Kettels hovedfokus er da heller hverken på moderne personaleledelse, MUS-samtaler eller visionære ølkasse-taler. Mange betegner ham som en leder af den gamle skole. Samtidigt er Kettel bestemt ikke en mand, der slider på sprogets mere dramatiske gloser. Advarsler i meget alvorlige sager bliver leveret afdæmpet og stilfærdigt.

“Når regeringen i en vigtig sag står til at miste sit flertal, ville de fleste nok bruge ord som ‘katastrofal’. Her ville det være helt klassisk, at Christian bare kalder sagen for ‘bøvlet’,” fortæller en anden.

Kristian Wendelboe lærte også at afkode departementschefens sprogbrug.

“Hvis han stilfærdigt sagde, at noget ikke ser helt godt ud, så kan det være en sag, der skal laves helt om,” siger han.

Forhandleren
Alligevel fremhæves samtalen som en af Kettels forcer. Han betegnes som en glimrende og nogle gange indledningsvist undervurderet forhandler.

“Han arbejder med samtalen som våben. Hans enorme ihærdighed og gode hoved gør, at han med argumenter får folk lirket på plads. Engang imellem næsten uden at modparten opdager det,” siger Anders Eldrup.

Det har blandt andre Jørgen Rosted oplevet, mens han var departementschef i Erhvervsministeriet, og Christian Kettel Thomsen var afdelingschef i Finansministeriet. De to ministerier lå i ordkrig om formuleringerne i en tekst om sociale klausuler i offentlige udbud. Erhvervsministeriet ønskede, at der var en henvisning til de 800.000 uden for arbejdsmarkedet.

Kettel blev udpeget som manden, der på et møde skulle få Rosted til at opgive Erhvervsministeriets krav.

“Sympatien fra mange af embedsmændene var fra start på min side, men Christian blev ved: ‘Ej Jørgen, prøv nu at høre, det kan man da ikke’. Lige meget hvor insisterende jeg var, og hvor meget jeg brokkede mig, så sad han fuldstændigt smilende og rolig. Lige så stille skiftede sympatien over på hans side,” husker Rosted.

Uden at banke i bordet en eneste gang fik Kettel den magtfulde departementschef på plads. Og det gav genlyd på gangene.

“Jeg kan love dig for, at jeg blev drillet med det. ‘Nå, der mødte du din overmand, Jørgen’,” fortæller Rosted.

Magtpersonen
Blandt en mindre gruppe af tidligere fagministre er blikket på topembedsmanden mere kritisk.

De oplever, at Kettel i bedste Sir Humphrey-stil bestemmer for meget. Selv om Kettel ikke synligt træder foran sin minister, så har han masser af ambitioner for velfærdsstaten og dens udvikling, pointerer de.

“Det er ikke politikerne, der styrer. Det er Kettel. Men det er effektivt. Han gør det begavet og underfundigt. Det er totalt ‘Javel, hr. minister',” siger en tidligere fagminister. Vedkommende oplevede, at Kettel var god til at få sin mening trumfet igennem.

“Det er det finurlige med ham. Han er enormt behagelig og lidt selvudslettende. Men man skal ikke have været sammen med ham særligt længe, før man opdager, at det dækker over en vilje til også at sætte sig igennem.”

Denne kritik bakkes op af flere tidligere ministre. Andre er derimod helt uenige i denne udlægning. De påpeger, at kritikken opstår på baggrund af Kettels jobfunktion som statsministerens forlængede arm ude i ministerierne – og altså ikke på grund af personen Christian Kettel Thomsen.

“Han har den nødvendige forståelse og respekt for det politiske. Derfor gør han politikerne stærkere,” siger en tidligere minister.

Mennesket
Selv om Kettel bestrider landets mægtigste embedspost, så er han hverken typen, der søger hen i midten af rummet for at få opmærksomhed, eller typen, der højrøstet underholder med anekdoter.

Mange fremhæver, at Kettel er behageligt selskab med en humor, der serveres helt afdæmpet. Den venlige og underspillede facon er med til, at både politikere og medarbejdere sætter pris på ham.

“Der er mange ledere i centraladministrationen med et kæmpe ego. Det har han virkelig ikke. Han har ikke brug for, at møder domineres af, at han skal tale meget. Og hans forfængelighed byder ham heller ikke, at han skal foregive at vide alt,” lyder det fra en tidligere spindoktor, der ligesom en stribe andre beskriver mennesket Christian Kettel Thomsen med de tre ord: sød, rar og ordentlig.

Flere understreger dog, at fraværet af skideballer og Kettels bløde fremtoning ikke betyder, at han ikke kan være brutal. For eksempel peger kilderne på, at der de seneste år er blevet fyret relativt mange departementschefer.

Førstemanden
Det begyndte med et afbud.

Nu er Christian Kettel Thomsen nr. 1 blandt embedsmænd.

Og nok er der tale om en leder af den gamle skole, men det er en chef omgærdet af stor respekt. Som en tidligere medarbejder i Statsministeriet udtrykker det:

“De ansatte vil hellere skuffe deres ægtefæller end Christian.”

 

Christian Kettel Thomsen har ikke ønsket at bidrage til denne artikel.

,

Forrige artikel Dansk fritagelse for asylkvoter afhænger af andres nåde Dansk fritagelse for asylkvoter afhænger af andres nåde Næste artikel Karen behøver ikke være kendt Karen behøver ikke være kendt