Præsident Zelenskyj og hans landsmænd holder skansen for os alle

Demokratierne har to årtier været trængt i defensiven, og nu har Rusland sat det endelige angreb ind. Den ukrainske præsident, som tirsdag talte til Folketinget, kan være vores sidste bastion.

Placeholder image
Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

Vi har holdt ferie fra verdenshistorien.

Sådan sagde den svenske chefredaktør Peter Wolordarski, da jeg mødte ham i København for nylig. Som leder af succes-avisen Dagens Nyheter og med hans polsk-ukrainske rødder er Wolordarski vel nok den vigtigste publicist i Norden netop nu.

Hans bedsteforældre flygtede alle fra Polen til Sverige – men vel at mærke fra den del af Polen, som efter Anden Verdenskrig endte med at ligge i Ukraine. Hans far tilbragte en del af sin barndom i Moskva, og familien har et mildt sagt uromantisk forhold til det russiske regime.

Putin har genoplivet Vesten som koncept. Ferien fra verdenshistorien er forbi

Da Peter Wolordarski tog til USA for at studere i 2008, valgte han at læse russisk historie. Det var der mange, der undrede sig over – historien var jo forbi, og Rusland var ikke længere et land, man behøvede bekymre sig om.

Det var den samme ubekymrede stemning, der i 2012 fik Barack Obama til at gøre grin med sin modkandidat, Mitt Romney, da republikaneren i valgkampen udnævnte Rusland til USA’s strategiske fjende nummer 1.

”Firserne har ringet og sagt, at de vil have deres udenrigspolitik tilbage. Den Kolde Krig har været slut i 20 år”, lød det hånligt fra Obama.

Nu er verdenshistorien vendt tilbage. Og med den er kampen om demokratiets overlevelse pludselig gået fra at være en intellektuel øvelse i bøger og foredrag til at være en fysisk og dødbringende kamp, som udkæmpes i Ukraine – men som Wolordarski skrev i Dagens Nyheter forleden:

”Præsident Zelenskyj og hans landsmænd holder skansen for os alle. Ukraine ofrer sig for Europas demokratier”.

Diktatorerne har sluppet håndbremsen

Siden Brexit-afstemningen og Donald Trumps valgsejr i 2016 har vestlige intellektuelle og meningsdannere haft en intens diskussion om demokratiets overlevelse.

En af de første til at slå alarm var den tyskfødte amerikaner Yascha Mounk, der i 2018  udgav bogen ’The People VS Democracy’. Hans forskning viste, at opbakningen til demokratiet blandt borgerne i Vesten var langt mindre, end man skulle tro.

I en ny artikel i The Atlantic, som blev udgivet dagen efter den russiske invasion i Ukraine, slår Mounk fast, at demokratiernes krise nu er akut: Nu gider diktatorerne ikke engang at lade som om, de er demokrater.

”Den demokratiske tilbagegang er så alvorlig, at autokrater nu åbenlyst gennemfører kup, fusker sig til valgsejre og invaderer andre lande”, skriver han.

Jeg vil ikke udelukke noget som helst. Heller ikke et missilangreb på en svensk by

Peter Wolordarski, chefredaktør, Dagens Nyheter

Det bekræftes af den årlige opgørelse over demokratiets tilstand fra organisationen Freedom House. For 16. år i træk er der flere lande, der bevæger sig væk fra at være demokratier, end lande der bevæger sig i den modsatte retning.

For to årtier siden boede næsten halvdelen af verdens befolkning i lande, der blev klassificeret som ”frie”, nu gælder det kun to ud af 10, mens fire ud af 10 bor i ”delvist frie” lande som Indien, Ungarn eller Ukraine. Og de resterende fire ud af 10 bor i ”ikke frie” lande som Rusland, Saudi Arabien eller Tyrkiet.

Og selv blandt de frie lande er der tilbagegang – tænk bare på angrebet på Kongressen i Washington i januar 2021. Lige efter den kolde krig ville diktatorer i det mindste lade som om, de spillede efter demokratiske spilleregler. Nu er de holdt op med at lade som om, skriver Yascha Mounk og tilføjer: Drømmen om et godt liv i middelklassen er ikke længere tæt bundet sammen med drømmen om at bo i et demokrati. Man kan også have et middelklasseliv i Emiraterne eller i Kina.

Hans konklusion er, at ”vi står ved begyndelsen af en ny æra præget af usminket magtpolitik”.

Rusland kan finde på hvad som helst – også et angreb

Her er han på linje med Peter Wolordarski. Han advarer mod at gentage fejlen med at undervurdere Putins ambitioner. ”Jeg vil ikke udelukke noget som helst. Heller ikke et missilangreb på en svensk by, hvis Sverige forsøger at melde sig ind i Nato,” siger han.

Ifølge Wolordarski er spørgsmålet ikke, om Putin har viljen til at gennemføre sit angreb på Vesten langt ud over Ukraines grænser. Spørgsmålet er, om han lige som sin forgænger Joseph Stalin er rationel nok til at vide, hvornår han skal stoppe. ”Det kan man håbe,” siger han forsigtigt.

Foreløbig har Ruslands krig medført en meget vigtig ændring: Putin har genoplivet Vesten som koncept. Nato og EU opfattes som mere relevante end nogensinde. Ferien fra verdenshistorien er forbi.


Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser