Præsidentens store projekt

Alt tyder på, at juraprofessorens pincet og skalpel er skiftet ud med skruenøglen og hammeren fra det politiske maskinrum. 

Annegrethe Rasmussen
Udenrigskorrespondent i Washington DC

WASHINGTON DC - Danske og amerikanske politiske kommentatorer (og politikere) er normalt ikke enige om særlig meget hen over Atlanten. Derfor var det noget af et særsyn, da man efter Barack Obamas store indsættelsestale på The Mall i den amerikanske hovedstad mandag kunne konstatere en rørende enighed blandt de vægtigste kommentatorer i begge lande (og for den sags skyld i det meste af resten af verden): Præsidenten var trådt i karakter, hed det.

Han havde endelig taget den beslutning, som hans demokratiske base har sukket efter igennem hele den anden halvdel af præsidentskabet - efter nederlaget ved midtvejsvalget. Han sprang ud som en ægte "liberal" (i ordets amerikanske forstand, hvor det betyder venstreorienteret).

Grøn, grøn lykke til alle?
For ikke nok med at kodeordet for hele indsættelsestalen var "fællesskab" ("together"). Samtidig med at præsidenten understregede, at det amerikanske samfund vil falde fra hinanden, hvis ikke fattige børn har samme muligheder for at stige op ad samfundets rangstige, slog han nemlig også på tromme for liberale, værdipolitiske mærkesager. Ligestilling, progressiv udlændingepolitik, anerkendelse af homoseksuelle samt det mest overraskende; en efterlysning af mod til at gøre noget ved de klimaforandringer, der truer os alle.

Og mens progressive kommentatorer og partifæller jublede i USA, EU og i Danmark - hvor  eksempelvis Politikens altid kapable lederskribent og analytiker Kristian Madsen mente, at det var både sigende og ærgerligt, at man skulle til USA for at finde en ægte socialdemokrat (hvilket kun kunne forstås som en kritik af den danske statsminister), og EU's miljøkommissær Connie Hedegaard roste præsidenten for et nyt grønt lederskab, bekræftede republikanerne til fulde tolkningen.