Præsidiet vil styrke Folketinget over for embedsværket

Folketinget kan ikke stole på de svar, de får fra ministeriernes embedsværk.

Det er i grove træk den diagnose, som er blevet stillet, efter journalisten Jesper Tynell i sin bog Mørkelygten rettede en stærk kritik mod embedsmændene for at opgive urigtige eller upræcise oplysninger til Folketinget.

Løbende diskuteres det, om folketingsmedlemmerne bør have hjælp til at give regeringen et mere kvalificeret modspil.

Det er også overvejelser, som man gør sig i Præsidiet, oplyser formanden for Folketinget, Mogens Lykketoft (S). Onsdag i denne uge vil Præsidiet helt specifikt vende, om man kan styrke Folketingets lovsekretariat. 

“Hvis man skal gøre noget, så er det måske netop på nogle punkter at styrke lovsekretariatet, så de kan give en mere omfattende rådgivning til udvalgene og medlemmerne. Det er noget, vi løbende diskuterer i Præsidiet,” siger Mogens Lykketoft.

Usikker løsningsmodel
Det er usikkert, hvilken konkret model Præsidiet vil pege på, men hvis det handler om en generel styrkelse af lovsekretariatet, så er det tvivlsomt, om det vil være en god løsning. Det påpeger Jørgen Grønnegård, professor emeritus i statskundskab på Aarhus Universitet.

“Hvis det er en generel, mandskabsmæssig styrkelse af lovsekretariat, der er på tale, så tvivler jeg på, at det vil være en løsning på det problem, som jeg helt klart erkender, er til stede,” siger professoren, som dog understreger, at han ikke kender Præsidiets konkrete forslag.

Det nuværende lovsekretariat i Folketinget har mest opgaver af praktisk eller meget teknisk karakter. Men lektor på RUC og forfatter til embedsværksbogen “Ansvaret der forsvandt”, Pernille Boye Koch, så gerne, at Folketinget blev udstyret med et større, uvildigt sekretariat, der i højere grad kunne tage sig af spørgsmål af mere faglig, økonomisk eller juridisk karakter.

“I andre parlamenter, for eksempel Norge, har man en større sekretariatsbistand, som ikke er knyttet til partierne, men som alle partier i parlamentet kan trække på. I Danmark har vi ikke en faglig stab, som kan betjene Folketinget. Kunne man ikke opruste, bare så vi kom på niveau med de lande?”

Partistøtte er ingen løsning
Det er ikke første gang, det er på tale at styrke Folketingets faglige og analytiske muskler over for centraladministrationen.

I 1995 lavede daværende formand Erling Olsen den såkaldte Olsen-plan, hvor man tildelte flere ressourcer til faglig oprustning. Men dengang valgte man at give pengene til partiernes egne organisationer og ikke til et generelt, neutralt sekretariat i Folketinget.

De ressourcer, som partierne fik fra 1995, er dog ikke gået til mere faglig bistand til folketingsmedlemmerne, påpeger Pernille Boye Koch.

“Partierne har primært oprustet på kampagne-, kommunikations- og pressemedarbejdere. Så man har ikke fået nogen særlig faglig oprustning af Folketinget,” siger hun.

Samme kritik af Olsen-planens ekstra partimidler fremfører Jørgen Grønnegård. Derfor forholder han sig også kritisk til, om det på nuværende tidspunkt kunne være en løsning at støtte partierne yderligere.

“De har jo primært brugt det til at støtte deres spinaktiviteter. Så hvis de fik flere ressourcer, ville det så ikke bare igen gå til det?”

Ligeledes mener Mogens Lykketoft ikke, at øget partistøtte kan styrke Folketinget over for embedsmændene.

“Olsen-planen handlede om, at det var partigrupperne, man gav penge til at lave særlige udredninger. Det har jo ikke virket som noget væsentligt værn eller balance i forhold til embedsværket, så vidt jeg kan bedømme,” siger formanden.