Tandlæger: Besparelser gør branchen sårbar over for spekulation

DEBAT: Politikere har sløjfet statens overenskomst med tandlægerne, fordi disse ikke har overholdt den nye og snævre økonomiske ramme. Men udviklingen viser, at pengemænd får frit spil, når faglighed ikke respekteres, mener Jens Krogsgaard.

Af Jens Krogsgaard
Næstformand, Praktiserende Tandlægers Organisation

Pengemænd overtog for et par år siden en del klinikker. Der er penge i tandsundhed, vurderede de og købte hastigt op.

Ikke for at drive klinikker og bekymre sig om caries og rodbehandlinger eller i det hele taget hjælpe patienter af med deres tandsundhedsmæssige udfordringer. Men for at score en hurtig gevinst via spekulation i de (stadigt lavere) tilskud, det offentlige giver til tandbehandling, og den (stadigt stigende) egenbetaling, danske patienter i dag oplever.

Og det var ikke udsigten til småpenge, der drev pengemændene. De ville købe for cirka fem gange indtjeningen for at sælge for 10 gange indtjeningen. Men det går ikke helt som planlagt.

I 2017 kom tandlægen.dk således ud med et underskud på 50 millioner kroner. Og ifølge Jyllands-Posten brød kæden sine lånebetingelser og måtte omlægge lån for 400 millioner kroner. Siden har man efter sigende ledt efter ny kapital. Jyllands-Posten mener, at man leder efter en køber.

Pengemænd uden patientomsorg
Kæden har da heller aldrig lagt skjul på, at det er pengene, der driver værket. Ikke klinikdrift eller omsorg for borgernes tandsundhed. Efter sigende sigter de efter en pris for det hele i omegnen af en milliard kroner. Det vil i så fald medføre en fortjeneste på cirka 500 millioner kroner.

Hvem kommer i sidste ende til at betale for det eventyr? Det gør den danske stat og landets borgere. Det er der, indtjeningen kommer fra i form af tilskud fra det offentlige og egenbetaling.

Et tilskud, der er faldet fra cirka 45 procent i 1980 til cirka 17 procent i 2018. Og en egenbetaling, der er steget tilsvarende.

Politikernes manglende respekt for faglighed
Senest tog den tidligere regering 300 millioner kroner fra tilskudsrammen i 2013. Pengene skulle blandt andet bruges til fængsler. De penge kom selvsagt til at mangle senere. Men alligevel kritiserede regioner, sundhedsminister og en del andre politikere tandlægerne for ikke at kunne overholde rammen?

Naturligvis kunne rammen ikke overholdes. Borgernes behov for tandpleje ændres ikke, fordi man fjerner midler fra tilskudsrammen. Tandlæger yder behovsorienteret tandpleje på baggrund af en faglig diagnose og ikke for at få pengene til at passe med et regneark fra Finansministeriet, hvilket ville medføre en risiko for at kompromittere sin faglighed.

Som følge af rammeoverskridelsen opsagde Danske Regioner i 2018 den tandlægeoverenskomst, der regulerede tilskuddet og satte med et pennestrøg tilskud til tandbehandling ned i en særlov, så pengene kom til at passe. Keine hexerei. Det kaldes politik.

Tandlægeejede klinikker står med stumperne
Udsigten til lavere tilskud og dermed lavere indtjening er givetvis blandt årsagerne til, at de pengemænd og kapitalfonde, der har investeret i tandlægeklinikker, nu vil trække sig ud. Festen er forbi. Udsigten til forrentning svigter. Videre til næste interessante projekt.

Tandlægeejede klinikker må hjælpe landets borgere med deres behov for tandpleje. Men man sidder tilbage med en stille undren over, at myndighederne, ingen nævnt og ingen glemt, har accepteret, at de stadig faldende tilskud til tandpleje gøres til spekulationsobjekt for pengemænd og kapitalfonde? Tilskud, der kommer fra et presset sundhedssystem, hvor kravene til behandling stiger med raketfart, og udgifterne ligefrem proportionelt.

Det er tilskud, der inden for tandplejen skal gå til dækning af borgernes behov og ikke, mener vi, pengemænd og kapitalfondes jagt på maksimal forrentning af investeret kapital.

Forrige artikel Stig Grenov: Bleer fulde af tusindkronesedler til institutionsbørn Stig Grenov: Bleer fulde af tusindkronesedler til institutionsbørn Næste artikel A-kasser til regeringen: Stop med at føre udlændingepolitik med dagpengene A-kasser til regeringen: Stop med at føre udlændingepolitik med dagpengene
Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

INTERVIEW: Det blev den 26-årige Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der løb med årets dialogpris på Folkemødet. Altinget tog en snak med den nykårede prisvinder.