Presset på Danmark stiger: Tysk godkendelse af gasledning er vigtig milepæl

Sagen kort
Det russiske gasselskab Gazprom, der er statskontrolleret, er med Nord Stream 2 på vej til at anlægge en ny gaslinje, som skal løbe parallelt med forløberen Nord Stream fra 2011.

Med Nord Stream 2 vil Rusland hvert år kunne sende 110 milliarder kubikmeter gas til Tyskland – dobbelt så meget som i dag. Det betyder også, at Ukraines rolle som hovedtransitland for russisk gas på vej mod EU – og de milliardindtægter, det giver landet – kan komme i fare. 

Dermed står den danske regering i et dilemma. Med et ja til ledningen kommer den til at skuffe Ukraine, Baltikum og Østeuropa, og med et nej kommer regeringen til at lægge sig ud med Rusland og Tyskland, der er Danmarks vigtigste allierede.

Nord Stream 2 er planlagt til at løbe fra Rusland tværs gennem Østersøen tæt ved Bornholm. Gasrørledningen krydser finske, svenske, danske og til sidst tyske farvande, før den slutter ved Greifswald i Nordtyskland.

Med den nuværende rute skal anlæggelsen af Nord Stream 2 godkendes af både Finland, Sverige, Tyskland og Danmark.

Den russiske gasrørledning Nord Stream 2 har udviklet sig til et storpolitisk stridsemne, efter at EU har indført sanktioner mod Rusland grundet landets rolle i konflikten med Ukraine om Krim-halvøen. Herudover peger kritikere af projektet på, at det ikke lever op til ånden i EU’s energiunion og klimamål.

Anlægsfasen af ledningen skal efter planen begynde i 2018.