Professor: Afgørelse i 24syv-sag kan feje benene væk under civilsamfundet

Ved at sætte en stopper for Borgerretsfondens donation til Radio24syv risikerer Civilstyrelsen at feje benene væk under store dele af det danske civilsamfund. Det vurderer professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier ved CBS.

”Tankegangen bag denne afgørelse er, at foreninger ikke er ligeværdige med individer i civilretlig forstand,” siger Anker Brink Lund.

Borgerretsfonden, der arbejder for at fremme retssikkerhed og hindre magtmisbrug, har bevilget penge til Radio24syvs retssag mod Radio- og tv-nævnet. Men efter at have gransket Borgerretsfondens vedtægter er Civilstyrelsen kommet frem til, at fonden kun kan støtte fysiske og ikke juridiske personer. Og da bevillingen skulle være gået til selskabet bag radiostationen, People Group, strider den mod vedtægterne, vurderer styrelsen.

Men med sin skelnen mellem juridiske og fysiske personer undergraver styrelsen en vigtig del af det danske fundament – nemlig foreningsdannelsen, mener Anker Brink Lund.

Hvis man ikke vil anerkende, at kunstige retssubjekter er sidestillet med individer, så piller man ved noget fundamentalt i den traditionelle forestilling om, hvad retssikkerhed er i Danmark.

Anker Brink Lund
Professor, CBS

”I Danmark har det traditionelt været foreningerne, der har kæmpet for udvidet retssikkerhed. Det er sjældent fritstående enkeltpersoner, der har kæmpet mod staten. Mens det i Hollywood er Clint Eastwood mod systemet, har vi herhjemme som regel organiseret os kollektivt,” siger han og fortsætter:

”Hvis man ikke vil anerkende, at kunstige retssubjekter er sidestillet med individer, så piller man ved noget fundamentalt i den traditionelle forestilling om, hvad retssikkerhed er i Danmark. Og så er man ude på et skråplan, hvor man miskrediterer den foreningsdannelse, som hele det civile samfund baserer sig på.”

Juraprofessor: Mindre foreninger kan få støtte
Anker Brink Lund understreger, at det er signalerne i Civilstyrelsens afgørelse, der får ham til at rejse en principiel bekymring. 

Hvad angår det juridiske indhold, vurderer juraprofessor ved CBS Søren Friis Hansen, at Civilstyrelsen overordnet har truffet den rigtige afgørelse ud fra de konkrete vedtægter. Men han siger samtidig, at styrelsen har været lige lovlig rigoristisk i sin tolkning. 

”Der står i vedtægterne, at fonden kan støtte personer eller grupper af personer. Og grupper af personer kan jo godt slå sig sammen i foreninger. Jeg mener godt, at man inden for vedtægten kan acceptere donationer til mindre foreninger,” siger Søren Friis Hansen.

Efter hans vurdering har Civilstyrelsen ret i, at fondens vedtægter ikke giver mulighed for at støtte et aktieselskab. Og det er også tvivlsomt, om større foreninger ville kunne begunstiges. Hvornår der er tale om en større forening, ville dog kræve en konkret retslig stillingtagen, pointerer Søren Friis Hansen.  

”Men det ville være lige lovlig rigoristisk at udelukke foreninger generelt på baggrund af denne vedtægt,” siger han.

Bestyrelse: Afgørelsen gør det svært at opfylde formål
I Borgerretsfonden fortæller bestyrelsesmedlem Christen Sørensen, at bestyrelsen er grundlæggende uenig i Civilstyrelsens afgørelse.

”Vores formålsparagraf er det helt afgørende, og jeg mener, den giver mulighed for at støtte såvel juridiske som fysiske personer,” siger Christen Sørensen.

Fonden har derfor stillet udbetalinger til People Group og til Foreningen mod Ulovlig Logning i bero, mens bestyrelsen afklarer med Civilstyrelsen, hvilke støttemuligheder fonden har, fortæller Christen Sørensen.  

Men det vil lægge meget store begrænsninger på fonden, hvis den ikke kan støtte juridiske personer, mener Christen Sørensen. Han fortæller, at Borgerretsfonden for eksempel i en sag om afslag på førtidspension til folk, der lider af fibromyalgi, har arbejdet tæt sammen med Dansk Fibromyalgi-Forening.

”En sondring mellem fysiske og juridiske personer ville gøre det meget vanskeligt for os at opfylde fondens formål,” siger Christen Sørensen.

Behov for en revision af fondsloven
På CBS hæfter Anker Brink Lund sig ved, at denne sag udspringer af en uenighed mellem fondens stifter og bestyrelse. Det er stifteren, Tineke Færch, som gennem sin personlige rådgiver har opfordret Civilstyrelsen til at tage sagen op, fordi hun mener, at de penge, hun har lagt i fonden, bliver anvendt forkert.

Den slags konflikter har indtil nu været sjældne, fordi de færreste fondsstiftere er i live i dag. Men tendensen i tiden er at stifte fonde, mens man stadig er i live, pointerer Anker Brink Lund. Og derfor er det nødvendigt at have en lovgivning, der tager højde for den nye situation.

”Denne sag aktualiserer behovet for at få ajourført de dele af fondslovgivningen, som ikke er revideret siden 1985. En revision har fundet sted for de erhvervsdrivende fondes vedkommende, men ikke for de almennyttige,” siger Anker Brink Lund og tilføjer:

”Man kan få konflikter af denne art på mange områder, hvis man ikke får taget principielt stilling til god fondsledelse for ikke-erhvervsdrivende fonde.”

Altinget har også forsøgt at få en kommentar fra stifteren af Borgerretsfonden, Tineke Færch. Hun har gennem sin rådgiver afvist at kommentere sagen.