Debat

Professor: Armslængde mellem Folketinget og ledelsen af ny magtudredning er afgørende

Det er betryggende, at Folketinget starter en diskussion af demokratiets vilkår, men det skal følges op af handling. Det vil være uansvarligt at afsætte mindre end fem år til en ny magtudredning, og armslængde mellem Folketinget og ledelsen af projektet er afgørende, skriver Peter Munk Christiansen.

Det er helt afgørende for en magtudrednings legitimitet, at Folketinget står bag den, skriver Peter Munk Christiansen.
Det er helt afgørende for en magtudrednings legitimitet, at Folketinget står bag den, skriver Peter Munk Christiansen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Peter Munk Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Egentlig er en magtudredning noget mærkeligt noget. Eller måske endda problematisk. For kan det passe, at den politiske magt lader sig underkaste et eftersyn? Et eftersyn, der måske kan vise, at den politiske magt er meget mindre end politikernes selvværd tilsiger. Så er der lusk med i spillet?

Debatserie: Ny magtudredning

På opfordring fra samtlige af Folketingets partier skal uddannelses- og forskningsministeren til efteråret tage initiativ til en opdatering af den gamle magtudredning fra 2003.

Altinget giver i debatserien 'Hvordan skal en ny magtudredning se ud?' ordet til forskere, politikere, journalister og relevante aktører, som i debatindlæg vil diskutere spørgsmål som:

  • Hvorfor er der brug for en ny magtudredning?
  • Hvad er det vigtigste, den skal se på?
  • Hvad har ændret sig siden 2003, når det kommer til vores demokrati og folkestyre?
  • Hvordan skal man gribe det an i forhold til udredningen fra 2003? Hvem skal inddrages?
  • Og hvad lærte vi af processen ved den seneste magtudredning?

Hvis du er interesseret i at deltage i debatten, kan du skrive til debat@altinget.dk.

Nej, det er der faktisk ikke. Magtudredninger er en Skandinavisk tradition med i alt fire eksempler i bagagen – Norge i 1970erne, Sverige i 1980'erne og Danmark og Norge med hver en på samme tid (1998 – 2004).

Det er næppe tilfældigt at denne særlige tradition er lokaliseret i en nordisk sammenhæng, karakteriseret ved høj tillid og åbenhed, i samfundet generelt og også i forholdet mellem magthavere og samfundsforskere.

Der findes naturligvis masser af forskning i såvel de nordiske som i mange andre lande, som beskæftiger sig med spørgsmål, der ligeså godt kunne være en del af en magtudredning, og der forskes i en magtudredning ikke i noget, der ikke også kunne forskes i i andre sammenhænge.

Hvorfor en ny magtudredning?

En ny magtudredning er velbegrundet i de mange ændringer, der er sket med det danske folkestyre og dets omgivelser siden den første danske magtudredning. Blot nogle eksempler:

  • Det totalt forandrede mediebillede, der på godt og ondt har ændret på relationen mellem politikere og borgere. Det er en markant ændring af folkestyrets randbetingelser siden sidste magtudredning, som vi ikke for alvor forstår konsekvenserne af.
  • Under coronakrisen var der bekymringer om øget politisk polarisering og ultimativt amerikansk tilstande, hvor man har svært ved at føre en demokratisk samtale, fordi man ikke accepterer modpartens synspunkter. Men vi ved ikke, om denne frygt overhovedet er relevant i Danmark, selvom den fylder i den offentlige debat.
  • Der er gået cirka 15 år siden Strukturreformen. Det er først nu, man for alvor kan sige noget om dens langsigtede konsekvenser for det lokale demokrati i Danmark.
  • En global verden i hastig forandring som eksemplificeret i den amerikanske tilbagetræning fra Afghanistan. Der er emner nok at beskæftige sig med.

Læg dertil nogle af de emner, som blev diskuteret på regeringens nylige konference om Danmarks fremtid.

Det er betryggende at leve i et samfund, hvor Folketinget starter en diskussion af demokratiers vilkår, men nu skal det følges op af handling.

Forskning tager tid

Det er helt afgørende for en magtudrednings legitimitet, at Folketinget står bag den. Det var tilfældet i de foregående skandinaviske magtudredninger, og det bør også være tilfældet med en kommende. Forslaget om en magtudredning er ikke kommet fra regeringen, det er ikke kommet fra forskerverdenen. Det er kommet fra Folketinget, og det bør være Folketingets magtudredning.

Forestillingen om, at man kan få en magtudredning for få penge er urealistisk. Man kan få forskningsprojekter for færre penge. Men så skal man nok ikke kalde det en magtudredning.

Peter Munk Christiansen, professor, institutleder, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Det er fint med mange bud på, hvad en kommende magtudredning skal beskæftige sig med, jævnfør ovennævnte og mange andre temaer. Det er afgørende for en magtudredning, at der er armslængde mellem Folketing og den ledelse, som skal lede projektet. Formuleringen af forskningsspørgsmål og valg af teorier og metoder må nødvendigvis være den ansvarlige forskningsledelses ansvar. Kommissoriet må derfor denne gang som sidst være bredt.

Det forlyder, at det denne gang skal gå hurtigt, og at midlerne skal være færre. Den seneste danske magtudredning løb fra 1998 til 2004. Det kan rigtignok gøres hurtigere, men ikke så meget hurtigere. Forskere, der får bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond eller fra European Research Council (ERC) – Det Europæiske Forskningsråd – har oftest fire-fem år til at gennemføre et forskningsprojekt. Eet forskningsprojekt.

Forskning tager tid. Det er derfor helt urealistisk at forestille sig, at man kan gennemføre en magtudredning på to-tre år. I hvert fald, hvis man vil have ny viden på bordet. Det vil efter min mening være uansvarligt at afsætte mindre end fem år til en ny magtudredning.

Magtudredning for få penge er urealistisk

Den skal også være billigere, forlyder det. Nu er der næppe noget overraskende i, at en forsker og institutleder foreslår flere penge til forskningen. Men alligevel. Et forskningsprojekt fra ovennævnte ERC er oftest i størrelsesordenen 12-17 millioner kroner. For et enkelt projekt. Sidste gang kostede magtudredningen 50 millioner kroner. Inflationsfremskriver man det beløb til i dag, nærmer vi os det dobbelte.

Forestillingen om, at man kan få en magtudredning for få penge er urealistisk. Man kan få forskningsprojekter for færre penge. Men så skal man nok ikke kalde det en magtudredning.

På basis af erfaringerne fra sidst foreslår jeg som noget nyt, at der nedsættes en følgegruppe med bred samfundsrepræsentation, som kan drøfte forskningsledelsens forslag og komme med input. Det vil være med til at sikre endnu bredere legitimitet for en ny magtudredning.

Jeg var selv medlem af Dansk Ungdoms Fællesråds Demokratikommission, som afleverede sin rapport i 2020. Den brede samfundsrepræsentation gav grobund for mange interessante og frugtbare diskussioner. Igen et initiativ, som var dybt forankret i dansk og nordisk demokratitradition.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion