Professor: Danmark får næppe et lobbyregister

Politikerne må i et samfund med de reguleringsambitioner, vi har i Danmark, efterspørge store mængder viden om den virkelighed, som de vil påvirke. Noget – men langt fra alt – kan leveres af embedsværket.

Her kommer lobbyisterne ind som leverandører af viden om stort og småt. Ved at inddrage organisationerne kan man øge træfsikkerheden af de politiske beslutninger, og man kan ofte øge chancen for en succesrig implementering.

På den anden side er lobbyismen i vidt omfang skjult.

Det er et demokratisk problem, fordi det bringer tanken hen på fordækte aftaler, som ikke tåler dagens lys.

Det kan reducere borgernes demokratiske tillid, hvis ikke borgerne har fornemmelsen af, at politiske beslutninger træffes ud fra brede samfundsmæssige hensyn.

Mindre gennemsigtighed

Det er endda sådan, at transparensen i lobbyismen er faldet over tid. Heri har Kim Valentin ret. Den har aldrig været stor, men den har været større, end den er i dag.

Regeringer er bare ikke specielt begejstrede for transparens.

Peter Munk Christiansen
Professor, Aarhus Universitet

Kan man gøre noget ved det? Ja, det kunne man godt, men det kommer næppe til at ske – og kun under modstand fra de partier, som plejer at begære regeringsmagten. Regeringer er ikke specielt begejstrede for transparens.

Der er nogle systematiske grunde til, at det er blevet sværere at gennemskue, hvordan lovgivningen bliver til i de tidlige faser.

I de "gode gamle dage" blev mange politiske beslutninger til på baggrund af et forudgående udvalgs- eller kommissionsarbejde. Det indebar som regel, at relevante interesseorganisationer var repræsenteret i arbejdet.

Det var derfor tydeligt hvilke interesser, der var repræsenteret i udvalgets betænkning. I dag er disse beslutningsforberedende udvalg og kommissioner en sjældenhed.

I dag inddrages relevante interesseorganisationer fortsat, når lovgivningen skal forberedes. Det er noget, ministre og embedsfolk er omhyggelige med. Især de organisationer, der formodes at kunne bidrage positivt, enten med vigtig viden eller med politisk støtte. Men det afrapporteres ingen steder. Vi ved derfor meget lidt om hvilke interesser, der har været involveret i hvilke dele af lovforberedelsen.

Revisionen af offentlighedsloven i 2013 var også med til at reducere transparensen. Ministerbetjeningsreglen – hvorefter et dokument kan undtages fra offentlighed, hvis en minister kan tænkes at blive involveret i sagen – ville kun blive brugt sjældent, hed det sig i 2013. Den er nu brugt mere end 2.500 gange.

Politikere har behov for at kunne drøfte politiske og faglige forhold, uden at offentligheden lytter med. Men med den ændring af offentlighedsloven, som blev besluttet i 2013, gik man efter min mening for langt.

Fjern ministerbetjeningsreglen 

Der har gennem tiden været mange forslag til, hvordan transparensen kan øges: Et lobbyregister er vel det, der foreslås hyppigst.

Et sådant register må nøje tilpasses den danske lobbyisme, som sammen med de andre skandinaviske lande på flere punkter adskiller sig fra mange andre landes lobbyisme ved, at det er de velkendte interesseorganisationer, der bedriver størstedelen af lobbyismen.

Med den ændring af offentlighedsloven, som blev besluttet i 2013, gik man efter min mening for langt.

Peter Munk Christiansen
Professor, Aarhus Universitet

Et alternativ kunne være, at ministrene i forbindelse med fremsættelse af lovforslag afrapporterer, hvem som forslaget har været drøftet eller forhandlet med.

Ministrene skal alligevel afrapportere en lang række forhold ved hver stykke lovgivning, som præsenteres for Folketinget.

Helt oplagt kunne det være at ændre offentlighedsloven, så eksempelvis ministerbetjeningsreglen rulles tilbage.

Kommer det til at ske? Næppe, og som anført oven for næppe med begejstring fra de partier, som plejer at begære regeringsmagten.

Regeringer er bare ikke specielt begejstrede for transparens.