Professor: Danmark har betalt til uønsket atomkraft i 35 år

Af Oluf Danielsen
Professor i videnskabskommunikation, Roskilde Universitetscenter

I 1985 besluttede Folketinget, at atomkraft ikke skulle være en del af dansk energipolitik. I alle årene siden har Danmark betalt til Euratom, det europæiske atomenergifællesskab, hvis formål er at fremme udviklingen af atomkraft i medlemsstaterne, altså også i Danmark.

En særlig opgave har været at medvirke til lukning af atomkraftværker i de østeuropæiske lande, nogle af typen som havarerede i Tjernobyl i 1986.

Udvikling af et marked for atomkraft har der ikke været tale om. Der er kun bygget ganske få nye værker.

I Finland åbner et nyt atomkraftværk inden længe 20 år efter beslutningen om at bygge det og milliarder af kroner over budgettet. I Storbritannien påbegyndes bygning af et nyt værk, så noget marked for atomkraft er der slet ikke tale om.

De sprængte budgetter skyldes ikke mindst de stærkt øgede krav til sikkerheden. I de europæiske lande er de fleste atomkraftværker så gamle, at de enten skal lukkes eller gennemgribende ombygges.

Elektricitet fra vindmølleparker er flere gange billigere per kilowatt-time end fra nybyggede atomkraftværker.

Oluf Danielsen
Professor i videnskabskommunation

Fremtidens fusionskraftværk
Euratom er partner i ITER, det internationale samarbejde om bygning af fremtidens fusionskraftværk. Hvor de klassiske kernekraftværker baseres på spaltning af uran, skal fremtidens fusionskraftværker producere elektricitet ved sammensmeltning af lette atomkerner.

I 1960’erne var forestillingen, at fusionskraftværker om 40 år ville være i drift og levere uendelige mængder af elektrisk strøm. Forsøgsanlæg har været bygget i Sovjetunionen, i USA og i Europa uden at komme i nærheden af det resultat.

For lidt mere end et årti siden påbegyndtes efter mange års planlægning arbejdet med ITER støttet af USA, Kina, Rusland, Japan, Indien og Sydkorea foruden Euratom. Værket er placeret i Frankrig.

Der er meget lang vej fra forsøgsanlæg til elektricitetsværk i drift. Et bud er igen om cirka 40 år – om nogensinde. Det drejer sig om at genskabe fusionsprocesser som på Solen med de dertil hørende ekstremt høje temperaturer.

Billigere med vindmøller
Tilbage på dagens atomkraftværker dominerer to forhold: sikkerhed under drift og opbevaring af det radioaktive affald.

Kravene til sikkerhed på nybyggede værker er nu så høj efter havariet i 1986 i Tjernobyl og Fukushima-katastrofen i 2011 i Japan, at elektricitet fra vindmølleparker er flere gange billigere per kilowatt-time end fra nybyggede atomkraftværker.

Opbevaring af det radioaktive affald i de meget lange tidsperioder har gjort det til et meget omstridt emne. Danmark har haft tre forsøgsreaktorer kørende på Risø, indtil den sidste reaktor blev lukket for knap 20 år siden.

Den begrænsede mængde affald herfra har udløst store diskussioner om dets placering. Foreløbig opbevares det midlertidigt på Risø ved Roskilde Fjord. Ingen kommune i Danmark vil lægge areal til affaldet.

Fornuftigt at skære i støtten
Da Folketinget sagde nej til atomkraft, var der gået en særdeles stor diskussion forud. Gylling Næs ved Horsens Fjord eller Stevns var udset til placering af et dansk atomkraftværk, hvorfor betydelig folkelig modstand mod placeringerne blev markeret med blandt andet lange marcher mod atomkraften.

Størst var dog modstanden mod Barsebäckværket på den svenske kyst cirka 20 kilometer fra København. Et havari på Barsebäck ville lægge store dele af Danmarks hovedstad øde og på det nærmeste sætte Danmark i stå.

I Danmark er der ingen steder ”langt væk fra alting”, hvor et atomkraftværk kan lokaliseres, hvilket klart bidrog til Folketingets nej tak i 1985.

Folketingets Energiudvalg er på vej med en beskæring af det danske bidrag til Euratom, idet et flertal uden om regeringen vil bevare støtten til fortsatte lukninger af gamle, udslidte atomkraftværker og til de medicinske anvendelser af radioaktive materialer til for eksempel strålebehandlinger i sundhedssektoren.

Derved skæres støtten til udvikling af atomkraften bort, hvilket må siges at være fornuftigt efter fortsat at have betalt til udviklingen af den atomkraft, landet ikke har ønsket i 35 år.