Professor: Dansk politik har brug for oplyst kvotedebat

KRONIK: Danmark halter efter nordiske naboer i forhold til ligestilling. Der er behov for initiativer som øremærket barsel og at stoppe mandsdominansen i ledende stillinger. Ligestillingsministeren må tage affære, skriver professor ved Stockholms Universitet.

Af Drude Dahlerup
Professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor på RUC

Danmark står ved et vadested. Skal vi fortsætte med at være et foregangsland sammen med de øvrige nordiske lande, når det gælder ligestilling, eller vil vi forsætte nedad i den internationale statistik?

Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen påpegede ved sin tiltræden ganske rigtigt, at der ikke rigtig er sket noget på ligestillingsfronten de sidste 10 år – eller de sidste 20 år ville jeg sige.

Nordiske naboer overhaler os i ligestilling
I min nye bog ”Demokrati uden kvinder?” sætter jeg den danske udvikling ind i en international sammenhæng. I 1990’erne var Danmark sammen med de øvrige nordiske lande og Holland de første til at passere 30 procents grænsen i parlamentarisk kvinderepræsentation.

I dag ligger Danmark som nummer 27 efter Ecuador, og de 37,4 procent kvinder i Folketinget i dag er på niveau med andelen for tyve år siden ved valget i 1998 (www.ipu.org).

Hvis vi ser på ligestilling generelt, ligger Danmark som nummer 14 i for eksempel World Economic Forums Gender Gap Index, mens de øvrige nordiske lande ligger som henholdsvis nummer 1, 2, 3 og 5.

Sorte skyer af sexisme skyller ind over verden
Der skal træffes nogle valg i disse år. Det kan ikke nægtes, at sorte skyer trækker op nu, hvor verden har oplevet valget af åbent racistiske og sexistiske præsidenter i USA, Indonesien og senest i Brasilien. Og ligeledes har verden set illiberale strømninger i visse europæiske lande og partier på højrefløjen.

Er vi generelt på rette vej mod ligestilling mellem kønnene i politik? Er der udsigt til, at vi inden 2030 opnår FN’s nye holdbarhedsmål:

”Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning inden for politik, økonomi og det offentlige liv” (SDG 5.5)?

Kvinder indtager mandlige bastioner i politik
I mit arbejde som international rådgiver i kvotering og valgsystemer for FN, DIPD og andre internationale organisationer oplever jeg i mange lande en politisk vilje til aktive indsatser for ligestilling - ofte tværpolitisk.

(Artiklen fortsætter efter grafikken.)

Kvindeandel i parlamenterne, globalt og regionalt 1995 og 2018

Figur 1 viser stigningen i den parlamentariske kvinderepræsentation i alle regioner i verden mellem 1995 og 2018. Men alligevel er der stadig en stærk underrepræsentation af kvinder set under ét:

23,8 procent kvinder i verdens parlamenter, det vil sige 76,2 procent mænd, ofte midaldrende mænd fra samfundets eliter.

På samme måde er minoriteter generelt underrepræsenterede. Bogen viser også fremskridt: Cirka 20 procent af verdens ministre er i dag kvinder, og i lidt over 50 lande har man siden 2. verdenskrig oplevet at have haft en kvindelig præsident eller statsminister. Der findes nu enkelte kvindelige finans- og forsvarsministre – nogle af de sidste mandsbastioner i politik.

Rwanda og Bolivia har flest kvinder i politik
I dag findes den højeste kvindeandel i parlamenter og kommunale råd ikke mere i de rigeste lande. I toppen af verdensranglisten ligger Rwanda og Bolivia.

I dag har cirka 90 lande ved lov indført en af de mange typer af kvotering ved valg for hurtigt at ændre kvinders historiske underrepræsentation. Lande så forskellige som Frankrig, Belgien Bolivia, Mexico, Sydkorea, Spanien, Indien og Argentina.

Min analyse viser, at de mange argumenter for eller imod kvotering i politik ofte har form af forudsigelser, for eksempel hvorvidt der vil være nok ”kvalificerede” kvinder til at fylde pladserne.

Oplyst kvoteringsdebat er nødvendigt
Dette kan vi nu teste mod erfaringer fra rundtomkring i verden. Med denne bog vil jeg invitere Danmark med ind i den globale kvoteringsdebat på et mere oplyst grundlag.

Bortset fra ved besættelse af enkeltstillinger har kvotering vist sig som et effektivt policy-instrument, en fast-track politik, som i den rette udfordring i et givet system kan udfordre strukturelle barrierer og ”old boys networks”, selvom kvotering aldrig kan stå alene som den eneste strategi.

Globale beslutningsstrukturer udvikler sig med hast i verden. Det er derfor afgørende også at undersøge kvinders tilstedeværelse eller mangel på samme i de nye global governance-strukturer, hvad enten det drejer sig om økonomisk styring eller fredsforhandlinger.

Med reference til FN's resolution 1325 om inddragelse af kvinder og kvindeorganisationer i alle grene af fredsprocessen har Mary Robinson, den tidligere irske præsident, viderebragt følgende citat:

”… a typical peace process involves bad men forgiving other bad men in fancy hotels in front of television cameras.”

Forbud mod forskning i køn advarer om modreaktion
Men trods alle fremskridt står vi i et vadested - ikke mindst Danmark. Det ligger dybt i vores nordiske forestillingsverden, at verden går fremad.

At tilbageskridt er en reel risiko, er derimod ingen nyhed i mange andre lande i verden. Men det er først for alvor gået op for os i de gamle demokratier, at der kan være backlash på vej, nemlig med fremkomsten af illiberale demokratier og partier, som tenderer mod at undergrave demokratiet og mangler respekt for internationale konventioner, også i europæiske lande.

I bogen Anti-Gender Campaigns in Europe (Roman Kunar & David Paternotte, eds.) analyserer forfatterne en ny modreaktion mod feminismen, som er startet i Øst- og Centraleuropa under begreber som ”anti-gender”, ”(anti)gendering” og modstand mod enhver ”gender ideology”.

Viktor Urbán, Ungarns statsminister, har netop fremsat et lovforslag, som forbyder ’gender studies’ på universiteterne.

Man tror ikke, det er sandt i 2018, og der er da også en international underskriftkampagne i gang mod dette blandt forskere.

Der synes at være opstået en konservativ anti-bevægelse mod kvinders og seksuelle minoriteters rettigheder – og det er længe før, fuld ligestilling er opnået.

Kvindebevægelse stærkere end nogensinde
Samtidig er den internationale kvindebevægelse dog stærkere end nogensinde, som vi har set det med Women’s Marches og ikke mindst MeToo-bevægelsen, som for alvor har sat den udbredte brug af seksuel chikane som et magtmiddel på dagsordenen.

Danmark har fået en ny ligestillingsminister, som ser ud til at blive mere aktiv end sine forgængere.

Der er behov for initiativer som øremærket barselsorlov til fædrene, indsat mod mandsdominansen på de ledende stillinger, indsats mod voldtægter, seksuel chikane og den udbredte hatespeech og så videre.

Der er nok at tage fat på, hvis Danmark skal genvinde sin position som foregangsland.

Forrige artikel Forsker: Må man kalde profeten Muhammed for pædofil? Forsker: Må man kalde profeten Muhammed for pædofil? Næste artikel Nationalbanken: Bankunion udløser ingen ekstraregning til danskerne Nationalbanken: Bankunion udløser ingen ekstraregning til danskerne
  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Jamen: FN´s mål ER jo opfyldt i Danmark

    Professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor på RUC Drude Dahlerup har misforstået noget når hun på grundlag af et optalt kønsmønster konkluderer, at Danmark IKKE har nået FN’s holdbarhedsmål om at:

    ”Kvinder skal sikres fuld og effektiv deltagelse og lige muligheder for lederskab på alle niveauer af beslutningstagning inden for politik, økonomi og det offentlige liv.”

    FN´s mål er jo netop MULIGHED og at sikre at de KAN, og ikke et krav om at begge køn nødvendigvis skal deltage i det samme alle vegne i produktionslivet, i kulturlivet, i det politiske liv og i hjemmelivet.

    Det er faktisk lidt pinligt når en offentlig person med en så flot titel som Drude Dahlerup end ikke magter at læse indenad og åbenlyst advokerer for tvangskvoter der på det givne grundlag kun vil tvangsfjerne nogle af de dygtigste til fordel for mindre faglige men kønsbestemte. Og det er da heller ikke FN´s målsætning.

    Vel kan det gamle system med ”old boys networks” ikke matche dagens udfordringer, men det er jo efterhånden også fortid, hvorimod "Kylle, Pylle og Rylle" effekten i ledelseslagene efterhånden har overtaget den offentlige sektor, og med samme elendige resultat som ”old boys networks” førhen. Men som sædvanlig er professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor på RUC Drude Dahlerup blind for denne udvikling.

  • Anmeld

    Niels Erik Andersen · Fhv. ambassadør

    Ingen grund til at hænge med hovedet

    Professor Drude Dahlerup gør på altinget.dk 9/11 2018 reklame for sin nye bog ”Demokrati uden kvinder” med den alarmerende konstatering, at ”Nordiske naboer overhaler os i ligestilling”. Altså er det ikke flatterende at være dansker.
    Professoren konstaterer bl.a., at den parlamentariske kvinderepræsentation ikke er steget de seneste 20 år, og at Danmark i dag ligger nummer 27 på den globale kvinder-i-parlamentet rangliste. Tilmed efter Ecuador - hvad det så skal betyde! Hvis vi skal skamme os, skal læserne også vide at Rwanda, Cuba, Bolivia, Mexico, Granada, Namibia, Nicaragua, Costa Rica, Sydafrika, Senegal, Mozambique, Argentina, Etiopien og Makedonien også ligger foran Danmark. Nå, og hvad så, siger jeg? Hvem afgør, hvor Danmark skal ligge på en opgørelse over nærved 200 lande, og hvordan vi skal nå det mål med respekt for demokratiet?
    Kvinder sidder på over 37 procent af taburetterne. Hvad er der galt i det? Professoren bør mindes om, at det er de danske vælgere, der sammensætter Folketinget, og at den gennemsnitlige kvindelige repræsentation i klodens parlamenter (www.ipu.org) er lige over 23 procent.
    Med en fod i Stockholm og en i Roskilde udstiller professoren også Danmarks dårlige globale placering i relation til ligestilling generelt. Vi er kun nummer 14 i World Economic Forums Gender Gap Index, mens de øvrige nordiske lande ligger som henholdsvis nummer 1, 2, 3 og 5. Professoren nævner ikke, at Danmark også ligger efter Rwanda, Nicaragua, Slovenien, Filippinerne og Namibia, men foran omkring 180 andre lande.
    Tages mængden af alvorlige samfundsmæssige udfordringer i betragtning, trænger andre sig mere på for opmærksomhed og løsninger. Det er tilmed mit gæt, at de fleste danskere ikke har overskud til at gå højt op i, hvor på disse ranglister Danmark ligger, så længe vi ligger nær toppen. Danmark behøver ikke at være foregangsland på alle områder, og vi behøver ikke skamme os.
    Med venlig hilsen
    Niels Erik Andersen

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Hvem arbejder og hvem fjerer den ?

    Måske overser professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor på RUC Drude Dahlerup i sin hang til at drage kønspolitiske konklusioner på grundlag af tælleri, at Rwanda, Cuba, Bolivia, Mexico, Granada, Namibia, Nicaragua, Costa Rica, Sydafrika, Senegal, Mozambique, Argentina, Etiopien og Makedonien alle er lande hvor dem maskuline kultur tilsiger, at kvinderne skal tage det hårde slid, medens mændene fjerer den i skyggen hvor de sidder og afgør alt væsentligt, uden indblanding fra kvinderne.

    De pågældende lande er jo mestendels karakteriseret af, at det er begrænset hvad parlament og regering har af betydning for den enkelte borger.

    Omvendt i Danmark: Her er der en masse kvinder i beslutningsorganer der faktisk beslutter og bestemmer, og vi opfylder FN´s mål, idet det kun er kvindernes egeninteresse der afgør i hvilke fora og på hvilke poster de opnår beskæftigelse.

  • Anmeld

    Krister Meyersahm

    Kønskvotering er ikke tilladt.

    Positiv særbehandling af det ene køn må nødvendigvis betyde negativ behandling af det andet. Der er helt enkelt tale om diskrimination. Ulige behandling af andre, p.g.a. køn, race, religion med videre som stadfæstet i Menneskerettighedskonventionen, er ikke tilladt af hverken stater eller private.

    Jeg undrer, om de der går ind for positiv særbehandling af kvinder, også er faste i kødet når det gælder kvinder der bærer tørklæde. Folketinget var det ikke, da man indførte lov om dommeres beklædning for få år siden og dermed udelukkede muslimske kvinder fra at søge et dommerembede, selvom alle kvalifikationer var førsteklasses. Jeg fornemmer, at der heller ikke kommer tørklædebærere i direktions- og bestyrelseslokalerne?

  • Anmeld

    Jørgen Storm

    Totalitær femifascisme af værste skuffe.

    Man bør aldrig forundres over Drude Dahlerups venstreekstremistiske, totalitære og fascistoide tosserier. Naturligvis skal vi ikke have såkaldte "kvoter", den slags tilbageståede idioti bør frie mennesker brække sig udover i lårfede stråler. Det skal komme an på kvalifikationer, og skabninger, der mangler et Y-kromosom skal naturligvis ikke tvangspositioneres i stillinger, som de ikke er kvalificerede til og/ eller som ejerne af virksomhederne ikke ønsker de skal bestride, bare fordi de har mælkekirtler.

  • Anmeld

    Drude Dahlerup · Professor

    FNs holdbarhedsmål

    Tak til Bertel Johansen for kommentar omkring FNs holdbarhedsmål.
    Det er en pointe at holdbarhedsmål 5.5 taler om at kvinder skal sikres 'fuld og effektiv deltagelse' - idet ordet 'effektiv' er nyt i forhold til tidligere deklarationer - mens man alene taler om 'lige muligheder', når det gælder lederskab.
    Mvh
    Drude Dahlerup

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    "Effektiv deltagelse" er ikke afhængig af forholdsantal

    Professor i statskundskab ved Stockholms Universitet og adjungeret professor på RUC Drude Dahlerup sætter lighedstegn imellem "effektiv deltagelse" og lighed i antal.

    Den går ikke. Effektiv deltagelse i lederskab i private og offentlige organisationer er ikke noget der kan opgøres på antal. Dertil er også ledere for personligt forskellige, heldigvis.

    Så igen: En optælling af antal i diverse bestyrelseslokaler og ledelsesposter er ikke noget seriøst grundlag for at bedømme Danmarks placering i verden med hensyn til ligestilling og opfyldelse af FN´s verdensmål desangående.

    Og en sammenligning med lande hvor helt andre kulturelle og infrastrukturelle og familiemæssige forhold har afgørende indflydelse på magthierarkier er lige så useriøs, da magt og indflydelse i disse lande ofte ligger i helt andre fora end i f.eks. Danmark.

    Ligestilling kan kun opgøres på muligheder, idet alt andet derefter er frivilligt for den enkelte. Og på det grundlag er Danmark så absolut i førerfeltet i verden, bl.a. i praksis dokumenteret ved kvinder deltagelse på de videregående uddannelser.