Professor: Derfor klistrer S sig op ad V i udlændingepolitikken

For Socialdemokraternes Mette Gjerskov er grænsen nået. Grænsen for, hvilke udlændingestramninger hun vil lægge stemmer til.

Og flere socialdemokrater er stadig i tænkeboks over regeringens seneste stramning, der skal udskyde retten til familiesammenføring fra et til tre år for visse flygtningegrupper.

Men der er gode grunde til, at den nye S-partiformand Mette Frederiksen lægger partiet tæt op ad Venstre-regeringens stramme kurs.

Sådan lyder vurderingen fra professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Christoffer Green-Pedersen, der har skrevet doktorafhandling om partiernes interne konkurrence med hinanden.

Da Radikale skifter side i 1993 trækker de en masse vælgere med sig. Herefter blev udlændingespørgsmålet i høj grad det tema, den borgerlige fløj kunne bruge til at trække vælgere retur.

Christoffer Green-Pedersen
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Strategisk nødvendigt
Han ser ikke nogen anden udvej for Socialdemokraterne end at følge i hælene på Venstre-regeringen, når den foreslår nye udlændingestramninger. Også selvom der er mange socialdemokrater, for hvem opbakningen til Venstre og Dansk Folkepartis politik ikke vil være lige dybfølt.

”Det kan måske virke meget taktisk, men det er strategisk nødvendigt at lukke den her udlændingeflanke for Socialdemokraterne. På den måde fjerner partier en stor konflikt med de borgerlige, og det gør emnet mindre sprængfarligt,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Socialdemokraterne vil gå langt for ikke at åbne for, at de fremstår på linje med Radikale. Man er nødt til at lægge sig tæt op ad regeringen, ellers får man endnu større problemer.

Christoffer Green-Pedersen
Professor i statskundskab, Aarhus Universitet

Historien har nemlig været hård ved Socialdemokraterne: Trods tidlige advarsler fra vestegnsborgmestre og røster i baglandet var Socialdemokraterne længe ikke in sync med store dele af sine kernevælgere, som ønskede en strammere udlændingepolitik.

Det greb de borgerlige partier til helt at tage ejerskab over udlændingedagsordenen. Og trække vælgere over til blå blok, så magten igen kunne genvindes.

Borgerlige skulle tilbageerobre vælgere
Af borgerlig frygt for yderligere uenighed med Radikale var temaet næsten helt fraværende op til 1993, fortæller Green-Pedersen.

Men da Radikale svingede over og pegede på Socialdemokraternes Poul Nyrup Rasmussen som statsminister, blev kimen lagt til, at udlændingespørgsmålet kunne blive en skarp konflikt mellem rød og blå blok.

”Da Radikale skifter side, trækker de en masse vælgere med sig. Herefter blev udlændingespørgsmålet i høj grad det tema, den borgerlige fløj kunne bruge til at trække vælgere retur. Imens kunne Socialdemokraterne så bruge tid på at diskutere det internt og med Radikale,” siger Green-Pedersen.

Fogh klar med stramninger
Det skete ikke fra den ene dag til den næste, at udlændingedebatten blev en afgørende dagsorden, der fik magten til at tippe.

Dansk Folkeparti blev en væsentlig årsag til, at temaet igen og igen kom på dagsordenen, men også politikere i andre borgerlige partier sprang med på mediehistorier og udstillede rød bloks ministre med spørgsmål i Folketinget.

Senere blev udlændinge også et større tema i valgkampene.

”Det er den måde, man systematisk begynder at arbejde med emnet og skabe opmærksomhed om problemet. Da Anders Fogh Rasmussen (V) vinder magten i 2001, lå en række stramninger klar, der blev gennemført på ret kort tid. Og siden er der kommet mere til af samme skuffe,” siger Christoffer Green-Pedersen.

Må leve med intern splid
Han peger på, at en væsentlig del af strategien bag det tætte samarbejde mellem Socialdemokraterne og SF op til valget i 2011 netop gik på at overbevise vælgerne om, at et regeringsskifte ikke ville føre til en markant anderledes udlændingepolitik.

Det banede vejen for, at vælgere kom retur til rød blok, da de stod stærkere blandt vælgerne end de borgerlige på andre politikområder.

Og det er egentlig stadig Socialdemokraternes røde tråd. Selvom Venstre og Dansk Folkeparti fortsætter med at lægge nye stramninger ovenpå. Nu, hvor Socialdemokraterne så ikke længere er i regering med Radikale, kan man bare sætte ekstra tryk på tilnærmelsen til blå blok.

”Det er klart, at intern uenighed altid er noget skidt for et parti. Men Socialdemokraterne vil gå langt for ikke at åbne for, at de fremstår på linje med Radikale. Socialdemokraterne er nødt til at lægge sig tæt op ad Venstre-regeringen, ellers får man endnu større problemer”.

Dagsorden forsvinder ikke
Men kan Socialdemokraterne ikke ende med at gå for langt med stramninger i forhold til vælgerne?

”Så længe de ikke overgår Venstre, så er den risiko ikke så stor. De vinder næppe udlændingedebatten, men kan Socialdemokraterne tage luften ud af den, kan de vinde ved at få andre emner, hvor de står stærkere, til at fylde mere. Det var det de i nogen grad lykkedes med ved valget i 2011”.

Er Socialdemokraterne nødt til bare at følge efter, hvis vælgerne ønsker udlændingestramninger?

”Der er ingen tvivl om, at partier godt kan påvirke vælgerne i stor stil. Udlændinge er nok bare et tema, hvor Socialdemokraterne har tabt nogle af de her kampe tidligt. Og derfor har svært ved at gøre så meget andet,” siger Green-Pedersen og tilføjer:

”Når der så kommer så mange flygtninge som nu, så er det også et tema, der vil fylde rigtig meget på dagsordenen. Samtidig er der ingen i verden som lige ved, hvordan man løser alle integrationsproblemer. Så det er også et svært emne lige at få til at dø ud”.