PSO-manøvre kan give grøn gevinst

ENERGI: Flyttes PSO-ordningen til finansloven, vil det få elforbruget til at stige, viser svar fra Skatteministeriet. Det vil give et skub til den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Energi. Men de grønne organisationer tøver med opbakning til manøvren.

Lavere elregning vil føre til større forbrug af el frem for konkurrerende energikilder, lyder det fra Dansk Energi. 
Lavere elregning vil føre til større forbrug af el frem for konkurrerende energikilder, lyder det fra Dansk Energi. Foto: Colourbox
Morten Øyen

Det vil give et grønt skub til det danske energiforbrug, hvis PSO-afgiften flyttes fra elregningen til finansloven.

Fakta
PSO-ordningen:

PSO står for Public Service Obligation og pålægges alle danskeres elregning. PSO-afgiften blev indført i 1998, da energimarkederne blev liberaliseret. Provenuet fra PSO-afgiften går til producenter af grøn energi i Danmark, så de kan få en fast høj pris for deres el, selv når prisen ellers er lav.
Samlet PSO-opkrævning i 2015 forventes at løbe op mod otte milliarder kroner. PSO-afgiften koster hver hustand i Danmark ca. 1000 kroner om året.

EU-Kommissionens kritik går på, at PSO-afgiften pålægges alt elforbrug i Danmark, uanset om el-produktionen er foregået i udlandet eller i Danmark, mens den kun finansierer støtteordninger, som udenlandsk elproduktion ikke har adgang til. Og det strider imod EU-traktaten og forbuddet mod diskriminerende afgifter, vurderer EU-Kommissionen, der har rejst lignende sager i Sverige, Norge og Tyskland.
Danmark har med få justeringer af PSO-ordningen fået lov til at beholde den nuværende ordning til udgangen af 2016. Inden da skal en mere permanent ordning være på plads.

Sådan lyder vurderingen fra brancheorganisationen Dansk Energi oven på nye beregninger fra Skatteministeriet af, hvad manøvren med at flytte PSO-afgiften fra elregningen til en del af finansloven vil betyde.

Selve forslaget om at flytte PSO-afgiften er kommet i spil, da EU-Kommissionen ikke mener, den nuværende ordning flugter med EU-reglerne. Derfor skal den nuværende ordning, som et minimum justeres inden årets udgang.

Ifølge Skatteministeriets beregninger vil det have ”betydelige afledte adfærdsvirkninger ved at omlægge PSO-afgiften, og disse knytter sig særligt til husholdningernes elforbrug og forbruget af elvarme, der i udgangspunktet er belastet af høje elafgifter”.

Vi skal af med PSO-afgiften på elregningen, fordi det vil være entydigt grønt.

Lars Aagaard
Adm. direktør

Vil give grøn gevinst
Skatteministeriet når frem til, at der er en betydelig samfundsmæssig gevinst ved at sløjfe PSO-afgiften og dermed få en lavere elregning. Men for Dansk Energi er det en selvstændig pointe, at manøvren vil føre til et højere elforbrug.

”Det vil give nogle klare grønne gevinster, fordi det vil blive billigere og dermed mere interessant at bruge el – som i stigende grad kommer helt fra vedvarende energi – frem for konkurrence-energikilder,” siger adm. direktør Lars Aagaard.

Han peger på, at det i høj grad vil gøre det mere attraktivt at investere i varmepumper samt at inddrage el mere i transportsektoren.

”Vi skal af med PSO-afgiften på elregningen, fordi det vil være entydigt grønt,” siger Aagaard og tilføjer:

”De politisk-bestemte omkostninger på elregninger er i dag markant højere end på de fossile alternativer. Og højere end hvad der miljømæssigt kan forklares og forsvares.”

Grønne aktører tøver
Men manøvren med at flytte finansieringen af PSO-ordningen fra elregningen og over til finansloven nyder ikke megen opbakning fra en række grønne organisationer.

Det Økologiske Råd, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden har sammen netop skrevet til alle energipolitikerne på Christiansborg og advaret mod en stor ændring af PSO-ordningen.

”Vi mener dybest set ikke, at EU-Kommissionen har underkendt hele systemet, men kun et hjørne,” siger Hanne Jersild, seniorrådgiver for klima og energi i WWF.

Erhvervsliv vil gå fri
Hun fortæller, at organisationerne synes, PSO-ordningen har fungeret fint, og politikerne derfor kun bør se på en justering af modellen. I stedet for at skrotte hele systemet for en helt ny, uprøvet finanslovs-model.

De frygter, det vil skabe usikkerhed om ordningen, hvis finansieringen potentielt kan blive en del af finanslovsforhandlingerne hvert år. 

”Og så mener vi, erhvervslivet skal være med til finansieringen af den grønne omstilling. For sker det over finansloven og bundskatten, som det er blevet foreslået, så vil erhvervslivet helt gå fri,” siger Hanne Jersild.

Skal tage bekymring alvorlig
Dansk Energis Lars Aagaard forstår godt de grønne organisationers bekymring, men frygter alligevel ikke for at flytte finansieringen til de grønne tiltag til finansloven.

”Den investorer-bekymring om det vil give usikkerhed, som de grønne udtrykker, skal man tage alvorligt. Men man skal løse den ved, at der er sikkerhed omkring den måde, pengene bliver delt ud på. Det har ikke så meget at gøre med, hvordan vi kræver pengene op,” siger Lars Aagaard.

Og det sagtens være rimeligt, at erhvervslivet fortsat skal bidrage, mener han.

”Der vil være mange måder at løse finansieringsproblemet på. Men hvis man laver den her manøvre, vil det da være rimeligt nok at kigge på, hvordan erhvervslivet også kan bidrage. Man kan dog også diskutere, om de ikke allerede gør det, når de betaler løn, som jo beskattes,” siger Lars Aagaard.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Aagaard Møller

Klima-, energi- og forsyningsminister (M)
cand.scient.adm. (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00