Psykiatri-Listen: Hvorfor skal behandling af psykisk sygdom tilrettelægges med udløbsdato?

Af: Se afsenderne i boksen til venstre

Lad det være sagt. Det er prisværdigt, at regeringen sætter satspuljemidler af til gratis psykologhjælp til 18-20 årige for en tre års periode.

Regeringens indsats er ifølge Sophie Hæstorp Andersen(S) inspireret af erfaringer fra England, der viser, at “gratis psykologisk hjælp er samfundsøkonomisk billigere, end at så mange danskere oplever, at sorg eller stress bliver til en uforklarlig træthed og tristhed, der ikke vil gå væk, og som betyder man lukker sig om sig selv.”

I Psykiatri-Listen undrer vi os dog over, at man igen laver et midlertidigt satspuljeprojekt med en mere eller mindre tilfældig aldersgrænse.

På samme måde har vi set det på voksenområdet i forhold til behandling af angst, hvor man kun kan opnå tilskud frem til man fylder 39 år.

Satspuljeprojekt skal ikke have tilfældig aldersgrænse
Vi finder det bekymrende, at aldersgrænsen kun er ved 20 år, da mange unge netop først debuterer med mere uspecifik mistrivsel, efter de for eksempel er flyttet hjemmefra.

Regeringens tiltag er et skridt i den rigtige retning. Vi skal dog være opmærksomme på hvor mange skridt, der er trådt tilbage grundet besparelser i psykiatrien og besparelser på støtte til børn og unge.

Psykiatri-Listen

Det mest problematiske er, at ordningen kun gælder egentligt psykisk sygdom i form af let til moderat depression eller angst. Skulle vi ikke netop forebygge, at de unge kom derud?

Vi kunne ønske, at der sættes ind over for mistrivsel for at forebygge psykisk sygdom. Er det undersøgt om netop de 18-20 årige er specifikt mere egnet jævnfør et samfundsøkonomisk løft?

Hvordan afskiller disse unge sig fra de der er over 21 år? Hvis man skulle gøre noget, burde man ramme bredere - f.eks. 15-25 årige.

Der er stor forskel i hjælpen fra kommune til kommune og region til region. I Aarhus kommune kan man som 15-27 årig få bevilliget fem gange gratis psykologhjælp, og andre steder er grænserne anderledes, eller tilbuddet eksisterer ikke.

Mangler at høre regeringens forventninger til resultaterne
Psykologordningen under sygesikringen er under pres. Behandlingen ville skulle foregå ved psykologer med ydernummer, hvor ventetiden i Region Midtjylland er cirka 12 uger, viser seneste rapport fra Danske Regioner.

Netop af den grund kan man frygte, at mange unge mennesker ender i psykiatrien, hvor de ofte forinden er startet op i antidepressiv medicin, fordi deres egen almen praktiserende læge føler sig nødsaget til at gøre noget i ventetiden.

Så det store spørgsmål er også, hvem der skal tilbyde gratis psykologbehandling?

I Psykiatri-Listen ser vi det som vores fremmeste opgave at stille de nødvendige kritiske spørgsmål for at sikre at alle vinkler, faldgrupper og muligheder belyses og også for at vise, hvad de politiske økonomiske prioriteringer har af konsekvenser for de mennesker, der har brug for hjælpen.

Hvor mange unge mennesker regner regeringen med vil gøre brug af puljen, siden der allerede er sat pris på (15.100.000 kr.)?

Hvad er prævalensen for behov for psykolog i denne periode? Er der nogen der har regnet på det?

Igen, regeringens prioritering af gratis psykologhjælp er prisværdig. Men hvad er forventningerne til resultater under perioden og efter 2021? Hvorfor er der tidsbegrænsning på projektet - og hvad med alle de andre der er yngre en 18 år og ældre end 20 år?

Det kunne være rart at høre regeringens tanker om dette.

Det skulle jo nødig få karakter af en uigennemtænkt lappeløsning for at holde befolkningen i ro, nu hvor der er gennemført massive besparelser på børn & unge området så godt som siden regionerne dannelse.

For mange risici ved midlertidige projekter
Regeringens tiltag er et skridt i den rigtige retning. Vi skal dog være opmærksomme på hvor mange skridt, der er trådt tilbage grundet besparelser i psykiatrien og besparelser på støtte til børn og unge fra vuggestue til skole og arbejdsmarkedsklar borger.

Samtidig er der den potentielle risiko ved anvendelse af midlertidige satspuljemidler, at penge trækkes tilbage ved projektets udløb for at kunne vurdere succesens omfang eller mangel på samme.

I øvrigt er en træthed og tristhed, der ikke vil gå væk, ikke uforklarlig, men typisk symptomer på, at der har udviklet sig en depression eller lignende på grund af tidlig manglende eller utilstrækkelig indgriben, hjælp og støtte.

Og så bliver det først rigtig omkostningsfuldt både menneskeligt og samfundsøkonomisk.