Monopolbrud på public service

KLUMME: Der er ved at ske et monopolbrud på begrebet public service, som hidtil er blevet brugt som en særlig hædersbetegnelse for statens egne medier, noterer Altingets chefredaktør.

Rasmus Nielsen

DEN AGTVÆRDIGE PUBLICISTKLUB er de sidste par år for alvor vakt til live. Selv om mange ældre publicist-ikoner fortsat - heldigvis - frekventerer klubben, dukker flere og flere nye ansigter op til et stærkt stigende antal møder. Hvad f.eks. med at møde Jyllands-Postens levende legende Flemming Rose på scenen. Hvis man altså tør udnytte sin forsamlingsfrihed og møde manden, der fortjent er nomineret til årets store publicistpris af selvsamme klub.

Publicistklubbens seneste tiltag er to nye priser, der skal uddeles første gang; det sker også senere på måneden. Den ene pris hedder Public Service-prisen, og den er ikke bare opfundet, fordi klubbens formand som seernes og lytternes redaktør i DR er lidt af en medie-ombudsmand. Prisen gives for "et fremragende publicistisk arbejde i offentlighedens tjeneste".

I al beskedenhed glæder vi os hér på Altinget over at være blive nomineret - for øvrigt sammen med journalist Mads Lund og journalist og forfatter Pia Fris Laneth. 

GLÆDEN ER SÆRLIG stor, fordi public service-begrebet lige så stille er ved at blive omdefineret. Hidtil har det engelske udtryk - kan det danske sprog virkelig ikke selv? - alene været hæftet på statens egne medier, hvad enten det er DR, TV 2 eller TV 2-regionerne. Det var, som om kun officiøse, statslige foretagender kunne opnå den særlige status at udgive public service.

Sludder. Det har f.eks. Altinget gjort siden 2000. Public service - eller med et godt dansk ord: kernepublicisme - kan efter min mening udgives af alle kritiske, neutrale medier omfattet af medieansvarsloven. Ejerskab og teknisk platform underordnet.

Kernepublicisme er netop publicistisk arbejde i offentlighedens tjeneste, som Publicistklubben fremhæver det.

Definitionen er af meget mere end teoretisk interesse. For hidtil har statens medier kunne opretholde deres monopollignende adgang til det helt centrale, stærke tv-medium, netop fordi de jo er "public service-medier".

Det skal vi væk fra. Private medier skal fremover stå lige så stærkt i tv som statslige. Når DR har politisk opbakning til at udgive tekst-journalistik på dr.dk i direkte konkurrence med især de store mediehuse JP/Politiken og Berlingske samt de store regionale avisselskaber, må de private medier i konsekvens have samme adgang til at konkurrere mod statens medier på deres banehalvdel: tv-banen.

Flow-tv og statsligt tv er slet ikke, hvad det har været. Regional-tv er dykket uhyggeligt i seeropbakning de sidste 10-15 år, og borgerne vil hellere som online-brugere vælge, hvor og hvornår de vil se levende billeder. Netflix er en privat tv-succes, og House of Cards er produceret direkte til net-tv.

HERHJEMME GØR SAMFUNDSSTEMMER som Børsen, Berlingske og Ekstra Bladet gode erfaringer med net-tv. Altinget er også i det små gået i gang, og meget mere kommer til de nærmeste år. Vi står foran projekt "folketings-tv", hvor vi vil udbrede de omkring 800 timers tv fra Folketingets talerstol og de ca. 600 timers tv fra samråd langt mere, end det sker i dag. I "offentlighedens tjeneste".

Ikke i kedsommelige, uredigerede forløb over timer, men i små bidder, redaktionelt udvalgt og præsenteret for relevante målgrupper. Altid i kombination med faglige, journalistiske tekster, hvor Altinget er dansk markedsleder. Se, dét er privat public service.

Kulturministerens særlige public service-råd har holdt de to første møder. Et af medlemmerne hedder Connie Hedegaard, og har - som de fleste i rådet - særlig baggrund i DR. Så meget desto mere glædeligt er det, at samme Connie Hedegaard, der også er kendt for at være konservativ - dog ikke så meget, at det gør noget - har været med i Publicistklubbens priskomité. Som altså tror på public service fra private.

JO, PUBLIC SERVICE-BEGREBET er ved at få en ny, moderne betydning. Den type journalistik kan udgives af alle, der bekender sig til kritisk, neutral journalistik. Uanset ejerform. DR har politisk opbakning til at lave tekst-journalistik på nettet, som dagblade og andre private medier nu skal til at rykke på tv-banen. Og fortjener tilsvarende stor politisk opbakning. Vi har omsider fået monopolbrud på public service. Til glæde for demokratioplysningen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Connie Hedegaard

Formand, Concito & KR Foundation, OECD’s Round Table for Sustainable Development
cand.mag. i historie og litteraturvidenskab (Københavns Uni. 1991)

Flemming Rose

Seniorforsker, Cato Institute, chefredaktør, Frihedsbrevet
russisk sprog og litteratur (Københavns Uni.)

0:000:00