Gellerupparken
I en stor måling af trygheden i Danmark kommer Gellerup i Aarhus ud som et af de ti steder, hvor beboerne føler sig mindst trygge. Gellerup scorer kun 58 på en skala til 100. Tallet for de store byer i gennemsnit er 70. (Foto: Altinget/Julie C. Christensen)

Råb og vold skaber utryghed i udsatte områder

Af |
24. november 2013 kl. 6:00
UTRYGHED: Ny tryghedsmåling viser, at der er stor forskel på oplevelsen af personlig sikkerhed i de udsatte områder i forhold til resten af landet. Nu skal politikredsene analysere trygheden lokalt.
| Flere
Beboerne i de udsatte boligområder er langt mere utrygge end beboere i andre områder, og de oplever i højere grad ballade på gaden, tilråb, vold og trusler i deres område. Det viser et af deltallene i Rigspolitiets nye tryghedsindeks.

Rigspolitiet har udviklet det nyt måleredskab, som måler tryghed i Danmark fordelt på både politikredse og fordelt ud i de 34 udsatte boligområder. Nyskabelsen er, at der indgår en omfattende spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 12.000 mennesker har været med til at belyse trygheden i Danmark. Tidligere er politiets indsats primært blevet målt på anmeldelser, sigtelser og domfældte.

Tryghedsindekset skal blandt andet bruges til at forfine politiets indsats i de udsatte områder, og det kan give en pejling af, hvor politiet, kommunerne og boligselskaberne skal sætte ind. Jørn Kjer, politiinspektør i Nationalt Forebyggelsescenter i Rigspolitiet, forklarer, at det nye indeks er et værktøj, som primært skal bruges ude i politikredsene.

"Det er en form for temperaturmåling, og når diagnosen skal stilles yderligere, så er man nødt til at bore ned i spørgsmålene, der ligger bag rapporten," siger Jørn Kjer. Rigspolitiet har ikke analyseret svarene i de enkelte udsatte områder i detaljer.

"Det er det arbejde, der nu forestår i politikredsene. Man skal gå ned i tallene og designe den lokale indsats, eventuelt sammen med de samarbejdspartnere, man har," siger Jørn Kjer.

Politiet samarbejder allerede med kommuner og boligorganisationer om de udsatte boligområder.

"I forvejen har politiet en indsats i de udsatte områder som et særligt indsatsområde. Tryghedsindekset kan være med til at fintune indsatsen," forklarer Jørn Kjer.

Trusler, vold og tilråb til forskel
Et af de områder, som tilsyneladende trænger til at blive fintunet, er oplevelsen af personlig sikkerhed. Beboerne i de udsatte områder oplever i langt højere grad tilråb, trusler, vold og narkohandel i forhold til beboere i andre områder. Kategorien personlig sikkerhed, som dækker den type problemer, skiller sig markant ud i tryghedsindekset, når man sammenligner tal fra udsatte områder med andre områder.

I den kategori er oplevelsen i de udsatte områder 63 på en skala, hvor 100 er det mest trygge. I de store byer er tallet 82, på landsplan er det 89.

Kategorien dækker over syv typer af problemer, som borgerne har oplevet i deres område: Trusler, vold, stof- og alkoholmisbrugere på gaden, salg af hash eller anden form for narkotika, tilråb når man færdes på gaden, ballade på gaden, gener fra grupper af unge.

Selv om kategorien altså dækker alt fra ballade på gaden til decideret vold, har Rigspolitiet ikke opdelt tallene i underkategorier. Det er altså endnu ikke muligt at se, om tallet bygger på, at mange oplever tilråb og misbrugere på gaden, eller om beboerne oplever mere alvorlig vold og trusler i deres boligområde.

Politiinspektør Jørn Kjer fortæller, at det netop er den type spørgsmål, som skal afklares lokalt. Politikredsene skal iværksætte indsatser, og senere vil der både blive målt igen, og Rigspolitiet vil samle erfaringer.

"Der bliver en opfølgning fra Rigspolitiet, som vil se på, hvor det har givet anledning til, at man sætter noget i værk. Og hvad kan vi drage af lære af det her," siger Jørn Kjer.

Muligt mørketal
Tryghedsindekset skelner mellem anmeldte sager per 1.000 borgere og spørgeskema-undersøgelsen. Og i nogle udsatte områder er der påfaldende få anmeldelser i forhold til, hvor lav den oplevede tryghed er. Et eksempel er Hjortegården i Herlev, hvor spørgeskemaundersøgelsen viser en meget lav tryghed på 56 af 100. Samtidig er anmeldelsesindekset på 92, hvilket umiddelbart kan tolkes til, at der ikke er meget kriminalitet. 

Det kan skyldes såkaldte mørketal, fordi borgerne ikke anmelder den kriminalitet, der faktisk foregår, eller at beboerne oplever et område som mindre trygt, end det faktuelt er.

"Det er vi også opmærksomme på. Der er nogle områder, hvor der er et eller andet vakuum," siger Jørn Kjer, som fortæller, at politikredsene for eksempel kan forsøge at informere bedre om, hvad der sker i et område, så folk ikke bliver unødigt bekymrede.

Rigspolitiet planlægger at følge op med et nyt tryghedsindeks senere.

Dokumentaion
Politiets Tryghedsindeks for udsatte områder
Politiets tryghedsindeks består af en stor spørgeskemaundersøgelse sammenholdt med et indekstal for antal anmeldelser til politiet målt per 1000 indbyggere. Indekset går fra 0 til 100, hvor 0 er den laveste grad af tryghed og 100 er den højeste.
 
 
Altinget | By og Bolig

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK