Om  
Christian Rabjerg Madsen
Rasmus Stoklund
Leif Lahn Jensen

Efter syv måneder som minister bliver Rabjerg Madsen igen politisk ordfører

Den nu tidligere indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen, vender tilbage til posten som politisk ordfører i Socialdemokratiet.

Christian Rabjerg Madsen overdrog Inderigsministeriet til Sophie Løhde, der er blevet inderigs- og sundhedsminister.
Christian Rabjerg Madsen overdrog Inderigsministeriet til Sophie Løhde, der er blevet inderigs- og sundhedsminister.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Lauge Winding

Efter godt syv måneders ministertjans i Indenrigs- og Boligministeriet er Christian Rabjerg Madsen på ny blevet udnævnt som politisk ordfører i Socialdemokratiet. 

Det oplyser Jyllands-Posten

Rabjerg Madsen går til den velkendte opgave med oprejst pande.

"Det er en opgave, som jeg glæder mig til, og som jeg har varetaget tidligere," udtaler den nyudnævnte politiske ordfører og fortsætter: 

"Det er en opgave, hvor det man skal tænke på, når man står op om morgenen, er at få kommunikeret klart og tydeligt, hvor Socialdemokratiet er, hvad vi synes er vigtigt, og hvordan vi ser på de store udfordringer som inflation, krig i Europa og en klimakrise, som vi har behov for at tackle."

Christian Rabjerg Madsen blev oprindeligt udnævnt som politisk ordfører i starten af 2022, hvorefter han i forbindelse med ministerrokaden i maj i år fik nøglerne til Indenrigs- og boligministeriet. 

Rasmus Stoklund overtog i maj måned posten som politisk ordfører, men den må han nu aflevere tilbage til Rabjerg Madsen igen.

Leif Lahn Jensen fortsætter desuden gruppeformand.

Baggrunden for hans tilbagevenden til ordførerskabet er også den, at Socialdemokratiet i den nye SMV-koalitionsregering har 11 ministerposter, mens de indtil den nye regeringsdannelse sad på hele 20 ministerposter. 

Det er henholdsvis Sophie Løhde, der har overtaget hans rolle som inderigsminister, da hun er ny indenrigs- og sundhedsminister, mens at Pernille Rosenkrantz-Theil er løbet med den anden halvdel af ministeriet, da hun er ny social- og boligminister.

Kometkarrieren

Rabjerg Madsen startede sin tid på tinge i 2015, da han blev valgt ind for Socialdemokratiet i Sydjyllands Storkreds. Han har sidenhen bestredet en række udvalgsposter, herunder har han været næstformand for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne i 2022, næstformand for Granskningsudvalget i 2022, næstformand for Socialdemokratiets folketingsgruppe fra 2020-2022 samt formand for Udlændinge- og Integrationsudvalget fra 2019-2022. 

Som ung har Rabjerg Madsen fået sit politiske opdrag i blandt andet Frit Forum Århus og som kampagneleder for Nicolai Wammen i perioden 2010-2011. Han har desuden en kandidat i statskundskab fra Aarhus Universitet, som han færdiggjorde i 2012.  

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christian Rabjerg Madsen

MF (S), politisk ordfører, fhv. indenrigs- og boligminister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2012)

Rasmus Stoklund

MF og politisk ordfører (S)
cand.scient.pol (Københavns Uni. 2012)

Leif Lahn Jensen

MF (S), næstformand, Statsrevisorerne, 1. næstformand, Folketingets Præsidium
10. klasse (Grenaa 1984), havnearbejder

0:000:00