Radikale efter nederlag: Vi skal skifte kurs

VALGSMÆK: Prominente medlemmer af Radikale kræver en justering af partiets politik og profil. Radikales kreative og sociale politik er druknet i partiets økonomiske ansvarlighed, lyder det.  

Morten Østergaard til Radikales valgfest på Christiansborg. Partiet gik fra 17 til 8 mandater. 
Morten Østergaard til Radikales valgfest på Christiansborg. Partiet gik fra 17 til 8 mandater. Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

Regeringsmagten er tabt. Folketingsgruppen er mere end halveret. Det er de barske realiteter for Radikale efter valget, hvor partiet gik fra 17 til 8 mandater. Og det får nu kendte radikale politikere til at argumentere for, at partiets politik og profil skal justeres.  

De fire år i regering med rollen som den økonomiske strammer og reform-indpisker har været på bekostning af Radikales klassiske sociale profil og andre mærkesager, lyder kritikken.

Regionrådsmedlem i hovedstaden Charlotte Fischer, der sad i Folketinget fra 2005 til 2007, mener partiets fokus skal justeres.

”Jeg støtter helt op om den økonomiske reformpolitik, som Radikale har været garant for i regeringen. Men den må aldrig stå alene. Vi har mistet lidt af vores fokus på de kreative løsningsmuligheder og det at udfordre vanetænkningen,” siger Charlotte Fischer.

Hun mener, at Alternativet har haft held til at overtage denne dagsorden.

Hun understreger, at det ikke kun er partiets kommunikation, der skal ændres. Politikken skal også justeres. Helt konkret peger hun på regeringens fremdriftsreform på uddannelsesområdet. Her mener hun, at man er gået for langt i forhold til at få de studerende gennem deres uddannelsesforløb.

”Vi skal stadig sikre, at vi får uddannet unge, der kan tænke kreativt og innovativt,” siger Charlotte Fischer. Hun mener også, at det var en fejl, at Radikale lagde stemmer til den omdiskuterede stramning af offentlighedsloven.

Stampe: Partiet skal genopfindes
Allerede inden valgaftenen var den radikale udenrigs- og forsvarsordfører, Zenia Stampe, ude med en lignende analyse. Radikales fokus på økonomien har overdøvet partiets andre mærkesager, mener R-profilen.

”Det, vi skal blive bedre til, er at vise den bløde side. Noget, nogen savner, er nok de mærkesager, som fyldte i 00'erne,” sagde Zenia Stampe en uge før valget til Ræson. Partiet skal "genopfinde" sig selv, argumenterer hun for.

Den tidligere radikale minister og veteran, Lone Dybkjær, sagde ifølge jp.dk på valgaften, at Radikale med det dårlige valgresultat betalte prisen for den stramme økonomiske kurs, som partiet stod for især i starten af valgperioden.

"Morten er ikke på lystavlen hos vælgerne"
Johs. Poulsen, som sad i Folketinget for Radikale fra 2005 til 2011, efterspørger også større fokus på partiets mærkesager i forhold til at hjælpe samfundets svage og udvikle et mere kreativt samfund.

Han ser dog Margrethe Vestager afgang til Bruxelles som EU-kommissær i 2014 som hovedforklaringen på valgnederlaget. Morten Østergaard har ifølge Johs. Poulsen ikke haft tid nok til at ”komme ind på lystavlen hos de radikale vælgere”.

”Det har været svært at komme efter Margrethe Vestager, der jo blev set som regeringens reelle leder i forhold til Helle Thorning-Schmidt,” siger Johs Poulsen.

Han kritiserer ikke Morten Østergaard, men peger på, at Vestager også leverede et dårligt valgresultat i 2007, hvor hun samme år var blevet formand efter Marianne Jelved.

Hersom: Vi har prøvet det før
Radikales gruppeformand, Camilla Hersom, mener, at det er for tidligt at slå fast, hvad årsagen til det dårlige valgresultat er.

”Jeg tror, tilbagegangen har mange årsager. Men nu har vi som parti brug for noget tid til at analysere, hvad der er sket. Det er for tidligt at drage konklusioner,” siger Camilla Hersom, der selv mistede sin plads i Folketinget ved valget.

Hun var stillet op på Fyn, hvor partiet for første gang i partiets historie ikke fik et mandat valgt ind.

Det ærgrer hende, men hun peger på, at partiets valgresultat på otte mandater historisk set ikke er et særsyn for partiet. Derfor skal betydningen af valglussingen ikke overdrives, fastslår hun.

”Der har været lange perioder, hvor partiet har været repræsenteret med omkring otte mandater. Og historisk har vi bevist, at radikale mandater arbejder i Folketinget,” siger Camilla Hersom.

Ligner 2001-valget
En mangeårig kender af Radikale er direktør for public affairs i Prime Time Kommunikation, Lars Nielsen. Han har en baggrund i Radikal Ungdom og har været sekretariatschef og pressechef for Radikale.

Han hæfter sig også ved, at flere radikale på de sociale medier taler for, at partiet skal styrke fokus på klassiske radikale mærkesager – det sociale område og værdipolitikken.

I forhold til at få samlet de tabte vælgere op igen, mener han, at partiet kan vise sig at være i en gunstig position.

Partiet står ganske vist til at stå uden for indflydelse. Men det bliver nemmere for partiet at slå på klassisk radikal værdipolitik over for en borglig regering.

”Med det klare borgerlige mandat, vælgerne har givet, vil Radikale kunne markere sig med klassiske radikale mærkesager i forhold til EU-politikken, udlændingestramninger og værdipolitik,” siger Lars Nielsen. Han peger på, at Radikale efter Anders Foghs valgsejr i 2001 også stod uden for indflydelse.

”Men det gav dem plads til at markere sig klart på klassisk radikal politik,” siger han.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Hersom

Vicedirektør, Danske Regioner, bestyrelsesleder, Kvinfo
m.phil. i European Studies (Cambridge Uni. 1997), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1999)

Johs. Poulsen

Byrådsmedlem (R), Herning Kommune, formand for Kultur og Fritidsudvalget, fhv. MF (2005-11)
lærer (Herning Seminarium. 1980)

Zenia Stampe

MF (R)
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00