Radikalisering af unge skal standses med forståelse

INTERVIEW: Hvis man vil forhindre terrorangreb som det, der ramte København i weekenden, skal man behandle de underliggende årsager til radikalisering og ikke bare sætte turbo på anti-terrorlovgivningen. Det mener Morten Kjærum, leder af EU’s Agentur for Grundlæggende rettigheder.

Morten Kjærum er direktør for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder. (Europa-Parlamentet).<div></div>
Morten Kjærum er direktør for EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder. (Europa-Parlamentet).
Foto: Europa-Parlamentet
Per Bang ThomsenRikke Albrechtsen

BRUXELLES: Terrorangrebene på europæisk jord har fået grænsekontrol, overvågning og anti-terror-lovgivning til at stå højt på den politiske dagsorden i Bruxelles. EU’s stats- og regeringschefer er blandt andet blevet enige om at styrke indsatsen for at stoppe europæiske unge, der i tusindtal er draget i krig i Syrien og Irak.

Men ifølge den danske direktør for EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder, Morten Kjærum, er det andre steder end på sikkerhedspolitikken, EU-landene bliver nødt til at sætte ind for at komme den slags terrorangreb til livs, der har ramt Paris og København inden for den seneste tid.

De unge bliver nemlig ikke nødvendigvis radikaliseret, fordi de tager til Syrien for at kæmpe. Det er derimod noget, der sker i vores egne samfund, siger Morten Kjærum. Derfor efterlyser han en mere fokuseret indsats over for radikalisering, der ikke starter med mere kontrol, men med en større forståelse for, hvad det er, der driver de unge.

Ikke mindst fra myndighederne og politiets side.

Vi kan se, at minoriteter bliver stoppet meget mere systematisk end gennemsnittet på gader og stræder, i biler og så videre, end vi andre gør. Og det i sig selv er med til at skabe angst og usikkerhed. Så det er noget, man kan arbejde med.

Morten Kjærum

Høj grad af mistillid
”Noget af det, som vi har afmaskeret, er det meget høje niveau af hadkriminalitet mod muslimer og indvandrerunge, men også mod andre minoriteter. Det, vi samtidig kan se, er, at politi og myndigheder er meget dårligt gearet til at tage fat om de problemer. Der er en meget høj grad af mistillid,” forklarer Morten Kjærum og forsætter:

“Man stoler ikke på politiet. Man tror ikke, at de kan gøre noget. Dér kan man forestille sig, at en ung muslim, som føler sig lidt udenfor og ikke har en fornemmelse af, at myndighederne er der for ham, ikke har noget sted at gå hen. Det er de små komponenter til en radikalisering,” siger Morten Kjærum, der tidligere har været leder af Institut for Menneskerettigheder.

Kan ske i hele Europa
Morten Kjærum peger også på en mangel på vilje fra myndigheder og regeringer til at engagere mere moderate og konstruktive stemmer i muslimske miljøer.

Derudover peger han på de europæiske fængsler som nye udklækningssteder for radikalisering og på sprogbrug, der slår muslimer i hartkorn med terrorister, og på den generelle mistænkeliggørelse af unge mænd med minoritetsbaggrund fra politiets side.

”Vi kan se, at minoriteter bliver stoppet meget mere systematisk end gennemsnittet på gader og stræder, i biler og så videre, end vi andre gør. Og det i sig selv er med til at skabe angst og usikkerhed. Så det er noget, man kan arbejde med,” siger han.

Han er overbevist om, at angreb som det, der skete i weekenden i København, kan ske i hele Europa.

”Jeg tror, at alle de europæiske samfund er potentielle mål. Ikke mindst for de her ensomme ulve, der går til angreb, som det også tyder på, var tilfældet i Danmark,” siger Morten Kjærum.

Læs hele interviewet med Morten Kjærum på Altinget: EU. Kræver abonnement.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00