Randområderne drænes yderligere de næste 20 år

BOMØNSTRE: Flere kommuner i de danske randområder vil i 2030 have mistet op til 14 procent af deres indbyggere. Folk søger særligt mod oplandet omkring Århus og Odense, der overraskende nok også vinder ind på hovedstadsområdet.
Tyson W. Lyall
Nedlagte erhverv og tomme boliger, er i dag kendetegnende for mange danske randområder. Udviklingen de næste 20 år vil udelukkende forsætte i samme retning, viser nye tal fra statistikservice.dk.

Randområderne drænes
En fremskrivning af Danmarks befolkningstilvækst viser således, at mange af kommunerne i de danske yderområder i 2030 vil have mistet en stor del af deres indbyggere. Det er blandt andet kommuner som Læsø, Lemvig, Morsø, Thisted og Tønder, der alle ligger i den absolutte bund, når det drejer sig om befolkningstilvækst. Allerværst ser det ud på Læsø, hvor det forventes, at befolkningstilvæksten i 2030 vil være faldet med hele 13,6 procent.

Tallene er særdeles bekymrende for de lokale beboere, mener Jesper Sørensen, konsulent hos statistikservice.dk:

"Yderområderne er langt efter på de fleste parametre. De nye tal bekræfter den udvikling. Ikke nok med, at den erhvervsmæssige aktivitet svigter, så er det også befolkningen, der langt hen ad vejen flytter til andre områder. Det ser rigtig skidt ud for de områder," siger han til Altinget.dk.

Provinsen frem for København
Selvom de danske randområder vil opleve en stort tilbagegang de næste 20 år, er det dog ikke de danske storbyer, der direkte dræner randområderne for beboere. I 2030 vil det således særligt være oplandet til de største byer, der vil samle nye befolkningsgrupper.

Her er det overraskende nok ikke København, der lader til at være den mest populære by i Danmark. Danskerne bliver nemlig mere begejstret for de byer, der ligger tæt på Århus og Odense.

Fremskrivningen af befolkningstilvæksten viser nemlig, at der tyndes ud i befolkningen i oplandet omkring København, mens der i Østjylland og på Fyn bosætter sig stadig flere. Her ses det eksempelvis, at kommunerne i Horsens, Silkeborg og Skanderborg vil stige markant i popularitet de næste 20 år.
Dokumentation

FAKTA

Prognose for kommunernes befolkningstilvækst i 2030:

Top 5:

Horsens 19,11%

Hedensted 16,98%

Silkeborg 15,61%

Skanderborg 15,39%

Favrskov 14,68%

Bund 5:

Læsø  -13,63%

Lemvig -12,02%

Albertslund -8,38%

Morsø -6,70%

Allerød 6,23%

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00