Rapport: Ferguson skyldig i vold og racisme

WASHINGTON DC – Det amerikanske justitsministerium offentliggjorde onsdag en af den slags sjældne rapporter, der bekræfter, hvad en minoritet kan have mistanke om, men kun sjældent kan bruge myndighederne til at bevise. I dette tilfælde var det påstanden om, at USA’s afroamerikanske befolkning lider under en omfattende lokal forskelsbehandling, der bunder i eksistensen af racisme i det mestendels hvide politi, der blev behandlet af ministeriet.

Rapporten om forholdene i politistyrken i sydstatsbyen Ferguson, der ligger uden for St. Louis i staten Missouri, fylder 100 sider og dokumenterer en konkret skævvredet politibrutalitet over for byens sorte borgere såvel som eksistensen af racistiske fordomme over for sorte i det lokale korps, der består af 60 betjente, men hvor blot tre selv har af minoritetsbaggrund.

Den usædvanlige undersøgelse, der er foretaget af justitsministeriet i forbundshovedstanden, er bestilt af justitsminister Eric Holder i kølvandet på en konfrontation i august sidste år, hvor Michael Brown, en 18-årig sort mand, blev skudt og dræbt af politibetjent Darren Wilson i Ferguson.

Wilson er senere blevet frifundet for at have gjort noget ulovligt, da han forsvarede sig mod Brown, både af en storjury og i denne uge af det føderale justitsministerium, men episoden udløste demonstrationer og uroligheder både i Ferguson og i resten af USA under sloganet ”Black Lives Matter.”

Wilsons familie meddelte gennem deres advokat torsdag, at de agter at forfølge sagen yderligere ved de amerikanske civile domstole med anklager mod Wilson om vold med døden til følge.

Systematisk diskrimination
Den konkrete historie vil således formentlig fortsætte mindst året ud, men at den egentlige lære af rapporten er langt mere principiel og vidtrækkende, var de fleste amerikanske medier enige om, da teksten blev offentliggjort onsdag.

Dels fordi episoden i Ferguson langt fra står alene – kort tid efter dræbte politiet to andre afroamerikanske borgere, den blot 12 år gamle dreng Tamir Rice i Cleveland, som blev skudt, og den 40-årige Eric Garner i New York, som blev kvalt. Dels fordi rapporten leverer et entydigt udsagn om en systematisk forskelsbehandling og diskrimination fra politimyndighedernes side rettet mod Amerikas sorte borgere.

Statistikken i rapporten er ikke til at tage fejl af. I Ferguson er 67 procent af indbyggerne af afroamerikansk afstamning. I perioden 2012-14 havde 85 procent af de biler, politiet stoppede, en sort chauffør. 88 procent, der var involverede i voldelige episoder, var også sorte, ligesom 93 procent af de arresterede var. Samtlige borgere i byen, der blev bidt af politiets hunde i 2012-14, var også afroamerikanere.

Racistiske vittigheder
Tallene dokumenterer imidlertid ikke i sig selv, at politiet udøver forskelsbehandling eller er racistiske. Tilgængelig statistik viser, at den  afroamerikanske befolkning i USA de facto begår mere kriminalitet end andre befolkningsgrupper, hvilket bunder i andre faktorer end race; først og fremmest fattigdom og arbejdsløshed samt dårligere adgang til gode skoler og boliger, som igen fører til udbredelsen af andre dårligdomme som stofmisbrug, prostitution og en større forekomst af teenagegraviditeter og enlige forældre, næsten udelukkende mødre.

Men den samtidige dokumentation i rapporten af udbredte racistiske holdninger blandt betjentene, der blandt andet havde udsendt e-mails fra deres arbejde med stærkt stødende vittigheder, visse rettet mod sorte i al almindelighed, andre vendt mod Barack og Michelle Obama, viser tydeligt, at fordomme og diskrimination også var udbredt i arbejdskulturen.

Rapporten beretter også om talrige konkrete episoder, hvor politiet bliver brugt som en ren pengemaskine for byens myndigheder gennem udskrivning af bøder for både mindre forseelser og helt uden lovhjemmel. Undersøgerne fortæller også om episoder, hvor betjente stopper sorte borgere uden grund og anvender håndjern, trusler, racistisk ordbrug og unødig brug af såkaldte stun guns mod borgere, der ”ikke var provokerende, men blot stillede spørgsmålstegn ved politiets ordbrug eller taktik.”

Et domstolssystem i kaos
Fergusons domstolssystem bliver også skarpt anklaget i rapporten for ikke at fungere som en uafhængig offentlig instans, men som en de facto del af politiet:

”De ansatte ved retten står til ansvar over for politiets chef. Anklageren er samtidig byens egen advokat. Dommerne er indsat af byrådet og bliver genudnævnt hvert andet år.”

Justitsministeriet karakteriserer retssystemet som ”et bureaukratisk morads, hvor borgerne ofte modtager forkerte datoer for, hvornår de skal møde i retten; domstolsprocedurerne opfindes hen ad vejen og til lejligheden, og det står ikke klart for borgerne, hvad de skylder, eller hvornår bøder skal betales. Ikke desto mindre er straffen for at betale for sent eller ikke at møde op i retten ofte fængsling, hvilket også er tilfældet for simple trafikforseelser.”

Skarp reaktion fra justitsminister
Justitsminister Eric Holder – som selv er sort, og som tidligere har kaldt forholdene i Ferguson for ”giftige” - siger, at han ”føler med og står sammen med Fergusons borgere i kravet om retfærdighed.”

Erik Holder, der er på vej ud af regeringen, reagerede skarpt på rapportens offentliggørelse onsdag og krævede, at Fergusons borgmester starter udarbejdelsen af en handlingsplan, der skal rette op på forholdene, som han kalder for utilstedelige, oprørerende og ”forfatningsstridige.”

Justitsministeriets krav inkluderer blandt andet etableringen af en ”helt ny tilgang” til opretholdelse af ro og orden samt beskyttelse af borgerne og en anden gen- og efteruddannelse af politistyrken parallelt med oprettelsen af nye offentlige oversigts- og kontrolinstanser.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.