Rasmus Nielsen: Øg respekten for mindretallet

KLUMME: Flertallet skal lytte til mindretallet og give plads til mindretallets ret til på visse stræk at leve efter deres egne værdier, skriver Altingets udgiver, Rasmus Nielsen.

Man skal kende sit samfund på måden, de svageste behandles på – absolut sandt. Men man skal også kende sit folkestyre på den måde, flertallet behandler mindretallet. Og hér ser det efterhånden mere skidt ud.

Lad os tage værdier og fordeling. De to hovedspor i politik, som mere og mere løber sammen. Tag bare decembers regeringskrise, hvor DF krævede, at udlændinge og skat blev koblet sammen. 

Traditionelt har der været en betydelig rummelighed i det danske demokrati over for mindretallet. "Det joviale danske samtaledemokrati", som Fogh engang udtrykte det så malerisk og rammende.

Måske var det dengang, vi var et monokulturelt stammesamfund? Alle var ligesom i familie med hinanden - på Færøerne såvel som i Danmark.

Der har siden udviklet sig en ret hadsk tone i både værdi- og fordelingsdebatten. Eksemplerne ses hver dag på sociale medier og selv på de professionelle mediers debatsider.

Altingets chefredaktør Jakob Nielsen giver i en meget læst og lige så læseværdig analyse et slående eksempel fra sin gamle korrespondent-by Washington fra indsættelsen af præsident Trump for et år siden:

Jeg var mest rystet over det, der skete, da Hillary Clinton sammen med sin mand trådte ud på vestsiden af Capitol-bygningen for at indtage sin plads. Først lød der spredte buhråb, men det skiftede hurtigt, og inden længe råbte tusindvis af mennesker det samme, som de havde råbt i månedsvis ved Trumps valgmøder over hele landet – nogle gange anført af Donald Trump selv:

“Lock her up! Lock her up!” – “Spær hende inde!”

Det var en uhørt og uforskammet mangel på overskud fra de folk, der nu stod som vindere. De folk, som netop på denne højtidelige dag havde fået en næsten ufortjent chance for at udvise lidt respekt for en kandidat, der uanset alle sine fejl og mangler dog havde tjent nationen gennem mere end tre årtier i forskellige roller.

Så slemt taler vi ikke til politiske modstandere herhjemme, men det nærmer sig. Det påvirker opbakningen til den demokratiske styreform negativt.

Politikere såvel som mediefolk, aktører og vælgere må besinde sig. Ellers svækkes de demokratiske institutioner. Det kan isoleret set blive lukrativt for de stærke som virksomhedsejere, dommere, advokater og andre traditionelt stærke, hvis magt i dag tæmmes af demokratiets iboende vilje til lige muligheder og fairness.

Retorikken skal slankes. Udfald skal undgås. Beklik ikke andres motiver. Det er fair at have tillid til, at muslimer ad åre kan integreres i det danske samfund, ligesom det er i orden ikke at tro på det. Det er fair at gå ind for topskat hele vejen op, ligesom det kan forklares, hvorfor nogle mener, omfordelingen er gået for vidt. Det er en ædel kappestrid på argumenter.

Mange oplever, at Danmark er ved at gå fra tillidssamfund til kontrolsamfund. Hidtil har revisorer og advokater været sådan nogle, der hjalp borgeren og virksomheden med at forstå love og regler, så man slap – skal vi sige 5-10 procent billigere. I dag er revisorer og advokater bange for staten og dens kontrol. Disse konsulenter virker ofte mere som statens repræsentant end kundens. Er mindretallet bange for flertallets kontrollanter?

Kontrol er lig med mistillid. Flertallet stoler ikke på mindretallets vilje til at makke ret. Hvis rummeligheden og tillidssamfundet forsvinder, ryger i den sidste ende opbakningen til samfundsmodellen og styreformen. Så tager borgeren skeen i egen hånd. Med Kim Larsens gamle ord: Kan du ikke se, at det hele er ved at gå fuldstændig agurk?!

Flertallet skal lytte til mindretallet og give plads til mindretallets ret til på visse stræk at leve efter deres egne værdier. Selvfølgelig under hensyntagen til loven. Men giv plads.

Ellers frygter jeg, at fædrelandet kløves på netop de to hjørnesten i de næste års politiske strid: værdier og fordeling. Det var ikke gjort med decembers krise. Jeg er bange for, at julen varer lige til 2030 eller længere, når det gælder den ideologiske kløft om udlændinge og skat.

Tag debatten – men gør det ordentligt. Så holder vi sammen på landet.

Forrige artikel Rasmus Nielsen: Klogt at privatisere public service Rasmus Nielsen: Klogt at privatisere public service Næste artikel Rasmus Nielsen: Lyt til demokratiets frie fugle Rasmus Nielsen: Lyt til demokratiets frie fugle
Nu begynder forhandlinger om sundhed:

Nu begynder forhandlinger om sundhed: "Vi har god nok tid"

INTERVIEW: Dansk Folkeparti savner et tydeligere fokus på psykiatrien i regeringens sundhedsreform, siger sundhedsordfører Liselott Blixt. Her ridser hun partiets prioriteter op før de forhandlinger, der begynder i Finansministeriet onsdag.