biler bilkø trængsel
Regeringens ønske om en grøn omlægning af bilafgifterne er så godt som umulig, lyder det fra DTU-professor. (Foto: Colourbox)

Reform af bilafgifterne er nærmest umulig

20. februar 2014 kl. 4:00
BAGGRUND: Regeringsgrundlaget lover en grøn reform af bilafgifterne, men i Skatteministeriet har man meget svært ved at finde en fornuftig model. Øvelsen er nærmest også umulig, lyder det fra DTU-professor.
| Flere

Regeringen vil gøre noget for transportens CO2-udledning, og derfor skal det sikres, at danskerne køber de mindst forurenende biler. Det er målet i regeringsgrundlaget, og den centrale løsning er en provenuneutral reform af bilafgifterne.

Men her snart 2,5 år senere er der stadig intet sket. Og øvelsen har også vist sig noget vanskeligere, end man forestillede sig i oktober 2011. Fortsat er det stadig meldingen fra regeringen, at man arbejder på det, og at der er flere modeller i spil. Hvad der er i spil, og hvornår det kan komme, vil man ikke ud med.

Det er der intet kuriøst i. Sådan nogle omlægninger kommer altid som en tyv om natten. Af hensyn til bilsalget.

Ifølge Altinget.dks oplysninger er der imidlertid overordentlig store udfordringer med at finde en model, der giver mening. Skatteministeriets embedsværk har således mere end svært ved at finde ud af, hvordan man på nogenlunde fornuftig vis kan skabe grønne gevinster, uden at bilafgifterne samlet set må stige. Det er således et åbent spørgsmål, om man må strække våben, hvad angår en stor forkromet omlægning - om en egentlig reform af bilafgifterne bliver aflyst.

Grønne biler brager allerede derudad
Problemerne handler ikke mindst om, at den tilsvarende øvelse fra 2007, hvor man også omlagde afgifterne, virkelig har sat gang i salget af små energieffektive biler. At bilsalget i januar slog rekord, vidner om, at salget fortsat er højt, og derudover har Trafikstyrelsen for nylig offentliggjort tal, som viser, at 86,3 procent nyregistrerede benzinbiler i 2013 var i energiklasse A eller bedre (se tabel). I 2012 var det 80,3 procent.

Tabel: Procentandel af nyregistrerede benzindrevne personbiler fordelt på energiklasser

  201020112012 2013
Energiklasse A++
 NA*NA*

0,3

0,8
Energiklasse A+ 
 NA*NA*
64,473,1
Energiklasse A
 57,4 65,315,4
12,5
Energiklasse B
 23,4 19,812,2 9,7
Øvrige
 19,214,9
7,5
3,8

*) Data ikke tilgængeligt
Klide: Trafikstyrelsen

Samme opadgående tendens kan ses i forhold til salget af dieselbiler, hvor 75,4 procent i 2013 var i energiklasse A eller højere, mens det i 2012 lå på 61,9 procent.

En nærliggende konklusionen for regeringen er derfor, at målet med en ny reform allerede er indfriet: Danskerne vælger i høj og stigende grad det grønne alternativ hos forhandleren. Og derfor er det også begrænset, hvor meget der reelt er tilbage at hente af grønne gevinster, såfremt man holder fast i målet om, at indtægten til statskassen skal forblive den samme.

Forsker: Nærmest umulig opgave
Mogens Fosgerau, der er professor ved DTU Transport, har tidligere regnet på en grøn omlægning af bilafgifterne. Han understreger, at han ikke har været en del af regeringens nuværende arbejde, men kan godt forstå, at Skatteministeriet har vanskeligt ved at få det til at hænge sammen.

"Det er rigtig svært at gøre noget fornuftigt ved CO2-udledningen ved at lægge afgifterne om. Problemet er, at man både vil have en CO2-forbedring og samtidig provenuneutralitet. Det er nærmest umuligt," siger Mogens Fosgerau.

Pointen er, at man med en omlægning vil gøre de små bilige biler endnu billigere, hvilket vil medføre, at endnu flere køber sig en bil. Så den CO2-gevinst, man vil opnå ved, at danskerne i endnu højere grad køber de små energieffektive biler, bliver sandsynligvis ædt op af, at der kommer flere biler på vejene.

"Det kan samlet set betyde, at man ender med at udlede mere CO2 ved sådan en omlægning," siger Mogens Fosgerau.

Dyr måde at nå klimamål
Han peger derudover på, at den lille grønne gevinst, som man måske kan få, også er en meget dyr måde at sænke CO2-udledningen på. Og det harmonerer dårligt med det udgangspunkt, regeringen har haft i klimapolitikken siden tidligere klimaminister Martin Lidegaard (R) i august præsenterede sit klimakatalog. Her står omkostningseffektivitet nemlig centralt, hvilket ministeren har gentaget igen og igen. Og nu sidder der oven i købet en partifælle i Skatteministeriet, efter Morten Østergaard (R) for nylig overtog posten fra Jonas Dahl (SF).

"Atmosfæren kan ikke se forskel på, hvor CO2-udledningen kommer fra. Og regner man på, hvad det koster at reducere CO2 fra privatbilismen, så er det faktisk rigtigt dyrt," siger Mogens Fosgerau.

Et andet vanskeligt spørgsmål, som regeringen er nødt til at tage stilling til, handler om provenuets størrelse. Faktum er nemlig, at indtægterne fra registreringsafgiften er faldet dramatisk, siden man omlagde den i 2007 (se tabel).

Tabel: Registreringsafgift for motorkøretøjer i mia. kr. (løbende priser)

  20072008
2009
2010
2011
2012
Indtægt til staten 
 24,319,1
11,913,5
 13,613,0

Mogens Fosgerau mener, at det er svært at sige, hvor meget faldet skyldes den økonomiske krise, og hvor meget det skyldes, at bilsalget har ændret struktur. Hans bud er, at der nok er tale om, at begge dele spiller ind.

"Man må tro, at en del af forklaringen handler om, at man har omlagt afgifterne i 2007. Jeg mener ikke, at det hele kan forklares med økonomisk krise, og derfor tror jeg ikke, at man kommer helt tilbage på niveauet før krisen," siger Mogens Fosgerau.

Brug for figenblad
Tilbage står regeringen med en masse udfordringer og et regeringsgrundlag, hvor en reform af bilafgifterne fortsat er på to-do-listen. Derfor har den også brug for et figenblad, hvis den vælger at droppe den store reform. Så man ikke endnu engang kan se regeringen droppe et markant løfte fra regeringsgrundlaget, der ellers skulle skabe en mere grøn transportsektor. Både lastbilafgifter og betalingsring er røget i graven, og regeringen nægter fortsat at sætte gang i roadpricing, der også vil kunne gavne miljø og klima.

Derfor er det bestemt ikke utænkeligt, at der vil komme en form for grøn pakke, hvis man ender med at droppe den helt store omlægning. Her ligger det lige for at se på, hvordan man kan skubbe gang i salget af el- og hybridbiler, der ikke ligefrem buldrer derudad. Derudover kan afgifterne også skrues sammen på en måde, som højner trafiksikkerheden.

 
Altinget | Transport

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK