Køb abonnement
Annonce

Regeringen er på vej med udspil til hurtig oprustning: "Vi har ikke tid til lange politiske beslutninger"

"Det bliver nogle svære år. Når vi skal opruste for et kæmpe milliardbeløb, så kommer det til at tage penge fra andre formål," siger statsminister Mette Frederiksen (S).
"Det bliver nogle svære år. Når vi skal opruste for et kæmpe milliardbeløb, så kommer det til at tage penge fra andre formål," siger statsminister Mette Frederiksen (S).Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
18. februar 2025 kl. 15.36

Regeringen er på trapperne med en plan for, hvordan forsvarsbudgetterne kan forøges markant på den korte bane.

Det fortalte statsminister Mette Frederiksen, da hun tirsdag deltog i en spørgetime i folketingssalen.

"I morgen (onsdag red.) vil regeringen præsentere en række tiltag, der skal øge dansk forsvars kampkræft. Vi skal opruste massivt for at passe på Danmark. Og vi skal opruste massivt for at undgå krig," lød det.

Hun sagde, at "det kommer til at kræve hastighed".

"Og med hastighed følger der også en større risiko for fejl. Det håber jeg, alle i Folketinget vil være klar til at acceptere".

Samme budskab havde hun i øvrigt med, da hun i marts 2020 annoncerede den første nedlukning på grund af den stigende corona-smitte.

Det bliver nogle svære år

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

Ifølge en række medier vil regeringen foreslå, at der investeres 50 milliarder i en ny såkaldt accelerationsfond. Pengene skal bruges allerede i år og næste år.

På samme måde vil regeringen lægge op til, at det i fremtiden bliver nemmere for Forsvaret at indkøbe materiel. Det vil blandt andet betyde, at flere indkøb gennemføres uden et udbud.

"Vi har ikke tid til lange politiske beslutninger. Vi har fuld tillid til, at forsvarschefen kan træffe de beslutninger, der skal træffes. Vi skal kunne forsvare vores land og alliance," sagde Mette Frederiksen i folketingsalen.

I første omgang vil regeringen invitere partilederne til samtaler i Statsministeriet. Her deltager også forsvarsminister Troels Lund Poulsen, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarschef Michael Wiggers Hyldgaard.

Regeringens beslutning om en lynaktion bunder blandt andet i en ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste.

Her slås det fast, at Ruslands mulighed for at føre krig mod andre europæiske lande på relativt kort sigt vil øges markant, hvis der kommer fred eller våbenhvile i Ukraine, og USA ikke længere er villig til at forsvare Europa.

Læs også

Krisemøde i Paris

Meldingen fra statsministeren kommer i kølvandet på en række begivenheder, der har sat yderligere fut under den varme geopolitiske situation og spændingerne mellem USA, Europa og Rusland.

Mest opsigtsvækkende var det, da den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, og hans russiske modpart, Sergei Lavrov, mandag mødtes i Saudi-Arabien til de første indledende drøftelser om en eventuel fredsaftale i krigen mellem Rusland og Ukraine.

Allerede inden mødet sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, at USA ikke længere vil støtte den ukrainske modstandskamp.

Desuden blev det fra amerikansk side slået fast, at Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er nødt til at droppe drømmene om et Nato-medlemsskab, og at det krigshærgede land i øvrigt må berede sig på at opgive nogle af de landområder, der i dag er under russisk kontrol.

Til forhandlingerne i Saudi-Arabien var hverken Ukraine eller Europa repræsenteret. Det medførte, at en række europæiske statsledere, herunder Mette Frederiksen, mandag holdt krisemøde hos den franske præsident Emmanuel Macron i Paris. Her blev det besluttet, at ingen fredsplan kan aftales, uden at den ukrainske regering siger god for den.

På samme måde blev EU-lederne enige om, at der ikke kan indgås en aftale, der involverer europæisk deltagelse, uden at Ukraines europæiske partnere inddrages i forhandlingerne.

Læs også

Det bliver nogle svære år

I folketingssalen sagde Mette Frederiksen, at "vi sejler i et uforudsigeligt farvand", og at situationen aldrig i hendes levetid har været "sværere og tungere".

"Det er værre end den kolde krig," lød det.

Hun mener, at "Rusland vil kunne angribe i Ukraine igen eller i et andet europæisk land inden for kort tid".

"Derfor skal vi have vores kampkraft op hurtigt," sagde hun.

Tror jeg på, at jeg kan gøre det med de andre regeringspartier? Ja, det gør jeg. Ellers ville jeg ikke sidde i den her regering

Mette Frederiksen (S)
Statsminister

Hvad regeringen konkret vil bruge de 50 milliarder til, kom der dog ikke svar på tirsdag. På samme vis står det endnu ikke klart, hvordan den nye accelerationsfond skal finansieres.

Hvordan pengene til langsigtede oprustning frem 2030 skal findes, er også fortsat et åbent spørgsmål, der splitter regeringspartierne på kryds og tværs.

I folketingssalen slog Mette Frederiksen fast, at oprustningen ikke må ske på bekostning af "den sociale balance".

"Jeg kommer ikke til at ofre det danske velfærdssamfund. Men jeg kommer heller ikke til at stikke nogen blår i øjnene. Det bliver nogle svære år. Når vi skal opruste for et kæmpe milliardbeløb, kommer det til at tage penge fra andre formål."

Trods regeringspartiernes interne uenigheder er hun optimist.

"Tror jeg på, at jeg kan gøre det med de andre regeringspartier? Ja, det gør jeg. Ellers ville jeg ikke sidde i den her regering," sagde Mette Frederiksen.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026