Regeringen i mindretal: Flertal vil slette ulovlige oplysninger

Skal det være politikerne, der bestemmer, om materiale skal bevares, eller skal det være en uvildig myndighed som Rigsarkivet? Der er ingen tvivl om, hvad jeg mener.
Marianne Jelved
Kulturminister
For nylig lod Rigsarkivet så forstå, at DAMD-databasen er bevaringsbeværdig, til trods for at store dele af registreringerne er indsamlet i strid med sundhedsloven. Det er af rigsarkivar Asbjørn Hellum blevet begrundet med, at oplysningerne historisk set vil være en unik kilde til at forstå vor tids velfærdssamfund.
Derfor fremsatte kulturminister Marianne Jelved sit forslag om, at de personfølsomme oplysninger ikke skal kunne tilgås de næste 120 år. Herefter skulle forskere kunne få adgang til oplysningerne i anonymiseret form - og først 110 år senere skulle den øvrige offentlighed kunne få indsigt i patientoplysningerne.
"Det er kun totalitære regimer, der sletter sporene, når myndighederne begår ulovligheder," skrev kulturministeren på sin Facebook-side.
Men siden er det væltet ind med vrede indsigelser fra borgere, læger, it-folk og politikere, som ligeledes drager paralleller til totalitære stater - på grund af planerne om at bevare de ulovligt indsamlede oplysninger.
I en kompliceret sag uden fortilfælde havnede regeringen og kulturminister Marianne Jelved (R) i går i mindretal, da et flertal uden om regeringen snarest vil gennemtvinge en sletning af de ulovligt indsamlede patientoplysninger i patientdatabasen, Dansk Almenmedicinsk Database (DAMD).
Dermed må ministeren opgive sit lovforslag, der ellers skulle sikre, at Rigsarkivet kunne bevare de personfølsomme oplysninger på den betingelse, at oplysningerne først ville blive tilgængelige for forskere om 120 år – og for alle andre om 230 år.
Det stod klart efter Folketingets timelange førstebehandling af lovforslaget onsdag. På forhånd havde en samlet blå blok bebudet et beslutningsforslag om, at oplysningerne skal slettes, fordi fremgangsmåden ifølge Konservatives kulturordfører, Lars Barfoed, vil underminere borgernes tillid til det offentlige. Og da SF og Enhedslisten kort tid før førstebehandlingen bebudede, at arkiveringen af de ulovligt indsamlede oplysninger skal stoppes, stod det klart, at regeringen ikke får sin vilje i den langstrakte sag, der omfatter fortrolige patientoplysninger indsamlet fra millioner af danskere over en periode over otte år.
Altinget Privat – til private læsere
Følg den nye regering med journalistik, der ikke vælger side.
0 kr. for 14 dage
Fortsætter til 129 kr./måned
Tilbuddet udløber den 30. juni 2026. Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter 14 dage. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Holstein: Frederiksen endte med den eneste mulige regering
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
Nyhedsoverblik

Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama

Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads









































