Regeringen misser eget mål om mere nødhjælp

NÆROMRÅDER: Regeringen ville styrke hjælpen i nærområderne. I stedet brugte man færre penge på nødhjælp i 2015 end året før. Ngo'er kalder det hul retorik i en tid, hvor for lidt nødhjælp presser flygtninge videre mod blandt andet Europa.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) ville fokusere mere på indsatsen i nærområder, men i stedet brugte Danmark mindre på nødhjælp i 2015 end året før. 
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) ville fokusere mere på indsatsen i nærområder, men i stedet brugte Danmark mindre på nødhjælp i 2015 end året før. Foto: Rasmus Flindt Pedersen
Kasper Frandsen

Da V-regeringen kunne fejre sit første nytår ved magten, nåede det samlede danske nødhjælpsbidrag til verdens humanitære katastrofer lige nøjagtigt op på 2,2 milliarder kroner på årets sidste dag.

Det er 41 millioner kroner mindre end i 2014, oplyser Udenrigsministeriet.

I regeringsgrundlaget fra juni ville regeringen ellers ”styrke” hjælpen i nærområderne, og så sent som i december 2015 på sit besøg i Kenya slog udenrigsministeren fast, at Danmark skal ”fokusere mere” på nærområderne.

Blandt andet derfor møder faldet i nødhjælpen massiv kritik fra nødhjælpsorganisationerne Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.

”Der er simpelthen ikke sammenhæng mellem tale og handling fra regeringen. Det taler jo for sig selv, at man bruger mindre på hjælpen i nærområderne i 2015, hvor man stort set ikke har talt om andet end at hjælpe flygtninge i deres nærområder – og så ender man endda med at give en smule mindre,” siger generalsekretær i Røde Kors, Anders Ladekarl.

Samtidig med faldet i nødhjælpen, er behovet ifølge ham kun vokset i 2015, hvor Europa har oplevet en historisk stor stigning i antallet af asylansøgere – og det behov vil kun stige i 2016. Også generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, forudser et stigende behov for nødhjælp i 2016.

”At man skal hjælpe mere i nærområderne, er en generel europæisk retorik. Men sandheden er, man ikke er i nærheden af at mobilisere de penge, der er brug for. Så længe det internationale samfund, herunder Danmark, ikke kan løfte opgaven, kan vi ikke undre os over de store flygtningestrømme,” siger han.

Anders Ladekarl kalder forholdene for mange flygtninge i nærområderne især i og omkring Syrien for decideret ”utålelige”, som især skyldes manglende hjælp fra det internationale samfund.

Muligt fald igen i 2016
På finansloven for 2015 havde den tidligere SR-regering afsat 1,775 milliarder kroner til nødhjælp. Men i løbet af året har den tidligere og nuværende regeringen afsat ekstra midler fra udviklingsbistanden, der enten ikke er brugt eller er omlagt.

Næste år har Venstre-regeringen dog afsat et rekordstort beløb til nødhjælp på 1,825 milliarder kroner på finansloven. Men det tal er ifølge Andreas Kamm og Anders Ladekarl ikke nær så vigtigt, som det der reelt bliver brugt henover året.

”Når udviklingsbistanden falder, bliver det endnu sværere at finde ekstra penge til nødhjælpen i løbet af året. Derfor får regeringen meget, meget svært ved at nå niveauet for 2014 og 2015. Regeringen tror, at den kan blæse og have mel i munden samtidig,” lyder det fra Anders Ladekarl.

R: Vi tvinger folk på flugt
I 2010 var den samlede danske nødhjælp på 1,5 milliarder kroner. Og siden da er den vokset år for år frem til rekordåret 2014, hvor den nåede 2,241 milliarder kroner – indtil den faldt i 2015.

Tidligere udenrigsminister og radikal udenrigsordfører Martin Lidegaard kalder faldet i nødhjælp for en ”skændsel” og i direkte modstrid med regeringens udmeldinger:

”Behovet for nødhjælp er vokset. Derfor er det absurd, at vi ikke engang kan dække de basale fornødenheden, som FN efterspørger. Reelt tvinger vi folk til at flygte fra nærområderne, fordi vi skærer i den humanitære bistand,” siger han.

K: Budgettet skal jo hænge sammen
Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, er ”ikke tilhænger” af, at nødhjælpen faldt i 2015. 

”Vi skal bruge en større del af vores bistand på nødhjælp, hvis vil skal sikre, at folk ikke flygter. Folk bor jo i de rene huller i jorden i nabolandene til Syrien,” siger han.

Så det er andelen og ikke størrelsen af beløbet, der er vigtigst for jer?

”Det er jo svært at holde fast i 0,8 procent, når man kun har seks mandater. Men vi fik jo sikret en bistand på 0,71 procent af BNI i stedet for 0,7. Og nødhjælpen blev større, end hvis vi ikke havde været med."

Er det lige meget, om det reelle nødhjælpsbisdrag stiger eller falder?

”Vi ønsker, at det reelle tal er større. Men man skal jo også se på hele statsbudgettet. Det er i vores egen interesse at sikre ordentlige forhold for flygtninge, så de ikke kommer her,” lyder det.

Vil I, og kan I gøre noget for at hæve beløbet i 2016 og 2017?

”Det vil vores udgangspunkt. Men vi har ikke besluttet os for, hvad og hvor meget vi vil gå efter næste år i forhold til udviklingsbistanden,” siger han.

Minister: Vi kan være stolte
Men Kristian Jensen afviser kritikken fra nødhjælpsorganisationerne i et skriftligt svar til Altinget.

"Regeringen prioriterer indsatsen i nærområderne, og derfor har vi givet et historisk højt beløb til Syrien-krisen på 533 millioner kroner i 2015. Det er væsentligt mere end i 2014. Samlet set har vi brugt 2,2 milliarder kroner på nødhjælp i 2015, og det gør os til en af verdens største humanitære donorer målt per indbygger. Det kan vi godt være stolte af, ligegyldigt hvad Anders Ladekarl og andre siger," skriver ministeren og fortsætter:

"På Finansloven for 2016 er der i udgangspunktet afsat i alt 1,825 millioner kroner til humanitære indsatser i nærområderne – det er det højeste beløb, en dansk regering nogensinde har afsat."

Dokumentation

Det skriver regeringen selv om hjælpen i nærområderne i regeringsgrundlaget:

"Samtidig vil regeringen styrke indsatsen i flygtningenes nærområde. Her kan vi hjælpe flere, end når vi bruger bistanden på indkvartering af asylansøgere i Danmark."


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Ladekarl

Generalsekretær, Dansk Røde Kors
cand.polit. (Københavns Uni. 1989), ba.mag. i historie (Aarhus Uni. 1984)

Andreas Kamm

Formand for Institut for Menneskerettigheder, fhv. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 1998-2017
cand.mag. i historie og dansk (Odense Uni. 1978)

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00