Regeringen og KL på vej med flygtningeaftale

I løbet af de kommende måneder vil en betydelig andel af den store gruppe af asylansøgere, der ankom til Danmark i løbet af sensommeren, komme ud på den anden side af asylsystemet som anerkendte flygtninge.

Det betyder, at det er op til landets kommuner at hjælpe dem med at finde et ordentligt sted at bo og introducere dem til det danske samfund, sprog og kultur. Med udsigt til en tredobling af det forventede flygtningetal i forhold til sidste år giver det betydelige udfordringer.

Regeringen og KL står derfor nu klar med en fælles 'forståelse' om rammerne for den kommende tids integrationsindsats i kommunerne. Herunder udmøntningen af i hvert fald en del af de 250 millioner kroner, der blev afsat med finansloven til at understøtte den ekstraordinære situation.

Aftalen forventes at blive præsenteret torsdag på KL's kommunaløkonomiske forum i Aalborg. Her mødes finansminister Bjarne Corydon (S), økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) og social- og integrationsminister Manu Sareen (R) med KL's formand og næstformand for at få de sidste detaljer på plads.

Det erfarer Altinget fra flere kilder med kendskab til forhandlingerne.

Flytgningelandsbyer på dagsordenen
Både fra KL og regeringens side er det et udtalt ønske om at få midlerne fra finansloven sat i spil hurtigst muligt. Ifølge Altingets oplysninger har aftalen særligt fokus på at afhjælpe kommunernes udfordringer med at finde boliger til flygtningene.

Vi kommer formentlig ud i, at vi skal til at leje pavilloner og stille dem op midlertidigt. Og det er langt dyrere, end hvis vi havde en bolig vi kunne anvise.

Jørn Pedersen (V)
Borgmester i Kolding Kommune

Herudover vil parterne med aftalen nærmere forholde sig til, hvordan flygtningenes kompetencer kan afdækkes, med henblik på at de kan komme i arbejde. En ambition, der stod helt centralt i statsminister Helle Thorning-Schmidts nytårstale.

Både KL og en række af landets borgmestre har siden efteråret gjort opmærksom på kommunernes udfordringer med at finde såvel midlertidige som permanente boliger til flygtningene.

I et brev til regeringen fra december efterlyste KL blandt andet støtte til etablering af indkvartering i flygtningelandsbyer og mulighed for at bruge tomme statslige bygninger samt tidligere plejehjem og skoler til indkvartering.

I Kolding Kommune vurderer borgmester Jørn Pedersen (V), at der sandsynligvis vil blive behov for at oprette midlertidig indkvartering af baraklignende karakter.

”Vi kommer formentlig ud i, at vi skal til at leje pavilloner og stille dem op midlertidigt. Og det er langt dyrere, end hvis vi havde en bolig, vi kunne anvise,” siger Jørn Pedersen.

Knokler så blodet springer
Ud over indkvartering er den anden afgørende udfordring på den korte bane for Koldings borgmester at skaffe tilstrækkeligt med kompetente mennesker til den sprogundervisning, kommunen skal tilbyde.

Også Helsingørs borgmester, Benedikte Kiær (K), peger på, at der ud over akutte problemer med at skaffe boliger er en stor udfordring i forhold til at få sikret tilstrækkeligt med ”manpower” til at tage hånd om de flygtninge, som kommer til hendes kommune.

”Vores medarbejdere er allerede nu ved at være helt i knæ, de knokler, så blodet springer. Der er simpelthen et behov for at 'mande op' med flere sagsbehandlere. Og vi kan jo se, at vi med de nødvendige medarbejdere godt kan få folk i uddannelse og arbejde,” siger Benedikte Kiær.

Hun gør samtidig opmærksom på, at mange af de flygtninge, der kommer til landet fra en konflikt som den i Syrien, vil have tunge og traumatiserende oplevelser med i bagagen.

”Det er klart, at der virkelig kan være noget, der skal tages hånd om. Og der håber jeg, at regionerne er klar på, at her skal de også kunne tage fra,” siger Benedikte Kiær.

KL's kommunaløkonomiske forum løber af stablen i Aalborg torsdag og fredag. Her mødes over tusinde kommunale politikere, embedsfolk og interessenter for at diskutere kommunernes økonomiske forhold.