Regeringen vil give forsøgskommuner mulighed for at nedlægge jobcentre

Fire kommuner skal på forsøgsbasis sættes fri på beskæftigelsesområdet og har blandt andet udsigt til at kunne droppe deres jobcentre, afskaffe de såkaldte rehabiliteringsteams og skrue ned for samtaler med de ledige. Det fremgår af regeringens udkast til forhandling.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fredag inviteret til indledende forhandlinger om at sætte fire kommuner fri på beskæftigelsesområdet.
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fredag inviteret til indledende forhandlinger om at sætte fire kommuner fri på beskæftigelsesområdet. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde Rikke Brøndum

Fire af landets kommuner kan slippe for at drive et jobcenter, hvis regeringen får sin vilje med en ny forsøgsordning, der skal give udvalgte kommuner større frihed på beskæftigelsesområdet.

Det fremgår af regeringens oplæg til de politiske forhandlinger om fire nye såkaldte velfærdsaftaler målrettet beskæftigelsesindsatsen, som påbegyndes fredag den 17. september.

I regeringens oplæg, som Altinget har set, beskrives, at frisættelsen fra kravet om at etablere et jobcenter skal give mulighed for at ”rammesætte indsatsen” på en anden måde.

”Det giver f.eks. også mulighed for at knytte beskæftigelsesindsatsen tættere til socialområder med mulighed for mere sammenhængende indsatser, hvis det vurderes som relevant,” lyder det i oplægget.

Ud af 49 ansøgerkommuner har regeringen udvalgt Silkeborg, Greve, Aabenraa og Hillerød til at tage del i forsøgsordningen.

I Greve Kommune glæder borgmester Pernille Beckmann (V) sig til at slippe for de mange og detaljerede statslige krav på beskæftigelsesområdet. Herunder også muligheden for at kunne organisere indsatsen på andre måder end med et jobcenter.

”Det kan jeg godt forestille mig som relevant. Der kan være mange paralleler i forhold til andre områder. Og selv om eksempelvis vores virksomhedskonsulenter arbejder på en bestemt måde, så kunne det måske godt give mening, hvis de er et andet sted,” siger Pernille Beckmann.

En vild idé eller et lille skridt på stedet

Forsøgene med frihed på beskæftigelsesområdet lægger sig i forlængelse af det statsminister Mette Frederiksen kaldte en ”lidt vild ide” i sin tale ved Folketingets åbning for to år siden.

Her lancerede hun regeringens plan om at give syv kommuner ”fuldstændig frihed” inden for enten ældrepleje, børnepasning eller folkeskolen.

Det var dog først efter pres fra landets kommuner og KL, at beskæftigelsesområdet med kommunernes økonomiaftale for 2023 blev indlemmet i forsøgene med de såkaldte velfærdsaftaler.

Det er godt nok et meget lille skridt på stedet.

Hans Andersen (V), Beskæftigelsesordfører

Siden da har Venstre foreslået helt at nedlægge jobcentrene som koncept for alle landets kommuner. Og partiets beskæftigelsesordfører Hans Andersen er derfor ikke videre imponeret over regeringens aktuelle forslag.

”Regeringen slår det stort op, at de vil sætte beskæftigelsesindsatsen fri i fire kommuner. Det er godt nok et meget lille skridt på stedet, og jo på ingen måde det der er brug for. Der er brug for at starte helt forfra,” siger han.

Udover en fritagelse fra kravet om at etablere jobcentre, så lægger regeringen også op til at lempe de statslige krav på en lang række andre områder.

Skal bane vejen for fremtidens indsats

Herunder kan de fire kommuner slippe for at operere med såkaldte rehabiliteringsteams, når der skal træffes beslutninger om blandt andet førtidspension og fleksjob.

I forlængelse af de vil kommunerne også kunne få mulighed for kun at benytte sundhedsfaglige vurderinger og rådgivning fra en praktiserende læge eller ’klinisk funktion’.

”Kommunerne kan i stedet selv tilrettelægge den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, f.eks. vælge, at den sundhedsfaglige rådgivning i sagerne skal ydes af kommunalt ansatte lægekonsulenter,” lyder det i oplægget.

Udover de ting omkring visitation og struktur kan kommunerne også slippe for en række krav til de samtaler, der skal afholdes med ledige, samt krav til hvilke tilbud der skal tilbydes til hvem og hvornår.

Listen af ting kommunerne kan fravige er lang og indeholder også en lang række af rettigheder, som den ledige har, som blandt andet ret til anden aktør, ret til mentorer og ret til seks ugers jobrettet uddannelse.

”Med de lempelser, der lægges op til kan det her vise sig som en måde at få fuldstændig gentænkt beskæftigelsesindsatsen, og kan være med til at lægge vejen for, hvordan den fremadrettet kommer til at se ud,” siger Henrik Møller, der er beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet.

Ønsker så meget frihed som muligt

I Greve Kommune peger borgmester Pernille Beckmann på, at det i første omgang handler om, at man skal turde give kommunerne så meget frihed som overhovedet muligt. 

Så skal hendes medarbejdere nok sammen med virksomhederne og det politiske lag nok finde de nye veje til bedre indsatser.

”Nu bliver øvelsen at få vores medarbejdere og virksomheder med på råd i forhold til, hvor vi så skal hen. Og jo større frihed vi kan få, jo bedre vil vi også kunne ændre både de nemme ting, men jo også nogle af de steder, hvor der skal laves fundamentalt om på tingene,” siger Pernille Beckmann.

Jo større frihed vi kan få, jo bedre.

Pernille Beckmann (V), Borgmester i Greve Kommune

Regeringens oplæg indeholder ikke kun punkter, hvor kommunerne sættes fri. Der er sættes også grænser, eller hegnspæle som det kaldes.

Blandt andet skal hele formålet med beskæftigelsesindsatsen fastholdes, så det fortsat handler om at ”bistå borgere med at finde job og arbejdsgivere med at finde arbejdskraft”.

Herunder afspejler de forskellige lovgivninger på området også en række overenskomstforhold, som Folketinget ikke kan pille ved i respekt for den danske model. Og så er der EU-lovgivning, der heller ikke kan fraviges.

Hegnspæle skal sikrer de svageste

Samtidig har regeringen ingen planer om at pille ved hverken de konkrete ydelser til borgerne, eller måde hvorpå ydelserne finansiers af stat og kommuner – den såkaldte refusionstrappe.

Hos Dansk Folkeparti er beskæftigelsesordfører René Christensen helt med på ideen om at give kommunerne større frihed på beskæftigelsesområdet.

”Den lovgivning vi har nu, bygger på mistillid. Mistillid til om de ansatte er dygtige nok og om, at alle ledige er dovne. Og sådan er virkeligheden jo ikke, så vi er med på at fjerne langt de fleste hegnspæle,” siger René Christensen, der også er formand for beskæftigelses- og erhvervsudvalget i Guldborgsund Kommune..

Men netop måden finansieringen af ydelser og indsatser er skruet sammen gør, at han har en særlig opmærksomhed rettet mod den gruppe af ledige, som er lidt længere væk fra arbejdsmarkedet.

”For dem kan der næsten  være en business case for kommunerne i ikke at gøre noget. Altså i at holde dem på kontanthjælp og ikke bruge ret mange kræfter på dem. Der er vi nødt til at sikre, at de har ret til en hjælp, og at kommunerne skal give den hjælp,” siger René Christensen.

K frygter snyd 

Hos Konservative har beskæftigelsesordfører Niels Flemming Larsen blikket rettet mod kommunernes samarbejde med virksomhederne.

Her mener han, at der er plads til forbedringer, som forhåbentlig vil komme sammen med den større frihed.

Når der skal sættes grænser for kommunernes frihed har han ikke mindst opmærksomheden rettet mod, at de unge som udgangspunkt fortsat skal 'vendes i døren', så de ikke ender på understøttelse i en længere periode.

Den lovgivning vi har nu, bygger på mistillid. Mistillid til om de ansatte er dygtige nok og om, at alle ledige er dovne. Og sådan er virkeligheden jo ikke.

René Christensen (DF), Beskæftigelsesordfører

Og så har han også forbehold i forhold til at slække for meget på blandt andet de samtaler, som skal sikre, at den ledige reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet.

”Man kan jo fint holde samtaler over en skypeforbindelse. Men det skal også være sådan, at jobcenterkonsulenten til enhver tid skal kunne kalde den ledige ind, for det er bare meget lettere at snyde, når du sidder over for en skærm, end når du sidder over for et menneske,” siger han.

Hele beskæftigelsesindsatsen reguleres af flere lag af lovgivninger, som er formet igennem en række forskellige politiske forlig.

V: Regeringen sætter systemet fri ikke borgeren

Herunder ikke mindst flere større beskæftigelsesreformer fra 2014 og tidligere, førtidspensions- og fleksjobaftalen fra 2012, forliget om ’tryggere dagpenge’ fra 2015, forliget om lov om aktivbeskæftigelse fra 2018 samt aftalen om seniorpension fra 2019.

Sidstnævnte var en ren blå aftale med støtte fra Radikale. Men ellers er både Socialdemokratiet og Venstre forligspartnere i hovedparten af aftalerne på området. Derfor er det svært at gennemføre større ændringer uden at begge partier er med.

Hos Venstre er beskæftigelsesordfører Hans Andersen, trods sin umiddelbare skepsis, klar til at møde op til samtaler med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) med et ”kritisk og konstruktivt” sind.

For ham at se er et af de største problemer med regeringens udspil, at det er tænkt grundlæggende forkert.

”De vil sætte systemet fri og ikke den ledige. De ledige vil de tage rettigheder fra. Det er helt skævt. For os handler det ikke om systemet, men om at give borgerne mere frihed, blandt andet til også at kunne vælge jobcentret helt fra til fordel for måske en A-kasse, en privat aktør eller en civil organisation,” siger han.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Beckmann

Borgmester (V), Greve Kommune
Social og sundhedshjælper, Social og sundhedsassistent, diverse efteruddannelser i ledelse.

Niels Flemming Hansen

MF (K)
hh (Kolding Købmandsskole 1996)

Hans Andersen

MF (V), byrådsmedlem, Frederikssund Kommune
cand.merc.aud. (Handelshøjskolen i København 2000)