Regeringen vil skære videre i uddannelser

Universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier kan godt begynde at skærpe sparekniven. Regeringens vil nemlig presse de videregående uddannelser til at finde besparelser på to procent i et år mere, end der var lagt op til sidste år.

Mens der sidste år blev talt om "kornfede" institutioner, var det tirsdag en mere nøgtern konstatering i en pressemeddelelse om årets finanslovsforslag:

”Regeringen indførte sidste år et krav om årlige effektiviseringer på uddannelserne på 2 procent. Regeringen viderefører kravet frem til 2020," skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i pressemeddelelsen.

Det ekstra år med besparelser kommer oven i den samlede milliardbesparelse over fire år, som var en del af sidste års finanslov. Institutionerne har det seneste år lanceret planer for at kunne nå over de næste tre-fire år. Nu skal ledelser og bestyrelser på landets videregående uddannelser altså finde yderligere to procents besparelse i 2020.

Det er en betydelig udfordring, at man har en løbende besparelse på to procent.

Anders Bjarklev
Rektor, DTU, og talsmand for universiteternes rektorkollegium

Universiteter: Havde frygtet det
Hos universiteternes organisation Danske Universiteter kommer det ikke som en stor overraskelse, at man også i 2020 skal skære to procent af udgifterne. Det gør det dog ikke til en let øvelse, lyder det fra rektorkollegiets formand.

”Vi havde håbet, at det ikke skulle videreføres, men vi havde frygtet det lidt. Det er en betydelig udfordring, at man har en løbende besparelse på to procent,” siger Anders Bjarklev, rektor på DTU og talsmand for universiteternes rektorkollegium.

DTU-rektoren har svært ved på nuværende tidspunkt at pege på konsekvensen af endnu et år med besparelser.

”Det må vi se, når det kommer så langt. Der er ingen tvivl om, at det er noget, der kan mærkes,” siger Anders Bjarklev.

Flere penge til forskning
Mens de videregående uddannelser altså skal spare endnu to procent, så øges bevillingen til forskning en smule i år. Oven på sidste års besparelser vil der i 2017 blive afsat 1,03 procent af BNP til forskning.

Regeringen har samtidig med finansloven fremlagt sit forslag til fordeling af den såkaldte forskningsreserve. Regeringen foreslår, at en stor del af reserven, 226 millioner, skal gå til Innovationsfonden, mens 93 millioner er afsat til Det Frie Forskningsråd.

Og sammen med de omkring 800 millioner, forskningsrådet får direkte fra finansloven, er der tale om et lavere beløb end sidste år.

”Der tilføjes tilsyneladende flere penge til hele forskningsområdet, så meget desto mere beklageligt er det for den frie forskning, at vi står med en reduktion. Det skal ses i lyset af de store nedskæringer sidste år,” siger Peter Munk Christiansen, formand for Det Frie Forskningsråds bestyrelse.

Forhandlingerne om finansloven går i gang sidst på ugen i Finansministeriet, og sideløbende skal der forhandles om regeringens forslag i ”Helhedsplan 2025”, blandt andet SU-reformen.