Region Hovedstaden: Dyr medicin bør anvendes mere intelligent

DEBAT: Den traditionelle tilgang til offentligt indkøb er ikke længere tilstrækkeligt værdiskabende for borgeren i sundhedsvæsenet. Men intelligent køb og brug af dyr medicin skal forbedre patientoplevelsen, skriver Region Hovedstaden.

Af Sophie Hæstorp Andersen
Regionsrådsformand, Regions Hovedstaden
Lars Dahl Allerup
New Business Development Manager, Koncernindkøb, Region Hovedstaden

Der er de seneste 10 år sket markante gennembrud i nyrekræftbehandlingen, men særligt én gruppe af patienter med nyrekræft (kaldet non-clearcellecarcinomer) har en væsentlig ringere effekt og overlevelse ved brug af de tilgængelige lægemidler.

Behandlingen kan for nogle nyrekræftpatienter have en række alvorlige og ubehagelige bivirkninger, og desuden er de godkendte lægemidler til nyrekræftbehandling, og særligt immunterapi, meget bekostelig.

Intelligent brug af dyr medicin
I et offentlig-privat innovations-projekt (OPI-projektet) undersøger Region Hovedstaden om, mennesker med nyrekræft kan få en hurtigere udredning og et forbedret patientforløb med immunterapi ved hjælp af genprofilering og personlig medicin.

Det sker i samarbejde med en privat leverandør i life science industrien, og ved hjælp af kunstig intelligens samt teknologi til genprofilering.

Der er således tale om udvikling af et værktøj til at støtte lægernes beslutninger.

Lægerne forsøger således på forhånd at vælge den behandling, der gavner den enkelte patient mest muligt - herunder formodet gavn af immunterapi, og dermed opnås også mulighed for at skåne patienter for nytteløsebehandlingermed alvorlige bivirkninger.

Projektet fokuserer ikke blot på ny teknologi og nye behandlingsmetoder, men forsøger også at vurdere det samlede patientforløb på - herunder bivirkninger og patientens egne oplevelser af behandlingen (PatientReported Outcome).

Vigtig rolle som stor offentlig indkøber
Med en årlig indkøbsvolumen på godt ni milliarder kroner er Region Hovedstaden en afgørende faktor i offentligt indkøb til det danske sundhedsvæsen.

Med en ny strategisk satsning i Koncernindkøb sætter Region Hovedstaden retningen i den offentlige sektor for innovative indkøb og offentlig-privat innovation.

Filosofien i den nyetablerede afdeling Innovative Indkøb & Strategiske Partnerskaberer ganske enkelt at benytte den store indkøbsvolumen til at løfte mere offentlig-privat innovation.

Helt konkret har regionsrådet godkendt bevilling af syv større offentligt-private innovationssamarbejder som den nye afdeling fører ud i livet i samarbejde med hospitaler og private virksomheder.

OPI-projekter som på forskellig vis skaber øget værdi for både patient og sundhedsfagligt personale gennem ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.

Klog offentlig efterspørgsel
Projektet med nyrekræftbehandling er blot ét helt konkret eksempel på, hvordan indkøb kan løfte offentlig-privat innovation og skabe værdi for patienten via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.

Region Hovedstadens nye afdeling arbejder også med OPI-projekter, der øger sammenhæng i patientforløbene, flytter specialiseret behandling tættere på borgeren og understøtter samspil mellem sektorer.

En veldrevet offentlig indkøbsorganisation er en magtfuld drivkraft for øget offentlig-privat samarbejde, fordi juridiske og kommercielle kompetencer kombineres med stor indsigt i kliniske, forskningsmæssige og teknologiske aspekter.

Erfaringer som med fordel kan inspirere efterårets arbejde omkring udvikling af en ny strategi for offentligt-privat samarbejde i Danmarks offentlige sektor.

Indkøb skal være værdiskabende
Den traditionelle tilgang til offentligt indkøb er ikke længere tilstrækkeligt værdiskabende for borgeren i sundhedsvæsenet.

Men ved at benytte den store indkøbsvolumen til at løfte mere offentlig-privat innovation realiseres det, som kan kaldes den multiple bundlinje; altså gevinstrealisering for både offentlig og privat partner via ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange.

Helt konkret omfatter gevinsterne eksempelvis værdiskabende præcisionsmedicin, styrket forskning, frigørelse af klinikertid og driftsbesparelser for den offentlige part.

Samtidig indfrier den private life science-partner gevinster som eksempelvis adgang til klinisk know-how, et udstillingsvindue for ny teknologi, styrket produktudvikling, og en mulighed for bedre global positionering i forhold til konkurrenterne.

Helt centralt, for begge partnere, står ambitionen om endnu bedre diagnostik og behandling af regionens patienter gennem ny teknologi.

Den nyetablerede afdeling vil fungere som krumtap, når det gælder strategisk forretningsudvikling af den store indkøbsvolumen; dels gennem konkrete projekter, dels gennem målrettet forretningsudvikling af udvalgte indkøbskategorier.

Med etableringen af Innovative Indkøb & Strategiske Partnerskabersætter Region Hovedstaden handling bag den senere tids mange ord omkring øget offentligt-privat samarbejde og udvikling af offentligt indkøb.

International interesse
Initiativet bemærkes og modtages positivt både herhjemme og i udlandet. Af samme årsag har konferencen International Roundtable: Innovations in Procurementvalgt København som mødested for næste konference i februar 2019.

Her drøfter et inviteret panel den fremtidige udvikling af offentligt indkøb i sundhedsvæsenet; herunder i hvilket omfang temaer som Value-Based Healthcare, offentlig-privat innovation og værdibaseret indkøb kan indgå i løsningen af de kommende års udfordringer i sundhedsvæsenet.

Koncernindkøb, Region Hovedstaden er partner ved arrangementet sammen med en række offentlige institutioner i udlandet og private virksomheder i life science-industrien.

Det er første gang dette roundtablefinder sted i Danmark, men tidligere har byer som Barcelona og Toronto tiltrukket toneangivende ledere inden for offentligt indkøb fra mere end 10 forskellige lande.

Forrige artikel Lykke Friis: Udenlandske studerende kan styrke Danmark Lykke Friis: Udenlandske studerende kan styrke Danmark Næste artikel Debat: Flyvning bør ikke nedbringes på grund af CO2 Debat: Flyvning bør ikke nedbringes på grund af CO2
  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Uduelig information - uduelige politikere

    Prøv at regne lix-tallet ud for denne artikel. Så vil også du finde ud af at den ikke egner sig information for befolkningen. Den er helt uforståelig.

    Det er komplet tåbeligt når politikere overtager fagfolkenes sprog. Ofte for at vise at de kan og andre gange for at vise at vi andre kan ikke.

  • Anmeld

    Anne-Marie Krogsbøll · Ufrivillig data-livegen for life science-herremænd og deres ridefogeder

    Vi vil have lov at kigge i parti- og kandidatkasserne

    "OPI-projekter som på forskellig vis skaber øget værdi for både patient og sundhedsfagligt personale gennem ny teknologi, nye behandlingsmetoder og forbedrede arbejdsgange."

    Indlægget er en gang bullshit-bingo, propaganda og dårlig undskyldning for at krybe i lommen på life science-industrien, som giver mig mindelser om, hvor let det ser ud til også at have været for Epic at løbe om hjørner med Sophie Hæstorp Andersen i forbindelse med Sundhedsplatformen. Og hvad var resultatet der?

    Hvem siger, at disse offentligt-private samarbejder faktisk er det, der giver det bedste udbytte for folkesundheden og forskningen? Hvem siger, at man får mere sundhed for pengene med disse højteknologiske tiltag, som i høj grad defineres af private aktører? Prøv at læse gårsdagens kronik i Politiken om, hvordan jagten på private midler i sundhedsvæsnet/universitetsverdenen (de to ting er svære at skille ad) fordrejer hovedet på beslutningstagerne, fordrejer forskningen og i bund og grund er udemokratisk:
    https://politiken.dk/debat/kroniken/art6623008/Ledelsesmanien-p%C3%A5-universiteterne-er-g%C3%A5et-amok
    Kræver desværre abonnement - her er lidt udpluk:

    "Den prioritering af kvaliteten, som alle med rette ønsker, overtrumfes af ledelsesbureaukratiske hensyn, inklusive følgagtighed over for alle ønsker oppefra."
    "fremover skal SDU kun forske i det, man kan få penge til; professorer ansættes efter, om de kan skaffe eksterne midler, og når man skal ændre studieordninger, er kvaliteten reelt sat ud af spillet i forhold til finansielle hensyn."
    "Universiteternes eksistensberettigelse er forskningsfrihed og uvildighed. Begge dele kræver, at forskeren har ansættelsestryghed, og at der ikke er nogen forbindelse mellem de økonomiske bevillinger og forskningsresultaternes politiske farve. Men ingen af delene kan siges at være sikret, som det er nu."
    "Heller ikke de økonomiske rammer er sikrede. En meget stor del af universiteternes bevillinger er i dag løse, eksterne midler, dvs. f.eks. myndighedsopgaver eller eksterne fondsbevillinger. "
    "Et oplagt instrument til at få de rigtige resultater er udlicitering, som da også tages mere og mere i brug.
    Man skal være ret dum for ikke at regne ud, hvilke typer af forskningsresultater der vil øge ens chance for at få den næste opgave."

    Skrevet om universitetsverdenen, men det er mit indtryk, at det langt hen ad vejen gælder fint i sygehusverdenen også - at pengemændene styrer udviklingen ud fra, hvad de vil indgå samarbejder om og sponsorere. Novo er ved at købe diabetesbehandlingen, Lundbeck er ved at købe psykiatrien og mon ikke det er IBM's Watson, der er ved at købe den del af behandlingssystemet, som Hæstorp agerer reklamesøjle for her?

    Ud over, at man indtil nu helt har sprunget etiske overvejelser over, hvad genom- og BigDataforskningen indebærer af etiske dilemmaer, og blot har lukket industrien ind som ræve i en hønsegård, og med befolkningen som ufrivillige datamalkekøer, har man så overhovedet regnet på, hvor meget sundhed og øget livslængde, man kunne få for de penge, man bruger på højteknologiske løsninger - hvis man i stedet anvendte midlerne til basal god behandling og pleje? God sygehushygiejne? Bekæmpelse af sygehusinfektioner og resistente baktusser? Bekæmpelse af overmedicinering og afhængighed?

    Jeg er ret sikker på, at det regnestykke har man ikke stillet op - man har blot sluppet tøjlerne og kastet sig i armene på life science-industrien - som garanteret lægger mere i parti- og kandidatkasserne og i VL-klubberne end patienter og sundhedspersonale tilsammen.

    "Den private life science-partner"... jeg brækker mig. Hvorfor nævnes denne ikke ved navn? Det er da noget underligt noget at omtale denne så anonymt - det virker i den grad lyssky.

    Politiken har i dag en rubrik om, hvordan Region Hovedstadens og Regions Sjællands hospitaler ligger dårligst med behandlingskvalitet og ventetider i landet. Skulle man ikke tage sig kærligt af patienterne, i stedet for at tage sig kærligt af life science-industrien, som Hæstorp gør her? Det er ikke det, hun er valgt til.

    Hele indlægger emmer af leflen for løsninger, som giver prestige og kontakter i forskellige sammenhænge, end det emmer af omsorg for danske patienter.

    Hvor mange rejser i og til udlandet har Hæstorp og regionens topembedsmænd været på de seneste 3 år i embedsmedfør? Hvor mange store konferencer, sponseret mere eller mindre af life science-industrien? Hvor stor en del af budgettet har man brugt på den slags?

    Nu skal regionens sygehuse igen til at spare store beløb pga. fejlslagen satsning på amokløben ny teknologi, såsom SP. Hvad med at sætte prop i rejseaktiviteter på alle niveauer i et år? Så sparer man dels en masse penge, dels undgår man lettere at få flere gode ideer, som lobbyister prakker en på. Vil det ikke med stor sandsynlighed gøre langt mindre skade i behandlingssystemet, end at man vælger at skære på den basale behandling og de basale personale?

    Mon ikke de eneste skadevirkninger det ville have, ville være skade på oplevelseskontoen hos politikerne, topembedsfolkene og topforskerne og på disse gruppers vedligeholdelse af eget netværk? Mon ikke det ville være til at leve med i et år - for at redde den basale gode sygepleje og sygehuspersonalet fra yderligere nedslidning?

    Vil Hæstorp og Socialdemokratiet offentliggøre regionens samlede udgifter til rejseaktiviteter i udlandet på alle niveauer, og venligst åbne parti- og kandidatkasserne og VL-klubberne for fuld indsigt?