Regioner dumper kommuners forebyggelsesindsats

SUNDHED: Kommunerne har tre år efter strukturreformen ikke skabt det løft i forebyggelsen, der var brug for, kritiserer Danske Regioner på deres generalforsamling
Foto: Julie Charlotte Christensen/ Altinget
Ole Nikolaj Møbjerg Toft

"På forebyggelsesområdet trænger vi til et kvantespring. Kommunerne har haft opgaven siden 2007, og der er ikke sket nok efter min opfattelse".

Så skarp var kritikken af kommunernes indsats på sundhedsforebyggelsesområdet fra Danske Regioners formand Bent Hansen (S), da han i går den 14. april holdt tale til Danske Regioners generalforsamling i Aalborg (se mere fra talen nederst i artiklen).

Regeringen er ellers med KL's velsignelse ved at få vedtaget et lovforslag i Folketinget, der skal ændre den såkaldte kommunale medfinansiering.

Det vil betyde, at kommunerne fremover kun betaler regionerne for deres borgeres brug af sundhedsvæsnet, hvor de før betalte et fast beløb og dertil et aktivitetsbestemt beløb. Det sker for at øge kommunernes økonomiske incitament til at forebygge. 

Som man har kunnet læse i Altinget (se linkboks), er regionerne voldsomt imod dette lovforslag, som de mener blot vil øge riskoen for økonomisk kassetænkning på sygehusene og øge bureaukratiet.

Regioner: Lad os starte forfra
Bent Hansen foreslår i stedet, at kommuner finder andre måder at få gang i forebyggelsen på.

"Et alternativ er, at kommunerne og regionerne sætter sig tættere sammen. Jeg er sikker på, at vi kan lave en model, der understøtter forebyggelse og ikke bureaukrati og tekniske mekanismer, der gør det sværere og sværere at gennemskue de økonomiske pengestrømme i sundhedssektoren. Vi er klar og håber på, at KL's bestyrelse kan sænke paraderne", sagde Bent Hansen i sin tale.

KL mener Bent Hansen overdriver den manglende forebyggelse. Men der kunne godt være sket mere, erkender man i KL. 

"Der er sket rigtigt meget på forebyggelsesområdet i kommunerne, og der er et helt andet fokus på det i dag end før reformen. Men vi er enige med Danske Regioner i, at vi burde være endnu mere ambitiøse. Men så skal det også prioriteres højere økonomisk af regeringen. Så enkelt er det. Kommunerne har ikke luft i budgetterne til at sætte mere i værk", siger formand for KL's social og sundhedsudvalg Anny Winther (V).

Hun afviser Bent Hansens forslag om at starte helt forfra og finde et alternativ til den kommunale medfinansiering, men hun er helt med på, at modellen kan blive bedre.

"Jeg synes, at vi skal tage udgangspunkt i det, som ligger på bordet, og som er et konkret forslag. Det er lidt uklart for mig, hvad regionerne vil sætte i stedet. Og så synes jeg, at vi skal komme i gang med at se på to ting. For det første, om det er muligt at differentiere, uden at regionerne får et skævt incitament. For det andet, hvordan kommunerne kan få de penge, som er nødvendige til at finansiere forebyggelse og indsatser, som hindrer indlæggelser", siger Anny Winther.

Hun mener, at regeringen har lyttet til noget af kritikken af ændringen af den kommunale medfinansiering.  

"Vi ser regeringens forslag, med de justeringer i modellen, som nu sker efter kommunalt ønske, og som bl.a. medfører, at der bliver større budgetsikkerhed, som et godt første skridt på vejen," siger Anny Winther.

Hun afviser dog ikke, at man kan ændre yderligere i den kommunale medfinansiering. Hun peger dog på, at regionerne har været negative overfor nogle oplagte muligheder.

"Men vi er naturligvis åbne over for at diskutere, hvordan vi fremadrettet kan indrette systemet, fx om vi kan differentiere mere. Derudover synes jeg, at det kunne være rigtigt spændende, hvis vi kunne få noget mere samfinansiering af indsatser, som mindsker trækket på sygehusvæsenet. Men det har regionerne hidtil ikke været særligt åbne over for," siger Anny Winther.  

  I Folketinget viste førstebehandlingen af lovforslaget, der skal ændre den kommunale medfinansiering, at regeringen har sit flertal hjemme til ændringen af den kommunale medfinansiering idet, at Dansk Folkeparti støtter op om forslaget.

Men i tilfælde af et regeringsskifte kan Danske Regioner regne med mere lydhørhed til at øge kommunernes forebyggelsesindsats på en anden måde end regeringens.
Socialdemokraternes forebyggelsesordfører, Flemming Møller Mortensen, deler langt hen ad vejen Danske Regioners kritik af forslaget.

S: For stor pisk 
Socialdemokraterne mener ikke, det er tilstrækkeligt, at kommunerne har et økonomisk incitament til at forebygge indlæggelser, ved at man gør kommunernes udgifter til kommunal medfinansiering 100 procent afhængig af, hvor meget borgerne i den enkelte kommune bruger sundhedsvæsnet.

"Kommunernes økonomi er jo så presset, at de ikke kan lave tiltag, som så forebygger indlæggelser. Derfor er vi nødt til at have et system, som sikrer kommunerne penge på forhånd," siger Flemming Møller Mortensen.

Han mener, at regeringens reform af den kommunale medfinansiering primært vil være til gavn for de store kommuner, der har en overvejende rask befolkning, men som samtidig har råd og befolkningsmæssig volumen til at lave forebyggelsestiltag, der rent faktisk virker.

"Det vil jo være endnu mere pisk til de fattige kommuner, som ofte har mange syge borgere og mere gulerod til de rige kommuner med relativt raske borgere," siger Flemming Møller Mortensen.

SF: Behov for ny model
SF's forebyggelsesordfører, Karl Bornhøft, er enig. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra ham. Men da regeringens lovforslag om ændringen af den kommunale medfinansiering blev førstebehandlet, sagde han:

"SF ønsker altså, at vi får en helt ny medfinansieringsmodel, hvor kommunerne får pengene øremærket til forebyggelse og en markant forøgelse, en model, hvor kommunerne kun er forpligtet til at betale for det, de rent faktisk kan forebygge," sagde Karl Bornhøft.

S og SF har i et fælles udspil lovet at øge den årlige bevilling til forebyggelse med 2 milliarder kr., hvoraf den ene er afsat til kommunerne. Hvordan pengene i detaljer skal bruges, vil SF og S først offentliggøre i valgkampen.

Dokumentation

På forebyggelsesområdet trænger vi til et kvantespring. Kommunerne har haft opgaven siden 2007, og der er ikke sket nok efter min opfattelse.

Det specialiserede sygehusvæsen kan ganske simpelt ikke klare den vækst, der kommer, hvis ikke forebyggelsen begynder at virke bedre.

Og kom så ikke med, at det jo netop er det, der gøres ved at ændre loven om kommunal medfinansiering. Løfterne er flotte, men prøv at pakke pakken op - og frustrationerne vil brede sig.

På kommunesiden er intentionen at indføre et større incitament til forebyggelse, men modellen er en intern kommunal kannibaliseringsmodel, der i bedste fald flytter penge fra nogle kommuner til andre - og realistisk set nedskærer det samlede beløb kommunerne har over tid.

På regionssiden er incitamentet negativt over for den kvalitetsdagsorden, vi ønsker at sætte. Og faktisk kan vi risikere, produktiviteten nedsættes og at der skabes et nyt økonomisk incitament, som ikke flugter det fagligt bedste.

Et alternativ er, at kommunerne og regionerne sætter sig tættere sammen. Jeg er sikker på, at vi kan lave en model, der understøtter forebyggelse og ikke bureaukrati og tekniske mekanismer, der gør det sværere og sværere at gennemskue de økonomiske pengestrømme i sundhedssektoren. Vi er klar og håber på, at KL's bestyrelse kan sænke paraderne.

Vi trænger som sagt til et kvantespring på dette område og ikke et rejehop på stedet.

Økonomiske incitamenter
Læren om processen omkring kommunal medfinansiering er også at økonomiske incitamenter bør understøtte det, vi vil og så gør det ikke noget, at almindelige mennesker kan forstå dem.

Det er altså ikke helt ligegyldigt hvordan de økonomiske incitamentsmodeller i sundhedssektoren virker, så hvis de ikke flugter den gode adfærd, kan de ikke understøtte den kvalitetsdagsorden, vi ønsker at sætte.

Vi ønsker at stå på mål for god kvalitet og efterfølgende blive målt på den. Lad os omlægge vores aktivitetspenge mod at understøtte kvalitet og god adfærd og gøre det på en måde, så det passer med de fremtidige økonomiske vækstmuligheder.

Dramatiske udsagn ligger ikke til os jyder, men jeg tror, at det skal være nu, vi sadler om fra mere af det hele til at fokusere på, om det virker. Vi vil gå til de kommende økonomiforhandlinger under følgende slogan

Fra DRG til DRB

- fra "Diagnoserelaterede grupper" til

- "Det Rigtige for Borgeren".

Det er ganske simpelt det offentlige sundhedsvæsen med fri og lige adgang, der er på spil.

Denne og de seneste beretninger jeg har afleveret, har haft et gennemgående tema - nemlig at understøtte de muligheder og det ansvar, vi folkevalgte i regionerne har påtaget os. Vi må ikke i de nødvendige processer samfundet gennemlever - også nogle af de svære økonomiske processer - glemme at dette samfund byger på demokrati og solidaritet.

 


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anny Margit Winther

Regionsrådsmedlem (V), Region Nordjylland
økonoma, statsutoriseret ejendomsmægler

Karl Bornhøft

Fhv. MF, amtsråds- og byrådsmedlem (SF)
kok (Kokkeskolen i Aalborg 1966)

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)









0:000:00