Replik: Der kommer flere turister til Danmark, og det er godt for alle

Af Emil Spangenberg
Direktør og indehaver, Frame & Work

Den 30. juni skrev forfatter og debattør, Jens Christian Grøndahl en kommentar på Altinget, med titlen ”Turismen har brug for et paradigmeskift”. Indlægget er trods sin konstruktive overskrift mestendels opbygget omkring en vifte af snæversynede brokkerier over turister i København – og alt det bøvl de medfører for Jens Christian Grøndahl, og alle vi andre beboere og brugere af København.

Men lad os se lidt nærmere på fakta i et erhverv i rivende udvikling, ikke bare i Danmark, men i hele verden. Og lad mig slå fast med det samme: Ja, turismen skal styres, planlægges og overvejes grundigt både på kort og langt sigt, for at skabe den nødvendige samfundsmæssige værdi. Både for de rejsende, for de oplevelser som efterspørges, men i lige så høj grad – og måske endnu vigtigere – for de lokale og de mange erhvervsdrivende der lever af turismekronerne.

Turismen i kontrolleret vækst
I 2018 var der samlet set 53.9 millioner kommercielle overnatninger i hele Danmark. Af disse var de 27.6 millioner udenlandske med Tyskland som det klart største udenlandske marked og resten altså danske. Zoomer vi ind på hovedstaden i højsæsonen (fx august 2018), havde København samlet set 1,3 millioner kommercielle overnatninger hvor de 519.000 blev gennemført af danskere, og herefter i størrelsesmæssig rækkefølge: tyskere, svenskere, amerikanere, englændere, nordmænd, italienere, hollændere, spaniere osv. På en 11. plads finder vi de kinesiske overnatninger der i alt mønstrede 28.412 overnatninger i august 2018.

Sammenligner man august måned 2018 kan der aflæses en fremgang på 4.5 procent i forhold til året før. Altså vækst. Ikke ukontrolleret, ikke masseturismen-er-ved-at-ødelægge-alt, men vækst.

En dugfrisk prognose udført af VisitDenmark spår også en beskeden vækst på 1.5 – 3.5 procent i indeværende kalenderår og altså udsigt til endnu et rekordår for Dansk Turisme.

Som de privilegerede københavnere vi er, ville vi ikke være i nærheden af det kulturudbud som vi har i dag, hvis det ikke var for byens mange internationale og danske besøgende.

Emil Spangenberg
Direktør og indehaver, Frame & Work

At væksten i erhvervet er vigtig giver sig selv. Herigennem sikres både jobs, investeringer og planlægning for de kommende år. Helt afgørende faktorer for den professionelle del af branchen, for hvem turismen er levebrød, og ja, godt levebrød i disse år.

Kulturudbud drives af turisme
Men turismen kan fylde meget. Den kan støje, møffe, skure og skubbe. Især i de som regel flotte højsæsoner hvor pladser, gader og attraktioner deles med alle os lokale, der bliver inden døre i de mange mørke måneder. Netop derfor har man fra både staten og erhvervets side arbejdet målrettet med at sprede sæsonerne i hele Danmark, så både restauranter, attraktioner, kulturinstitutioner og andre modtagere af vores gæster, kan få et mere lige fordelt kalenderår. Den øvelse tager tid og kræver, at der lokalt er tilgængelighed, produkter på hylderne, åbne attraktioner og services i branchens skuldersæsoner.

Og jeg bliver også selv forundret, når jeg ser dele af det centrale København skyde op som rene hotel-ghettoer i de her år. København udvider sin hotelkapacitet med ca. 5000 værelser bl.a. i området bag Hovedbanegården mod havnefronten og Fisketorvet, der i disse år oplever et decideret hotel bygge-boom. Især med tanke på at de seneste mange års strategier, trendstudier og analyser med al tydelighed viser, at netop en stor hotelkoncentration i midtbyerne skaber en stor distance til den autentiske oplevelse og det lokale liv, der ikke mindst i skandinaviske lande, vægtes som en af de allerstørste attraktioner. Cyklerne, benene ud over kajkanten med en kold øl, børnene, familierne havnebadene og alt det der.

Men omvendt må man også sige, at vi bor i en af verdens bedste byer, netop fordi her er turister. Forestil dig en storby uden turister. Som de privilegerede københavnere vi er, ville vi ikke være i nærheden af det kulturudbud som vi har i dag, hvis det ikke var for byens mange internationale og danske besøgende. Og her skal vi se på hele paletten af besøgende – ikke bare easy-jet-setterne i AirBnB lejligheder i brokvartererne og krydstogtgæsterne på korttidsbesøg, men også de mange tusinde erhvervsrejsende der hvert år afholder store møder og kongresser i København. De fylder ikke så meget i gader og stræder – de holder sig typisk indendørs i dagtimerne, men de er her, de har penge med og de kommer forhåbentligt tilbage med familien en anden god gang.

Vi har brug for turismen for at udvikle byen i en retning der gør den endnu mere bæredygtig, endnu bedre at besøge, bo og arbejde i.

Så lad paradigmeskiftet blive til en større, vigtigere og bredere, fælles samtale om en bæredygtig og nødvendig langsigtet udvikling, i stedet for ren brok over forholdene ude foran hoveddøren i indre by.