US Senatet
De amerikanske senatorer på plads i senatssalen i Kongressen. (Foto: Senate Photo Studio)

Republikansk modvind spreder sig til senatsvalgene

Af |
27. september 2012 kl. 23:00
ANALYSE: Demokraterne er ikke bare foran i præsidentvalgkampen lige nu, men også i kampen om Senatet.
| Flere

Skulle det demokratiske opsving i senatsvalgs-målingerne  fortsætte, vil demokraterne formodentlig øjne en chance for at få en super-majoritet. Hvis de kan komme op på en fordeling, der hedder 60/40 i demokraternes favør, vil republikanerne ikke kunne anvende den såkaldte "Filibuster"-teknik til at blokere for afstemningerne.
Morten Bay
Journalist og blogger
LOS ANGELES - Der tales naturligt nok ikke lige så meget om det som kampen mellem Romney og Obama. Men for republikanerne har et forsøg på at vinde kontrollen over Senatet været næsten en lige så vigtig kamp som den om præsidentposten. Der skal stemmes om senatsposter i 33 stater på samme tid som præsidentvalget 6. november.

Den republikanske helgardering
Således har den tidligere Bush-rådgiver Karl Rove tidligere gjort det klart, at de to store republikanske superPAC's han rådgiver, bør poste penge i at støtte republikanske kandidater til senatet. De to superPAC's, American Crossroads og Crossroads GPS, har således også i denne uge kastet over 6 millioner dollar efter republikanske senats-kandidater i seks stater, hvor der er senatsposter at vinde, ifølge Salon.com.

Det kan ses som en helgardering fra Republikanernes side: Hvis de ikke vinder præsidentposten, kan de i det mindste vinde Senatet og begrænse præsidentens handlemuligheder i hans anden valgperiode. Men den medvind, Obama har fået i meningsmålingerne, viser sig at have en afsmittende effekt på senatsvalgene, i hvert fald hvis man skal tro et politisk analyseinstitut på University of Virginia.

Lederen af Center for Politics, som instituttet hedder, driver en website kaldet Sabato's Crystal Ball. Manden bag, Larry Sabato, er anerkendt som en af de bedste til at forudsige senatsvalg, og i 2004 lykkedes det ham endda at forudsige senats-resultatet 99 procent korrekt. Og hans seneste analyse, der kom i går, viser en tydelig medvind til Demokraterne, der ikke nødvendigvis var til stede, før Obama lagde sig foran i meningsmålingerne.

Republikanerne skal vinde alle senats-svingstaterne
Der er p.t. 51 demokrater og 47 republikanere i Kongressen samt to uafhængige senatorer, der dog som regel stemmer med Demokraterne. Sabato vurderer, at som situationen er nu, er der 49 senatsposter, der er sikre i Demokraternes favør, 45 hos Republikanerne - og seks poster, der bliver kamp om. Hvis Sabato har ret, skal Republikanerne vinde i alle seks stater for at vinde et snævert flertal.

Skulle de kun vinde fem, vil fordelingen være 50/50, men i tilfælde af stemmelighed, er det formanden for Senatet, der lægger sin afgørende stemme ind. Formanden for senatet er vicepræsidenten, og hvis Obama bliver genvalgt, er det altså Joe Biden - en demokrat.

Skulle det demokratiske opsving i senatsvalgs-målingerne fortsætte, vil Demokraterne formodentlig øjne en chance for at få en super-majoritet. Hvis de kan komme op på en fordeling, der hedder 60/40 i Demokraternes favør, vil Republikanerne ikke kunne anvende den såkaldte "Filibuster"-teknik til at blokere for afstemningerne. Men det kræver ikke bare, at de vinder de seks senatsvalg, der er i spil, men fem yderligere, der lige nu står til at gå til Republikanerne.

Mourdock trækker ind mod midten i Indiana
De seks stater, hvor der er senatsposter i spil, er ifølge Sabatos krystalkugle: Connecticut, Massachussetts, Indiana, Wisconsin, North Dakota og Nevada. Ud af disse har de to superPAC's nævnt ovenfor kastet penge efter republikanske kandidater i Nevada, Indiana og Wisconsin, ifølge Salon.com.

Og Indiana er netop en interessant kamp at følge. Her har en Tea Party-støttet kandidat, Richard Mourdock, fået smidt veteranen Richard Lugar på porten. Mourdock, der er Indianas finansminister, vandt tidligere på året det lokale primærvalg over Lugar, der ellers har siddet på posten i 36 år.

Det gjorde han ved at føre en beskidt kampagne mod Lugar, som Mourdock i tv-reklamer kaldte "for gammel", "for langt væk fra vælgerne" og "for venlig mod Demokraterne". Ifølge Washington Post brugte Mourdock udtrykket RINO om Lugar - Republican In Name Only. Washington Post melder dog nu om, at Mourdock har skruet ned for retorikken for at tækkes midten. Ifølge avisen har han god grund til dette.

Mourdock står nemlig lige i meningsmålingerne med sin demokratiske udfordrer, Joe Donnelly. Og det er ret uhørt i en stat, der normalt er helt i Republikanernes kurv. Derfor har Mourdock nu forsøgt at åbne op ved at sige, at han måske godt kunne gå ind for dele af Obamas sundhedsreform, og endda er villig til at indgå kompromiser, hvilket han som nævnt afviste blankt under primærvalget.

Scott Brown trak race-kortet
En andet sted, hvor man er meget optaget af senatsvalget, er i Massachusetts. Her er demokraten Elizabeth Warren oppe imod den siddende republikanske senator, Scott Brown. Brown overraskede alle ved at vinde posten i en stat, hvor de fleste er demokrater, især fordi han overtog sædet fra legenden Ted Kennedy, da denne døde.

Den moderate Brown har været ret populær og har derfor holdt en føring i kapløbet indtil for nylig. Elizabeth Warren er økonomiprofessor på Harvard og har været en af præsident Obamas nærmeste rådgivere i forbindelse med oprettelsen af CPA - Consumer Protection Agency, USA's nyoprettede svar på Forbrugerstyrelsen, der har fokus på især banksektoren.

Det var meningen, at hun skulle have ledet agenturet, men hendes kontroversielle og indignerede holdninger til bankverdenen gjorde, at Republikanere blokerede for hendes tiltræden.

I Massachusetts-valgkampen er det dog et helt andet spørgsmål, der netop nu giver Warren medvind. I den første lokale tv-debat mellem de to kandidater trak Scott Brown race-kortet. Han anklagede Warren for at have påstået, at hun var af indiansk afstamning, hvilket man ifølge Brown "Ved selvsyn kan konstatere, at hun ikke er."

Ifølge Brown skulle Warren have udnyttet dette faktum til at lette hendes adgang til de universiteter, hun har gået på. Warren forklarer selv sin herkomst med, at hendes mor havde indiansk blod i årerne, hvilket blandt andet gjorde, at hendes forældre måtte flygte for at blive gift, da hendes fars familie ikke kunne acceptere indianer-afstamningen.

Todd Akin trak sig ikke, før det var for sent
Uanset hvad så peger både lokale og nationale medier på, at det tangerer racisme, når Brown forsøger at bedømme Warrens herkomst ud fra hendes udseende, og Warren har understreget, at anklagerne om fusk med universitetsansøgningerne er grundløse. At Browns udtalelser ses som halvracistiske, er ikke nogen fordel i en stat, hvor uddannelsesniveauet er tårnhøjt, og hvor man generelt er ret moderat anlagt, uanset hvilken side af hegnet, man befinder sig på. Warren trækker derfor fra Brown i denne tid i målingerne.

Og så er der Todd Akin.

Manden der blev kendt for at påstå, at kvinders kroppe selv kan lukke en graviditet ned, hvis voldtægten er en "rigtig" voldtægt, er stadig med i kampen om senatsposten i Missouri. Hans republikanske kandidater stod nærmest i kø for at bede ham trække sig efter de skandale-skabende udtalelser, men Akin nægtede. Og i tirsdags udløb fristen for at forlade kampen, så nu er Akin officiel senatskandidat i Missouri.

Dermed forsvandt Republikanernes håb om at vælte den nuværende senator, demokraten Clair McCaskill. Sidstnævnte bombarderer nemlig Akin med tv-reklamer, der gentager hans kontroversielle ord, nu hvor det er helt sikkert, at han bliver hendes modkandidat. Og det virker. Selvom Akin lige nu modtager støtte fra republikanske stjerner som South Carolinas senator Jim DeMint og Newt Gingrich, er han temmelig meget bagud i meningsmålingerne.

I de kommende uger vil det vise sig, om Demokraternes opsving i senatsvalgkampen bider sig fast, eller om Republikanerne kan genvinde deres chancer for at få et flertal.

 
Altinget | USA

MODTAG ET DAGLIGT NYHEDSBREV FRA ALTINGET.DK