Retsforbeholds-målinger peger i øst og vest

MENINGER: Tre målinger giver vidt forskellige bud på, hvad vælgerne mener om det danske retsforbehold. En ny analyse peger på, at meningsmålinger påvirker vælgernes holdning.

Placeholder image
Med meningsmålinger er medierne begyndt at tage forskud på den kommende folkeafstemning om Danmarks retsforbehold over for EU. Men resultaterne svinger voldsomt, da vælgerne knap ved, hvad der er op og ned i sagen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget.dk

Som man spørger vælgerne, får man svar.

Sådan kan en omskrivning af et gammelt ordsprog opsummere årets første tre meningsmålinger, der tager forskud på en kommende folkeafstemning om Danmarks retsforbehold over for EU.

Mens en måling for Altinget viser stor tvivl hos vælgerne, melder en måling hos DR Nyheder om overvældende støtte til en ændring af retsforbeholdet. I januar konkluderede en måling i Børsen derimod, at vælgerne er delt lige mellem ja og nej, men kun få er i tvivl.

I de tre målinger svinger andelen af vælgere, der støtter en ændring af retsforbeholdet, fra mellem 39 procent hos Altinget og 63 procent hos DR Nyheder. Andelen af modstandere hopper ligeledes fra 14 til 41 procent mellem målingerne i DR Nyheder og Børsen. Og mens 34 procent i Altinget-målingen er i tvivl om retsforbeholdet, gælder det for under hver fjerde i de to andre målinger. 

Der er en tendens til, at hvis du propper en meningsmåling ned i halsen på folk, så hopper de med på vognen.

Kasper Møller Hansen, Professor i statskundskab, Københavns Universitet

Forsker: For tidligt ude
Ifølge Kasper Møller Hansen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, skyldes de forskellige resultater, at der stadig er lang tid til folkeafstemningen. Det betyder, at vælgernes viden om emnet er begrænset, og at deres svar derfor i høj grad er påvirket af, hvordan spørgsmålene i målingerne er stillet.

”Man spørger ind til noget, som vælgerne endnu ikke har nogen holdning til, eller ikke kender i detaljerne. Derfor har man følt sig nødsaget til at putte ekstra information ind i spørgsmålene. Den information har enorm stor virkning på vælgerne, fordi rigtig mange ikke har gjort deres holdning endeligt op,” siger han og tilføjer:

”Derfor er nærmest umuligt at stille et spørgsmål korrekt lige nu. Så snart politikerne kommer på banen, og kampagnerne går i gang, begynder vælgerne at forstå spørgsmålene bedre. Så vil jeg forvente, at vi få nogle resultater, der er meget anderledes end dem her,” siger han. 

Artiklen fortsætter under grafen.

Kilde: DR Nyheder, Børsen og Altinget. Se spørgsmålsformuleringerne i boksen til højre.

Når man vifter med udlændingeflaget
En af de store slagsmål i forbindelse med folkeafstemningen ser ud til at blive spørgsmålet om, hvad en ændring af retsforbeholdet vil betyde for Danmarks udlændingepolitik.

I den politiske aftale fra december enedes SR-regeringen, Venstre, Konservative og SF om, at retsforbeholdet bør erstattes af en tilvalgsordning, hvor Danmark kan vælge, hvilke dele af retsområdet man vil tilslutte sig, og hvilke man vil stå uden for. Hvert parti vil desuden have vetoret på spørgsmål, der handler om eventuel dansk tilslutning til EU's fælles asyl- og udlændingepolitik.

Det har dog ikke stoppet blandt andet Dansk Folkeparti i at så tvivl om, hvorvidt udlændingepolitikken fortsat vil være på danske hænder, hvis det bliver et ja ved folkeafstemningen.

I Børsens måling bliver de adspurgte direkte forholdt, om de vil stemme ja eller nej til "dansk deltagelse i den fælles rets- og udlændingepolitik". Den formulering giver udslag i en markant større nej-andel i den måling sammenlignet med de to andre, påpeger Kasper Møller Hansen.

”Det er klart, at hvis du vifter med udlændingeflaget, så trigger du nogle helt klare holdninger hos særligt Dansk Folkepartis vælgere. Det er en stor vælgergruppe, som ser det som en meget vigtig sag,” siger han.

Hvorfor DR's måling skiller sig ud med markant flere vælgere, der vil stemme ja til en ændring af forbeholdet, forklarer forskeren blandt andet ved, at der i spørgsmålets ret lange forklarende tekst blandt andet lægges vægt på, at ”et flertal i Folketinget” ønsker en afstemning. Det giver en positiv ramme om resten af spørgsmålet, påpeger Kasper Møller Hansen.

Omvendt er Altingets måling den mindst forklarende, og det kan give en højere andel af svar i kategorien “Ved ikke”. Samtidig er udlændingeaspektet udeladt, og det kan have bevirket et lavere antal af svar i nej-kategorien sammenlignet med målingen i Børsen, vurderer forskeren.

Meningsmålinger flytter holdninger – en smule
Men har det overhovedet nogen indflydelse på vælgernes holdning, at det fyger med meningsmålinger i medierne? Ja, er svaret ifølge en ny analyse, som blandt andre Kasper Møller Hansen står bag.

”Der er en tendens til, at hvis du propper en meningsmåling ned i halsen på folk, så hopper de med på vognen. Hvis vi forestiller os, at der for eksempel kommer den ene positive måling efter den anden, hvor danskerne er enige i en ændring af retsforbeholdet, så vil det kunne få nogle til at følge med strømmen,” siger han.

I forskernes forsøg blev to grupper bedt om at give deres holdning til kende om et spørgsmål. Halvdelen havde på forhånd læst en artikel, der omhandlede en meningsmåling om det pågældende spørgsmål, og den gruppe blev påvirket af artiklen.

Kasper Møller Hansen understreger dog, at der er mange andre ting end meningsmålinger, der påvirker vælgernes holdning, hvorfor analysens konklusion skal tages med forbehold.

”Midt i en politisk kampagne, hvor fronterne er trukket hårdt op, og bølgerne går højt, tror jeg ikke, det gør den store forskel, om en meningsmåling viser det ene eller det andet. Omvendt, hvis der kommer en markant meningsmåling midt i en kampagne, kan det afføde kommentarer og retorik fra politikerne, som lever videre, og så vokser målingens effekt,” siger Kasper Møller Hansen.

For at give et mere nuanceret billede af, hvad vælgerne synes om for eksempel retsforbeholdet, mener forskeren, at medierne burde blive bedre til at henvise til hinandens meningsmålinger.

Forsøg: Hver tredje havde holdning til opdigtet forslag
Ifølge Kasper Møller Hansen skal man generelt være forsigtig med at overfortolke vælgernes svar i meningsmålinger.

Til at illustrere den pointe henviser han til en måling fra årtusindskiftet, som skulle teste, hvordan danskere forholder sig til spørgsmål, som de ikke ved noget om.

Forskerne spurgte, hvad vælgerne mente om et til lejligheden opdigtet lovforslag kaldet ”nytårspakken”.

”Det viste sig, at en tredjedel af vælgerne havde helt faste holdninger til pakken, som altså slet ikke eksisterede. Hvis en tredjedel har holdninger til ting, der ikke eksisterer, hvor stor en del af vælgerne i de her målinger har så reelle holdninger til retsforbeholdet,” spørger Kasper Møller Hansen.

Et politisk flertal på Christiansborg har aftalt, at sende retsforbeholdet til folkeafstemning senest i begyndelsen af 2016.

Dokumentation

Børsen (12.01.2015)

Hvad ville du stemme, hvis der var folkeafstemning om dansk deltagelse i den fælles rets- og udlændingepolitik i EU i morgen?

Ja. 43 %
Nej: 41 %
Ved ikke: 16 %

Altinget (03.02.2015)
Vælgerne skal senest i begyndelsen af 2016 til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Hvad vil du stemme, hvis afstemningen var i dag?

Jeg vil stemme ja for at få en ny ordning: 39 %
Jeg vil stemme nej og beholde retsforbeholdet i sin nuværende form: 27 %
Ved ikke: 34 %

DR Nyheder (03.02.2015)
Et flertal i Folketinget vil have en folkeafstemning om det danske EU-forbehold på retsområdet for at omdanne forbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning. En tilvalgsordning vil betyde, at Danmark selv kan vælge, hvilke europæiske samarbejder man vil deltage i, og hvilke man ønsker at stå uden for på det retlige område.

Det vil eksempelvis betyde, at Danmark kan vælge at deltage i det europæiske politisamarbejde, Europol, men at stå uden for de fælles beslutninger omkring eksempelvis udlændingepolitikken. Støtter du en sådan ændring af retsforbeholdet?

Ja: 63 %
Nej: 14 %
Ved ikke: 23 %


Omtalte personer

Kasper Møller Hansen

Professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.oecon. (SDU 2000), ph.d, i statskundskab (SDU 2004)

    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser