Ritzaus Bureau ansætter ny nyhedschef
Line Jakobsen er blevet valgt som nyhedschef for Ritzaus Bureau efter frasalget af Ritzau Finans til JP/Politikens Erhvervsmedier, hvor også tidligere nyhedschef Søren Funch fulgte med.
Det skriver Ritzaus Bureau i en pressemeddelelse.
Line Jakobsen er uddannet journalist fra RUC og har været ansat i Ritzaus Bureau siden 2007. I 2009 blev hun kunderedaktør, og indtil nyansættelsen har hun været chef for Ritzaus PLUS-redaktionen og for Ritzaus Fokus.
Selv glæder Line Jakobsen sig til sin nye rolle som nyhedschef:
”Ritzau skal konsekvent udvikle sig, så vores kunder kan få den service og de produkter, de efterspørger. Vi har igennem årene været gode til at tilpasse os ved at holde et stramt fokus på kundernes behov og ved at tilpasse vores journalistiske produkter," siger Line Jakobsen.
Emner i denne artikel
Indsigt
- Kvinderne i overtal for første gang: Se alle de nye ministre
- Syv politikere bliver ministre for første gang: Lær dem at kende her
- Ministerkabalen varsler problemer for Mette Frederiksen
- Spørgsmålet om den socialdemokratiske arvefølge stjal opmærksomheden, da Wammen og Hummelgaard byttede plads
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama






































