Køb abonnement
Annonce

Rød blok hiver klimaminister i samråd om landbrugspakken

Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) hives nu ind i sagen om landbrugspakken.
Klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) hives nu ind i sagen om landbrugspakken.Foto: Niels Ahlmann Olesen/Scanpix
27. februar 2016 kl. 07.00

Oppositionen mangler svar på landbrugspakkens klimaeffekter, og de stoler ikke længere på miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens (V) svar.

Derfor kalder rød bloks partier energi-, forsyning- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i samråd om landbrugspakkens betydning for klimaet.

”Vi efterspurgte i januar den reelle klimaeffekt af landbrugspakken og fik nogle ufuldstændige og misvisende svar om, at landbrugspakken ville have en neutral klimaeffekt,” siger Christian Poll, Alternativets klimaordfører, i en mail til Altinget.

Som tidligere beskrevet i Altinget, vurderer miljø- og fødevareministeriet, at landbrugspakken ikke vil have en negativ effekt på klimaet.

Fakta
Rød blok ønsker klimaministerens svar på: 

- Hvordan og hvornår man vil nå de CO2-reduktioner, som skal få landbrugspakken til at blive klimaneutral i 2021, og hvad der ligger i begrebet ”målrettet arealregulering”?
- Hvordan landbrugspakkens konsekvens for drivhusgasudledningen forholder sig til EU's byrdefordeling for landbruget, hvor der forventes et krav om op til 40 procent reduktion i landbrugssektoren i 2030? 
- Om den øgede udledning som følge af landbrugspakken gør det sværere eller nemmere for Danmark at opfylde sine kommende klimamål?
- Om regeringen kan give en garanti for, at de klimakompenserende tiltag reelt vil finde sted om 3-4 år?

Kilde: Alternativet

Det opnås kun ved at medregne kulstoflagring i jorden. Ifølge Danmarks EU-forpligtelser på klimaområdet skal kulstoflagring i jorden dog ikke medregnes i sådanne beregninger.

Samtidig har Energistyrelsen i et høringssvar skrevet, at landbrugspakkens centrale lovforslag om kvælstofnormer ”vil medføre en øget udledning af drivhusgasser” – og at der endnu ”ikke er taget stilling til, om der indføres kompenserende tiltag og i givet fald hvilke tiltag.”

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce

Nyhedsoverblik




Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026