Rohde: EU-kampen tabes mellem valgene

Af Jens Rohde (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Størstedelen af befolkningen gav stort set et klokkerent nej til den netop overståede folkeafstemning.

Siden har alle haft travlt med at fortolke resultatet og analysere på baggrunden heraf. Det er, som det plejer. Det var nej-resultatet i øvrigt også bortset fra fordelingen af ja- og nej-stemmerne.

Den store dramatiske fortælling, om at kløften mellem de folkevalgte og befolkningen generelt er blevet større og større, holder ikke for en nærmere analyse. Valgresultatet blev på decimal det samme som i år 2000, hvor vi stemte om euroen. For kun halvandet år siden sagde danskerne faktisk ja til patentdomstolen.

Borgerlige mister greb om EU-dagsorden 
Til gengæld kan vi konstatere, at det borgerligt liberale Danmark er ved at tabe grebet om EU-dagsordenen. 30 procent af Venstres egne vælgere stemte nej. Konservativ Ungdom anbefalede et nej, mens moderpartiet gjorde modsat. Og så fremdeles.

Jeg forstår i den grad godt befolkningens skepsis.

Hvordan skal man nogen sinde overbevise mennesker om, at EU er et gode for et lille land som vores, når vi konstant taler om, hvad vi ikke vil være med til?

Jens Rohde (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Hvordan i al verden forventer man, at man på 14 dages valgkamp kan overbevise danskerne om det lyksalige i mere europæisk integration, når man i stort set resten af den politiske debat italesætter EU som et problem frem for som en løsning på de fælles europæiske udfordringer? Hvordan skal man nogen sinde overbevise mennesker om, at EU er et gode for et lille land som vores, når vi konstant taler om, hvad vi ikke vil være med til?

Hvordan skal man overbevise danskerne om EU’s berettigelse til at løse grænseoverskridende problemer, når man politisk selv nægter at tage ansvar for at løse de mest åbenlyse grænseoverskridende udfordringer i fællesskab?

Brug for politisk vilje og lederskab
Man kan ikke sælge fællesskaber, som man selv fornægter ansvar for i det daglige. Eller sagt på anden vis: Man kan ikke sælge cola, hvis man selv lader den afbruse og alene taler om dens skadelighed for tænderne.

Ja-partierne har lavet en aftale om at holde Danmark tæt på kernen af EU. Det gjorde de i 2008. Det havde måske været en god ide i dagligdagen at fortælle hvorfor. Det gjorde man ikke. Tværtimod. I stedet kommer man anstigende og tror, at befolkningen på 14 dage vil klappe i hænderne, når det pludseligt er vigtigt for magtens politikere at »sidde med ved bordet«. Det er nærmest en frækhed.

Hvis Danmark skal med i kernen af europæisk samarbejde, skal der politisk vilje og lederskab til at pleje fællesskabet i dagligdagen. Vel at mærke lige så meget i Danmark som i Bruxelles. Alternativt bevæger vi os længere og længere ud i periferien, hvis vi da ikke ligefrem aktivt medvirker til, at EU bryder sammen inden for de næste ti år.

Europas krise udspringer først og fremmest af en solidaritetskrise. Den er Danmark i fuld sving med at fremme. Og det er ikke befolkningens skyld. EU tabes mellem valgene!