DR's Rosenkjær-komité har udpeget psykologiprofessor fra Aalborg Universitet Svend Brinkmann til at få årets Rosenkjærpris. Det skriver DR på sin hjemmeside.
Svend Brinkmann har samtidig sagt ja til at medvirke i en P1-serie, hvor han skal formidle sin viden og forskning. Svend Brinkmann udkom sidste år med bogen 'Stå fast', hvor han stiller sig kritisk over for tidens tendens til selvudvikling og positiv tænkning.
”Stor viden og stærke formidlingsmæssige egenskaber er helt centrale forudsætninger for at modtage Rosenkjærprisen, og de krav opfylder Svend Brinkmann. Derudover har han modet til at tale tidsånden midt imod med både psykologisk og filosofisk indsigt. Han er befriende irriterende – vel at mærke uden at det går ud over hans troværdighed,” siger kanalchef på P1 og formand for Rosenkjær-komitéen Anders Kinch-Jensen på hjemmesiden.
Prisen uddeles i DR Koncerthuset 25. oktober.
Indsigt
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Rød tænketank advarer partier om at give efter for Løkkes skattelettelser: Vil øge uligheden "voldsomt"
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
- Bag Nato-chefens smil lurer frygten for topmøde-bombe fra Trump









































