Køb abonnement
Annonce
Om  
Rasmus Bønneland
Michael Dahl Nielsen

Klimaministerens tidligere særlige rådgiver bliver energichef hos Rud Pedersen

Michael Dahl (til venstre) er ny partner i Rud Pedersen. Rasmus Bønneland (til højre) er ny energichef. Her står de med partner og administrerende direktør Jens Hjorth-Larsen.
Michael Dahl (til venstre) er ny partner i Rud Pedersen. Rasmus Bønneland (til højre) er ny energichef. Her står de med partner og administrerende direktør Jens Hjorth-Larsen.Foto: Rud Pedersen
7. oktober 2025 kl. 08.35

Rud Pedersen opruster på energiområdet: Michael Dahl rykker op som partner, mens Rasmus Bønneland tiltræder som ny energichef.

Det oplyser Rud Pedersen i en pressemeddelelse til Altinget.

Jens Hjorth-Larsen, administrerende direktør og partner i Rud Pedersen, udtaler om Michael Dahls nye partnerrolle:

"Michael har været en kulturbærer i genopbygningen af det nye Rud Pedersen og stået i spidsen for at vækste energiområdet markant. Jeg er meget glad for, at han nu træder ind i en ny rolle som partner, og jeg ser frem til samarbejdet i partnergruppen." 

Læs også

Ligesom Michael Dahl har den nye energichef Rasmus Bønneland en fortid i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor han senest har ageret særlig rådgiver for klimaminister Lars Aagaard (M).

Om Bønnelands ansættelse som energichef i Rud Pedersen, siger Jens Hjorth-Larsen følgende:

"Rasmus har Rud Pedersen-DNA allerede før første dag. Som hans tidligere kollega ved jeg, at han er ordentlig, skarp og arbejdsom - en fremragende rådgiver med dyb energifaglighed og en stor politisk indsigt og netværk. Han vil ikke blot løfte på energiområdet - han vil være med til at løfte hele huset."

Michael Dahl har været energichef i Rud Pedersen i to år. Han er tidligere pressechef i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, hvor han var fra 2021 til 2023. Han er cand.comm. fra Roskilde Universitet.

Rasmus Bønneland var særlig rådgiver for Lars Aagaard fra januar 2023 frem til maj 2025. Han er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet.

Læs også

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026