S: Eva Kjers penge til kødkontrol er ikke nye

Nye penge eller ej? Der er stadig politiske rystelser efter torsdagens to aftaler om penge til fødevarekontrollen. Det er især spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, der skaber problemer.

Den ene aftale er mellem forligspartierne bag fødevareforliget, og her skal 4,8 millioner findes på finansloven. Og hvor de bliver taget fra, er en del, som Socialdemokraterne ikke lægger stemmer til, understreger partiets forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, som også er medlem af Fødevareudvalget.

"Det bliver spændende at se, hvor fødevareministeren finder pengene, for 4,8 millioner er mange penge, og de kommer ikke ud af den blå luft. Man kan få den mistanke, at de kommer fra besparelser andre steder i ministeriet," siger han.

Ministeren snyder på vægten
Hans partikollega, fødevareordfører Bjarne Laustsen, er mere bramfri i sin udmelding. Han mener, fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) "fører en nedskæringspolitik".

"Ministeren snyder på vægten. Vi regnede med, at aftalen tilførte nye penge, men i stedet bliver det en omplacering af midler - og der hopper kæden af," siger han og fortæller, at der er forlydender om, at en del af pengene skal tages fra Fiskeridirektoratet.

Og det er kernen af Socialdemokraternes kritik: pengene til kødkontrol er ikke nye, men bliver hentet fra besparelser andre steder i Fødevareministeriet.

Men den udlægning er direktør i Fødevarestyrelsen Esben Egede Rasmussen ikke enig i.

Apoteker undgår kontroller
Ifølge Fødevarestyrelsens oplysninger, så er de 4,8 millioner en merbevilling, mens de resterende 4,8 millioner i forligspartiernes aftale skal hentes fra 3.000 færre rutinekontrolbesøg om året. Det er især steder som apoteker og barer, der ikke serverer andet end peanuts, som undgår besøg fra smiley-uddelerne.

"Jeg skal ikke blande mig i det politiske, men jeg kan bare konstatere, at styrelsens budget ser bedre ud i 2010, end det gjorde i 2009," siger han og fremhæver den nye mere fleksible ordning, der betyder, at kontrollanterne får bedre muligheder for at lave dybdegående kontrolbesøg.

Desuden fremhæver han de nye midler til styrelsens it-system, som blev til takket være torsdagens anden aftale mellem Dansk Folkeparti og regeringen. De enedes om, at der skulle findes yderligere 10 millioner på årets finanslov til videreudvikling og harmonisering af Fødevarestyrelsens it-systemer.

Deloitte-rapport understreger behov
Men her frygter Socialdemokraterne også for finansieringen.

"Rapporten fra Deloitte understregede, hvor grelt det står til med Fødevarestyrelsens it-systemer, og det er spørgsmålet, om de 10 millioner overhovedet er nok, og det kan desværre kun tiden vise," lyder det fra Benny Engelbrecht.

Det er dog samme princip som finansieringen af den anden aftale, der gælder her, mener han.

"Med mindre regeringen vil tage fra de disponible reserver, så må pengene hentes på reduktioner andre steder," siger han, men understreger, at de præcise besparelser først kan ses i finansloven, som endnu ikke er forhandlet på plads.

Den analyse afviser Dansk Folkepartis fødevareordfører René Christensen. Han mener Socialdemokraterne altid vil have flere penge - og dermed også hæve skatten.

"Det er nye penge. Hvad er det ellers, når man henter dem i finansministeriet? Men det behøver ikke altid at handle om at tilføre nye penge, men også om hvordan vi forvalter pengene. Og vi kan konstatere, at vi ikke har fået en ordentlig kvalitet af de midler, vi har tilført til kødkontrollen. Men det bliver der forhåbentligt lavet om på med denne aftale," siger han og forkarer, at han dog havde håbet på flere af de dybdegående kontroller.

Derfor er aftalen kun "halvfornuftig", som René Christensen siger. Men han håber, dette vil være nok til at få styr på kødfuskeriet.

"Hvis det viser sig, der kommer flere af den her slags sager, så må branchen selv på banen," siger han med henvisning til hans ønske til mere brugerbetaling fra branchen, som dog ikke vakte genklang i forhandlingerne med fødevareministeren.