S-kandidater splittede om nyt efterlønsforslag

EFTERLØN: Der er stærkt blandede reaktioner fra S-kandidater og folketingsmedlemmer på Peter Hummelgaards forslag om en ny efterløn reserveret til folk med fysisk hårde job. Han risikerer at give sine vælgere falske forhåbninger, mener en af konkurrenterne.

Der er stærkt delte meninger blandt socialdemokratiske folketingsmedlemmer og folketingskandidater, når det kommer til den seneste udmelding fra den tidligere DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen.

Stik imod partilinjen vil han som ny socialdemokratisk folketingskandidat i Tårnby på Amager gå til valg på at få indført en ny efterlønsordning, der er forbeholdt for folk med hårde fysiske job.

S-profil går til valg på ny efterlønsordning

Ekstremt få får gavn af ny ordning for nedslidte seniorer

En hans konkurrenter i Københavns Storkreds er Yildiz Akdogan (S), der netop har afløst Karen Hækkerup i Folketinget.

Kan give falske forhåbninger
Yildiz Akdogan mener, at Peter Hummelgaard Thomsen risikerer at give sine vælgere falske forhåbninger. Hun kan sagtens se udfordringen med nedslidte ældre lønmodtagere, men hun mener ikke, at en ny efterlønsordning er realistisk.

”Det er et stort løfte at komme med, sådan som den økonomiske situation ser ud lige nu. Man skal passe på med for mange løfter, der er svære at realisere,” siger Yildiz Akdogan.

”Vi har lavet mange reformer, der har gjort nas på vores egne kernevælgere. Lige nu vil det værste være, hvis man giver nogle udsatte og sårbare mennesker nogle forhåbninger, som ikke bliver indfriet. Så skuffer man dem blot yderligere. Jeg vil hellere slå et mindre brød op med nogle valgløfter, der lettere kan indfries gradvist,” siger Yildiz Akdogan.

Hos Venstre har man kaldt forslaget for ren valgflæsk. Og Socialdemokratiets arbejdsmarkedsordfører, Lennart Damsbo-Andersen, har slået fast, at forslaget ikke tegner partiet, og at det må stå for Hummelgaards egen regning.

Opbakning fra flere partifæller
Men andre partifæller bakker i princippet Hummelgaards tanker op. Deriblandt det oprørske folketingsmedlem, Jan Johansen (S), der for nylig stemte imod partilinjen i folketingssalen, da han stemte for Enhedslistens forslag om at halvere genoptjeningskravet til dagpenge.

Han erkender dog, at forslaget ikke har nogen gang på jorden, sådan som det ser ud lige nu.

”Med det flertal, der er bag reformen lige nu, er der ingen tvivl om, at det er totalt urealistisk. Men jeg støtter tanken. Det er en god diskussion. Der er bare nogle faggrupper, som ikke kan blive ved med at arbejde, til de er 70 år eller mere. Tømrere, rengøringsassistenter og andre, der bruger deres krop så meget, at de ikke holder lige så længe, som folk der sidder på kontor,” siger Jan Johansen.

”Hvis man fastholder de nuværende reformer, så er vi i hvert fald tvunget til at skabe et langt mere rummeligt arbejdsmarked, end det vi har nu,” siger Jan Johansen.

Tesfaye: Et problem som kalder på en løsning
Hummelgaard får også opbakning fra den tidligere næstformand i SF, Mattias Tesfaye. Han er selv murersvend og er ny folketingskandidat for S i Brøndby.

”Han peger på et rigtigt stort problem, som kommende statsministre bliver tvunget til at forholde sig til, uanset om de er røde eller blå. Det er urealistisk, at folk, der som jeg er begyndt i lære i byggebranchen som 16-årige, skal kunne fortsætte, til de er i begyndelsen af 70-erne. Men hvilken løsning, der så skal være på det, tør jeg ikke lægge mig fast på,” siger Mattias Tesfaye.

Han er dog helt enig med Hummelgaard i, at der er behov for at skelne imellem forskellige faggrupper i efterlønsordningen i stedet for den nuværende model, hvor vilkårene er ens for alle.

”Vi må erkende, at efterlønsordningen bruges af mange mennesker, som den ikke var tiltænkt.
Vi skal finde en løsning, der er økonomisk og parlamentarisk mulig. Og så skal den sikre, at den ikke bliver et nyt smuthul ud af arbejdsmarkedet for nogle, der ikke er nedslidte, men som bare godt kunne tænke sig at gå på støtten de sidste år inden pensionsalderen,” siger Mattias Tesfaye.

Men er det overhovedet realistisk at finde penge til sådan en ordning?

”Det er et godt spørgsmål. Det er jeg ikke nok inde i detaljerne til at vide. Men jeg er enig i, at det er et politisk problem, som kalder på en løsning,” siger Mattias Tesfaye.

Forrige artikel Juncker udfordrer EU-skeptikere ved mistillidsafstemning Juncker udfordrer EU-skeptikere ved mistillidsafstemning Næste artikel Jelved: Min opgave er at finde et kompromis Jelved: Min opgave er at finde et kompromis
Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

Fem store opgaver venter på Dybvads nye skrivebord

FORFREMMELSE: Som ny indenrigs- og boligminister skal Kaare Dybvad favne både den kommunale økonomi og rammerne for det levede liv. Med et kommunalvalg i sigte er der grobund for værdiorienteret substanspolitik.