S kræver bund under selskabsskatten – men har "ikke lagt sig fast på konkrete værktøjer" for at få det til at ske

En S-ledet regering ønsker at indføre en fælles bund under selskabsskatten, så ”ræset mod bunden” kan stoppes.

Det fastslår EU-ordfører Peter Hummelgaard, ligesom EU-topkandidater som Jeppe Kofod, Niels Fuglsang og Marianne Vind lister skattely-bekæmpelse og en bund under selskabsskat som mærkesager i EU-valgkampen.

Alligevel afviser partiet at indføre flertalsafgørelser på skatteområdet, så EU kan fratvinge lande som Cypern og Irland muligheden for at have en markant lavere selskabsskat end resten af EU's medlemslande.

Et forslag, som EU-Kommissionen ellers har præsenteret for blandt andet at kunne nå i mål med en bund på selskabsskatten.

Vi skal gå hårdere til værks over for nulskattelande og skattely, for de har en unfair praksis. Men jeg har ikke lagt mig fast på værktøjerne.

Peter Hummelgaard (S), EU-ordfører

”Vi er i udgangspunktet imod flertalsafgørelser på skatteområdet i EU,” siger Peter Hummelgaard.

Ekspert: Flertalsafgørelser er et ”effektivt værktøj”
I dag er skatteregler et af få områder, hvor EU’s medlemslande har vetoret over nye beslutninger og ikke kan trynes af et flertal.

Det er en rettighed, som Socialdemokratiet vil holde fast i.

”Der er bestemt fordele ved flertalsafgørelser. Men vi er ængstelige for, at man i EU træffer en masse skattebeslutninger, der sænker landenes mulighed for at opkræve skatter − eller beslutter sig for en fælles lav marginalbeskatning. Den ladeport vil vi ikke åbne for,” siger Peter Hummelgaard.

Socialdemokratiet afviser dermed at kæmpe for et af de centrale midler, der kan vride armen om på lande, som ønsker en markant lavere selskabsskat.

Det forklarer Thomas Tørsløv, økonom og ph.d. ved Københavns Universitet og forsker i skattely:

”Flertalsafgørelser i stedet for enstemmighed er klart et af de værktøjer, der kunne være effektivt i kampen for en bund under selskabsskatten.”

Han indrømmer dog, at det kan være en svær kamp at vinde i Bruxelles.

”Det ville kunne tvinge de tre til syv skattely i EU til at gøre noget, de ellers ikke har interesse i lige nu. Men det er svært at se, hvordan de skal overtales til at droppe enstemmighed,” siger Thomas Tørsløv.  

S: Kan godt lade sig gøre
Peter Hummelgaard mener godt, at Socialdemokratiet kan få sit ønske igennem uden at afskaffe den skattepolitiske vetoret.

”Man kan fint lægge en bund under selskabsskatten uden at gå til flertalsafgørelser,” siger han og uddyber:

”I de sidste fem-ti år har debatten i alle lande bevæget sig i retning af en større erkendelse af, at solidariteten er udfordret, og at de ikke kan blive ved med deres praksisser (på selskabsskatten, red.).”

Hvorfor ikke arbejde for flertalsafgørelser, hvis vi – som du selv siger – oplever et ræs mod bunden?

”Det kræver enstemmighed at gå over til flertalsafgørelser. Hvis ikke vi kan overbevise Irland og Luxembourg om, at vi skal have en bund under selskabsskatten, kan vi heller ikke overbevise dem om flertalsafgørelser på skatteområdet. Så det er lidt en hønen-og-ægget-diskussion.”

Du siger, at man fint kan sætte en bund under selskabsskatten uden at gå over til flertalsafgørelser. Hvordan gør man det?

”Jeg tror, at historiens bue bevæger sig i den retning. Det føler jeg mig helt overbevist om. Flere og flere snakker om det. Selv politiske kræfter, jeg ikke troede var enige i det her.”

”Historiens bue” − det lyder ikke, som om vi får en bund under selskabsskatten foreløbigt?

”Tidshorisonten er, at vi forhåbentligt i den næste parlamentsperiode (2019-2024, red.) kan nærme os det. Jeg vil ikke stå og foregive noget. Men jeg tror, at vi nærmer os det,” siger Peter Hummelgaard.

Ingen konkrete værktøjer
Socialdemokratiet har ifølge EU-ordføreren ikke konkret lagt sig fast på, hvordan kampen for en fælleseuropæisk bund under selskabsskatten skal vindes.

Hvad vil I gøre for at få en overbevise lande, som ikke ønsker en bund under selskabsskatten?

”Vi skal presse dem. Vi er nødt til at lægge et massivt politisk pres ved hele tiden at udstille, hvor skadeligt det er at blive ved med at udhule selskabsskatten,” siger Peter Hummelgaard.

Hvordan vil I konkret lægge et politisk pres på landene?

”Meget af det handler om at udnytte den vind og den kraft, der er i tiden. Jeg har ikke på stående fod gjort mig tanker om, hvordan man kan vride armen om på dem. Men jeg synes, at vi skal gå hårdere til værks over for nulskattelande og skattely, for de har en unfair praksis. Men jeg har ikke lagt mig fast på værktøjerne,” siger han.

Det lyder, som om Socialdemokratiet ikke har nogen konkrete værktøjer til at bekæmpe ræset mod bunden?

”Din præmis er forkert. For de lande, som er imod en bund under selskabsskatten, vil heller ikke gå over til flertalsafgørelser. Det er lige så svært at få flertalsafgørelser, som det er at få en bund under selskabsskatten.”

Men du tror på, at det lader sig gøre inden for fem år?

”Det tror jeg afgjort, at det kan. Man fornemmer i debatten, at Irland, Luxembourg og Holland er mere og mere pressede. Også af deres egne befolkninger,” siger Peter Hummelgaard.

Danmark har i dag en selskabsskat på 22 procent. Det er tæt på EU-gennemsnittet, viser en opgørelse fra Skatteministeriet.

I årevis lå satsen på 25 procent, indtil den socialdemokratisk ledede SRSF-regering i 2013 sænkede selskabsskatten med Vækstplan DK.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har tidligere afvist at opgive nationalstaternes vetoret på spørgsmålet. Venstre kæmper − ligesom Socialdemokratiet − for en fælles bund under selskabsskatten i EU.