Kommunerne skal ikke straffes med økonomiske sanktioner, selv om de samlet har bygget og renoveret for over to milliarder kroner mere i 2018, end det var aftalt med regeringen.

Det er der enighed om på tværs af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

De to partier lægger dermed afstand til en regering, som ad flere omgange har luftet overvejelser om at udvide paletten af statslige sanktioner mod kommunerne med en straf for overskridelse af den samlede anlægsramme.

”Det kommer ikke til at ske, hvis det står til os,” siger Socialdemokratiets kommunalordfører, Magnus Heunicke.

Etårige rammer er for firkantede. Om alternativet lige skal være to eller tre år, det må man diskutere med KL.

René Christensen (DF)
Finansordfører

I Dansk Folkeparti kender finansordfører René Christensen problemerne med at styre anlægsudgifterne inden for et etårigt perspektiv på nærmeste hold fra sin rolle som viceborgmester i Guldborgsund Kommune.

”Etårige rammer kan være svære at overholde, når man taler anlæg. Skal man for eksempel bygge en ny skole med alt, hvad det kræver af økonomi, godkendelser og entrepriser, så er der rigtig mange forhold, som let kan forskyde sig mellem årene,” siger René Christensen.

Overskridelser afspejler behov
Spørgsmålet om sanktioner på de kommunale anlægsudgifter er endnu en gang blevet aktuelt, efter at foreløbige regnskabstal for 2018 har vist, at den aftalte anlægsramme på 17 milliarder kroner blev overskredet med 2,2 milliarder kroner for kommunerne under ét.

Det er langtfra første gang, at kommunernes forbrug på renovering og byggeri ender højere end det såvel aftalte som det budgetterede. Det er nærmere hovedreglen end undtagelsen.

Men tidligere år er merforbruget på anlæg stort set blevet modsvaret af et tilsvarende eller endnu større mindreforbrug i driftsudgifter på den øvrige velfærd. I 2018 ser det imidlertid ud til, at kommunerne udnytter deres serviceramme fuldt ud.