Analyse af 
Erik Holstein

S-SF-ghettoudspil har strategiske perspektiver

ANALYSE: Ghettoudspillet fra S og SF får betydning for styrkeforholdet i rød blok. Udspillet viser, at der er bred enighed i Folketinget om en række stramninger, men det er ikke det samme som et bredt forlig.

Ghettoer bliver et af de næste måneders helt store politiske emner.<br>
Ghettoer bliver et af de næste måneders helt store politiske emner.
Foto: /ritzau/Bax Lindhardt
Erik Holstein

Pia Olsen Dyhr (SF) handlede hurtigt.

Så snart statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde holdt sin nytårstale med ghettoer som det gennemgående tema, tog hun kontakt til Socialdemokraterne. Trods intern diskussion i SF kunne de to partier 14 dage senere præsentere et fælles udspil mod parallelsamfund og ghettoer.

For SF bringer parløbet mindelser om de glade dage fra 2008-10, hvor S-SF-aksen dominerede billedet. Det første fælles udspil fra de to partier var netop på udlændingeområdet, hvor Villy Søvndals (SF) nye strammerlinje blev knæsat. En linje, Pia Olsen Dyhr har fortsat og udbygget.

Efter et år hvor S-DF-alliancen har domineret alt, er det et selvstændigt mål for Pia Olsen Dyhr at lave noget solo med S. Både i håbet om igen at få et nært samarbejde mellem de to partier og for at bringe SF i spil, hvis der efter valget opstår flertal af S, SF og DF. Her kan de tre partier muligvis enes om en fælles socialpolitik

Pia Olsen Dyhr lå oprindeligt på en blød linje i SF, men hun har de senere år været stærkt optaget af kvindeundertrykkelse i  indvandrerkredse.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Kvindevinklen
For SF-formanden er der mere end taktik og strategi i det. Pia Olsen Dyhr lå oprindeligt på en blød linje i SF, men hun har de senere år været stærkt optaget af kvindeundertrykkelse i indvandrerkredse.

Dyhr har haft et nært samarbejde med muslimske kvinder som Geeti Amiri og Halime Oguz, der har taget et kraftigt opgør med patriarkatet. Ligesom Sara Omars nye roman "Dødevaskeren", der handler om kvindeundertrykkelse i muslimske miljøer, har vakt opsigt i SF-kredse.

Ghettoudspillet er ikke gået igennem uden sværdslag. Folketingsmedlemmerne Lisbeth Bech Poulsen og Trine Torp ligger så udpræget på den gamle værdipolitiske linje i SF, og det samme gør en del af baglandet. Partiledelsen har dog haft pænt styr på de sidste landsmøder, og flere forslag i S-SF-udspillet stammer fra SF's landsmøde i 2016.

Kløften i rød blok
På den socialdemokratiske side af hegnet har man længe haft et næsten færdigt ghettoudspil liggende. Men på grund af de seneste måneders blå cirkus har man aldrig fundet et tidspunkt til at lancere det. Karakteristisk for forløbet skulle S-SF-udspillet have været fremlagt i torsdags, men der tog Støjberg-høringen dagsordenen, og dagen efter var der LA-krisemøde.

Socialdemokraterne står stejlt over for det meste af rød blok, når det gælder udlændingepolitikken, men SF har en mellemposition, der er tættere på S. Med det fælles S-SF-udspil bliver det lettere for S-formand Mette Frederiksen at afvise presset fra partier som Radikale, Enhedslisten og Alternativet.

Stavnsbånd
På indholdssiden er det mest et forslag om at forbyde flygtninge at flytte kommune i de første fem år, der har vakt opsigt. Det kan ses som en form for stavnsbånd, men hensigten er at modvirke, at parallelsamfundene vokser, hvis flygtninge bosætter sig samme sted som deres landsmænd.

Den mekanisme har man ofte set, og det har fået ghettoerne i de store byer til at vokse. Det er dog langt fra alle flygtningegrupper, der klumper sig sammen i parallelsamfund. Ved 25-året for tamilsagen er det værd at bemærke, at en gruppe som tamilerne ikke har dannet parallelsamfund, men ofte er gledet ind i de samfund, de blev bosat i.

Ret og pligt
Et andet af forslagene går på et uddannelsespålæg til hjemmegående indvandrerkvinder på kontanthjælp. For både S og SF er forslaget vigtigt på grund af ligestillingsperspektivet, men det passer også til Mette Frederiksens mantra om at sikre sammenhæng mellem ret og pligt.

En ny socialdemokratisk regering kan forventes at insistere på, at også indvandrerkvinder skal stå fuldt til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de modtager kontanthjælp. Det er et element, der har optaget Mette Frederiksen stærkt siden hendes tid som beskæftigelsesminister.

Hidtil har man set lempeligt på rådighedspligten, hvis en kvinde taler dårligt dansk og har tre-fire børn. Men her vil blive stillet større krav om reel rådighed til gengæld for ydelserne.

Blandt andre elementer i udspillet er automatisk opskrivning af børn til daginstitutioner, fordeling af elever med udenlandsk baggrund på gymnasier og strategisk nedrivning af boligblokke.

Kulturelle aspekter
S-SF-udspillet viser, at et stort flertal i Folketinget ønsker bastante indgreb mod ghettoer og parallelsamfund. De ses ikke længere kun som et socialt problem, men også som et kulturelt problem.

Ser man kun på substansen, burde der kunne nås bred enighed om mange initiativer på ghettoområdet. Men det er sjældent substansen, der er enerådende med et folketingsvalg i sigte.    

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00