Så meget skal der spares i USA

Læs Altinget | USA.
Tegn en måneds prøveabonnement her
(intropris 48,75 kr.)
WASHINGTON DC - Så oprandt den store sequester day.
1. marts er skæringsdatoen for en nedskæringsbølge på 85 milliarder dollar, der rammer USA's offentlige budgetter som en konsekvens af, at det er mislykkedes for de to store partier, Demokraterne og Republikanerne at finde et kompromis om, hvor og hvordan der skal spares. Den konkrete ordre om at igangsætte besparelserne ventes underskrevet af præsidenten kl. 12 amerikansk tid i dag.
Men hvad betyder "sequestration" egentlig helt konkret? Ud over at supermagtens samlede gæld vil falde betydeligt som konsekvens af indgrebet - til 845 milliarder dollar i år, hvilket er en betragtelig nedgang fra de 1,4 billioner dollar, den opgjorte samlede gæld løb op i ved udgangen af 2009.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- SF nægter at kaste lys over millionaftale om stemmehandel med S og Alternativet
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Støjbergs nye ordfører langer ud efter landbruget: "Selv om dyr skal på tallerkenen, skal de have et godt liv"
- Ti kommuner huser over halvdelen af de unge mænd fra muslimske lande
- Redaktør: V og K har med et læk understreget den største knast i forhandlingerne
Nyhedsoverblik

Socialdemokratiet afviser at have købt stemmer: "Det er noget decideret sludder"

Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"

Selvfølgelig falder vores tillid til politikerne, når de ikke er åbne om partiernes pengestrømme
































