Så meget vil regeringen spare på de enkelte uddannelsessteder

SPAREKRAV: Omprioriteringsbidraget vil i 2021 have hentet mere end otte milliarder kroner på gymnasier, erhvervsskoler og VUC. Se her, hvordan sparekravene fordeler sig på de enkelte institutioner.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) sætter tal på omprioriteringsbidragets besparelser på de enkelte institutioner. 
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) sætter tal på omprioriteringsbidragets besparelser på de enkelte institutioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Tyson W. Lyall

270 millioner kroner på Next i København. 49 millioner på Silkeborg Gymnasium. 87 millioner på VUC Syd.

Undervisningsministeren har i et nyt udvalgssvar opgjort, hvad landets uddannelsesinstitutioner skal spare fra 2016 til 2021 som konsekvens af omprioriteringsbidraget.

Opgørelsen viser blandt andet, at alle landets gymnasier til sammen – akkumuleret – vil have sparet lige over tre milliarder kroner i 2021.

For erhvervsskolerne hedder tallet lige knap fire milliarder kroner.

Se alle tallene for alle insitutioner her.

Ministerens opgørelse omhandler gymnasier, erhvervsskoler, SOSU-skoler og VUC’er – men ikke produktionsskolerne.

Eksempler på forventede besparelser for almene gymnasier (mio. kr. 2019-pl):

Institution 2016 2017 2018 2019 2020 2021 I alt 2016-21
Odder Gymnasium 0,9  1,8  2,7  3,5  4,4  5,2  18,5 
Ribe Katedralskole  1,1 2,0  3,0  3,9  4,9  5,8  20,7 
Aurehøj Gymnasium  1,3  2,5  3,7  4,9  6,0  7,2  25,6 
Ordrup Gymnasium 1,4  2,7  4,0  5,3  6,5  7,8  27,7 
Gefion Gymnasium  1,9  3,8  5,6  7,4  9,2  10,9  38,8 
Roskilde Katedralskole 2,3  4,4  6,5  8,6  10,7  12,7  45,2 
Silkeborg Gymnasium  2,5  4,7  7,1  9,3  11,5  13,7  48,8 

Ministeren understreger i sin opgørelse, at det ikke er muligt at lave tallene helt præcise.

Det skyldes, at den enkelte institutions tilskud i sidste ende afhænger af uddannelsesaktiviteten – og dermed taksterne – på de enkelte uddannelser.

Undervisningsministeren skriver derfor, at beregningerne ”alene giver en indikation af konsekvenserne af omprioriteringsbidraget på institutionsniveau”.

Eksempler på forventede besparelser for erhvervsskoler (mio. kr. 2019-pl):

Institution 2016 2017 2018 2019 2020 2021 I alt 2016-21
Handelsgymnasiet Ribe 0,5 0,9 1,4 1,8 2,2 2,6 9,5
AMU SYD  0,6  1,2  1,8  2,4  3,0  3,5  12,6 
Køge Handelsskole  2,1  4,0  5,9  7,9  9,7  11,5  41,2 
EUC Sjælland  3,6  6,4  9,5  12,6  15,6  18,5  66,1 
Aarhus Tech 6,3  11,8  17,4  23,0  28,5  33,9  120,9 
TECHCOLLEGE 7,2 14,6  21,7  28,7  35,5  42,1  149,8 
NEXT 13,5  26,3  39,0  51,5  63,8  75,8  269,9 

Omprioriteringsbidraget blev indført med finansloven for 2016 og var i første omgang blot skemalagt til og med 2019.

Det er siden blevet gjort til en permanent anordning.

Som noget nyt vil regeringen fra 2022 imidlertid lade de sparede midler blive på uddannelsesområdet. Det betyder, at institutioner stadig skal spare – men at de til gengæld kan håbe på, at politiske vinde fører midler tilbage i deres kasse.

Forslaget stammer fra regeringens finanslovforslag for 2019, som der stadig forhandles om.

I forhandlingerne er regeringen i mindretal på spørgsmålet om erhvervsskolernes besparelser.

Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale og SF har nemlig åbent meldt ud, at de ikke tror på en aftale om regeringens erhvervsuddannelsesudspil – medmindre regeringen sløjfer omprioriteringsbidraget på området.

Dokumentation

Fakta om tallene

Undervisningsministeren skriver som forbehold til beregningerne blandt andet:

Det bemærkes, at det generelt ikke er muligt at opgøre de præcise konsekvenser af omprioriteringsbidraget fordelt på institutionsniveau.

Det skyldes, at den enkelte institutions tilskud som følge af taxameterprincippet afhænger af sammensætningen af uddannelsesaktiviteten på den enkelte institution og tilhørende takster på de enkelte uddannelser i de enkelte finansår.

Ministeriets budgettering af finanslovene foregår således på uddannelsesniveau og ikke på institutionsniveau.

Det betyder, at beregningerne alene giver en indikation af konsekvenserne af omprioriteringsbidraget på institutionsniveau.

De faktiske konsekvenser af omprioriteringsbidraget vil, hvis eksempelvis aktiviteten eller uddannelsessammensætningen på den enkelte institution ændrer sig, komme til at se anderledes ud.

Hver enkelt institution vil derfor ikke nødvendigvis kunne genkende tallene for konsekvenserne fremadrettet.

Der er ikke taget hensyn til ændringer i uddannelsesmix, udbud, aktivitetsforudsætninger eller øvrige effektiviseringer og ressourcetilførelser m.v. I beregningerne indgår således kun effektiviseringer som følge af omprioriteringsbidraget.

I beregningerne indgår ikke aktivitetsændringer, takstjusteringer og ressourcetilførelser som følge af politiske aftaler.

Herunder bl.a. ’Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser’, pulje til særligt løft af erhvervsuddannelserne på 150 mio. kr. i 2016, ’Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser’, pulje til efteruddannelse af lærere og ledere på i alt 400 mio. kroner i perioden 2017-2024 m.m.

I beregningerne indgår heller ikke aktivitetsændringer og takstjusteringer som følge af initiativer, der er indarbejdet på finanslovforslaget for 2019.

Ressourcetilførelser til erhvervsuddannelserne i forbindelse med regeringens erhvervsuddannelsesudspil indgår heller ikke i beregningerne.

Beregningerne tager ikke hensyn til aktivitetsfremskrivninger, diverse effektiviseringskrav (statens indkøbsprogram m.v.) samt evt. øvrige initiativer.

Det bemærkes endvidere, at institutionerne i 2017 havde et samlet ordinært regnskabsmæssigt overskud på ca. 283 mio. kroner.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)









0:000:00