Sådan bruger Storbritannien og Irland deres tilvalgsordning

BRUXELLES: Mens danskerne går og grubler over, om de skal erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, når de går til urnerne 3. december, har to andre lande allerede i mere end et årti prøvekørt den nye danske model. Men de to lande har temmelig forskellige tilgange til, hvordan de skal deltage i EU-lovgivning på retsområdet.
I Storbritannien er tilvalgsordningen et politisk værktøj, som bruges af politikerne til at understrege, at briterne vil have selvbestemmelse over retspolitikken. Mens Irland i en erklæring til EU har givet tilsagn om at deltage i så meget EU-retspolitik som muligt, har Storbritannien en mere tilbageholdende tilgang til EU-samarbejdet.
Den nuværende konservative regering i landet har i et notat redegjort for sin tilgang til tilvalgsordningen. Her slås det fast, at regeringen vil overveje tilvalg nøje fra sag til sag, og at britiske nationale interesser er i hjertet af beslutningsprocessen.
Altinget Privat
Tror du også på politik?
0 kr. første måned
Fortsætter til 129 kr./måned
Abonnementet fortsætter til normalpris, 129 kr./md. efter en måned. Mindstepris: 0 kr. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode. Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke har abonneret på Altinget Privat de seneste seks mdr.
- Han var departementschef i Finansministeriet. Nu kommer han med et opråb til ny regering
- De har brugt årevis på at bekæmpe hinanden. Nu vil de genrejse Konservative som det store centrumhøjre-folkeparti
- Helle Ib: Lars Løkkes ord udstiller, hvad der er i vente. Det kommer til at gøre ondt på S og venstrefløjen
- Rosenkilde fortryder ikke millionaftale om spildte stemmer: "Det er fair nok"
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu































